Det nordiske administrative Forbund, som efter svensk tiltak blev stiftet i Stockholm i 1918, holdt sit förste almindelige möte i Kristiania den 27 og 28 august iår.
    Forbundet har til opgave dels at före embeds- og tjenestemænd i Danmark, Island, Norge og Sverige sammen for gjennem möter, foredrag og dröftelser såvelsom på anden formålstjenlig måte at gjöre dem nærmere bekjendt med de forskjellige rikers administrative forhold, og dels, i den utstrækning det kan ske, at virke for enhet og reformer inden rikernes administrationer. Medlemmer av Forbundet kan være: i Danmark og Island embedsmænd, sekretærer og assistenter, tilhörende ministerierne og de direkte under disse liggende direktorater, styrelser og råd samt overövrighetsembederne; i Norge: embeds- og tjenstemænd i regjeringsdepartementerne og den övrige centraladministration samt fylkesstyrerne; i Sverige: embeds- og tjenestemænd, tilhörende regjeringsretten, statsdepartementerne, de centrale embedsverker, overstatholderembedet og lensstyrelserne.
    I mötet deltok fra Danmark c:a 60, fra Norge c:a 60 og fra Sverige c:a 50 medlemmer. Forhandlingerne lededes av den norske formand fylkesmand Hroar Olsen med departementschef Vedel (Danmark) og regjeringsråd Thulin (Sverige) som æresformænd.
    På mötets förste dag holdt direktör for Norges Bank N. Rygg foredrag om statsvidenskabelig utdannelse, særlig for administrationen. Foredragsholderen redegjorde for fordelene og manglerne ved det juridiske studium til utdannelse av administrative tjenestemænd og fremholdt nödvendigheten av at anordne en statsvidenskabelig utdannelse, omfattende såvel social-videnskabelige som juridiske discipliner og beregnet på at stå på linje med den juridiske eksamen. Foredragsholderen gjennemgik videre den danske statsvidenskabelige eksamensordning, det svenske komiteforslag av 1910 og det av Kristiania Universitet for nogen år siden utarbeidede utkast til lov om statsvidenskabelig embedseksamen. — Under debatten, hvori deltok talere fra alle 3 land, var

de fleste enige i, at det, således som forholdene i de senere år hadde utviklet sig, vilde være önskelig ved siden av den juridiske utdannelse at ha en særskilt statsvidenskabelig utdannelse for administrative tjenestemænd. — Efter at diskussionen var avsluttet gav departementschef Vedel (Danmark), krigsråd Morton (Sverige) og ekspeditionschef Larssen (Norge) en oversikt over enkelte administrative reformer og nyordninger i de 3 land i det forlöpne år.
    Mötets anden dag indlededes med et foredrag av departementschef Fr. V. Petersen (Danmark) om anvendelse av teknisk utdannet personale i centraladministrationen. Med teknisk utdannet personale siktet foredragsholderen ikke bare til de egentlige teknikere, men overhodet til tjenestemænd med særskilt fagutdannelse (finansielt utdannede, forstutdannede og landbrukskyndige tjenestemænd m. v.). Foredragsholderen fremholdt, at centraladministrationen trængte ikke bare juridisk (eller statsvidenskabelig) utdannede funktionærer, men også tjenestemænd med særskilt fagutdannelse, og gjennemgik de forskjellige mulige former for centraladministrationens benyttelse av dette specialutdannede personale. — Under debatten gjorde der sig tildels ganske sterk meningsforskjel gjældende mellem de 3 landes talere om de heldigste former for samvirke mellem de særskilt fagutdannede funktionærer og tjenestemænd med almindelig administrativ utdannelse.
    Derefter holdt statssekretær Carl Malmroth (Sverige) foredrag om den svenske statssekreterareinstitutionen. Til foredraget knyttet sig et supplerende indlæg fra kansliråd Björnström.
    Iövrig blev anden dag behandlet indre anliggender, hvorunder bl. a. blev besluttet at utvide Forbundets organ, »Nordisk administrativt Tidskrift», til at utkomme med 5 å 6 hefter årlig.

C. P.