HJALMAR WESTRING. Den nya giftermålsbalken jämte dithörande författningar med förklaringar. Stockholm 1920. Norstedt & Söner. 432 s. Inb. kr. 23.00.

 

    Giftermålsbalken blev Lov den 11. Juni 1920 og traadte i Kraft den 1. Januar 1921; dog gælder dette kun dens ene Halvdel om Ægteskabets Retsvirkninger, i det dens anden Halvdel, Reglerne om"äktenskaps ingående och upplösning" (Lov 12. November 1915), har været gældende allerede fra 1. Januar 1916. Den hviler, som Forfatteren oplyser i sin Indledning (S. 5 — 8), i alt væsentligt paa de to, under gennemført skandinavisk Samarbejde tilblevne lagberednings-Udkast af 1913 og 1918. Der skal siden gøres nogle faa Bemærkninger om den fællesnordiske Familieretslovgivning; indtil videre tænkes der kun paa Giftermålsbalken og dens Stilling i moderne svensk Ret.
    Denne Balk med Tillægslove og Anordninger udgør et vigtigt Led af den storstilede Plan om en kodificerende Reform af Civilretten, som er opstillet og fastholdt i de seneste Aartiers svenske Lovgivning. Til Hovedloven slutter sig, foruden en Promulgationslov, visse Tillægslove, særlig om "makes arvsrätt", "barn i äktenskap" og "makes underhållsskyldighet mot andra makens barn", samt nogle administrative Bestemmelser. Forfatteren har imidlertid maattet tage betydelig mere med i sin Udgave, naar han har villet samlealt væsentligt af, hvad der i kommende Aar paa Grundlag af nugældende Retstilstand kan faa praktisk Betydning som svensk Ægteskabsret. Dels har han maattet medtage de international-privatretlige Regler (først og fremmest "lag den 8 Juli 1904 om vissa internationella rätsförhållanden rörande äktenskap (och förmynderskap)"; dels har han maattet aftrykke Dele af hidtilgældende Ægteskabsret, ikke blot "lag den 12 November 1915 om äktenskaps ingående och upplösning", men bl. a. ogsaa "lag den 1 Juli 1898 om boskillnad"og Dele af den gamle Giftermålsbalk (1734-års lag). Dette sidste beror aabenbart paa, at Promulgationslovene af 1915 og 1920 lader en Del ældre Bestemmelser beholde nogen Gyldighed, og især paa, at 5 § i Promulgationslag 1920 i væsentlige Dele ikke lader den nye Giftermålsbalk gælde for de før den 1. Januar 1921 indgaaede Ægteskaber.
    Saa vidt Anmelderen kan bedømme det, har Forfatteren helt igen-

292 V. BENTZON.nem trukket den rette Grænse for, hvad der bør medtages, og har saaledes for Retslivet skabt en fuldkommen Retskodifikation — langt videregaaende end nogen Lov kan være det. Hele Stoffets Anordning er saare praktisk, hvad man kunde vente i et Land, hvor Retsudgaver af denne Art er noget indlevet, og af en Mand som Præsident Westring, der vel mere end nogen anden nulevende svensk Jurist er øvet i Arbejder af denne Slags.

 

    Gennem sine "förklaringar" giver Forfatteren en hel om end kortfattet Kommentar til svensk Ægteskabsret. I Lovudgaver er det vel oftest Skik og Brug at nøjes med ordrette Citater af Lovmotiverne. Denne Metode kan have sine Fordele, man faar ikke en Forfatters subjektive Meninger, men Uddrag af de kompetente Komitéers og Statsinstitutioners Udtalelser. I et Tilfælde som det foreliggende frembyder det imidlertid kun Fordele, endog store Fordele, naar Forfatteren taler i eget Navn. Det drejer sig her om en Forfatter, hvis lange Arbejde, og det i de højeste Stillinger, i Administrationens, Domstolenes og Lovgivningens Tjeneste har givet ham Overblik og Dybde i praktisk Retsopfattelse. Forfatteren har desuden i næsten 10 Aar, som ordförande i lagberedningen, lagt hele sin Kraft i Ægteskabslovgivningen. Alt hvad der findes i Bemærkningerne, særlig til Udkastene af 1913 og 1918, bærer sit Stempel af at være forfattet eller dog prøvet og billiget af hamselv.
    Gennemgaar man "förklaringarne", finder man dem prægede af aldrig svigtende Klarhed og en ubestikkelig Objektivitet. Forfatteren har en sjælden Evne til at sætte Fingeren paa det tvivlsomme og det betydningsfulde — hermed være ikke sagt, at det ikke vil gaa ham som det er gaaet alle Lovforfattere og alle Kommentatorer til nye Love: Livet vil nok bringe adskillige nye Tvivl, kræve uforudsete Fortolkninger og Udfyldninger.
    Hele Stilen og Fremstillingen kan saaledes blive langt bedre, endnaar man blot citerer. Men hertil kommer, at Lovudkastsmotiver i saa høj en Grad maa gaa ud paa at begrunde, hvorfor den nye Regel gives og formes som foreslaaet; medens Forfatteren, jfr. Forordet, kun gaar meget lidt ind paa "de rent lagstiftningspolitiska grunderna". Han har derimod koncentreret sig om det for Praksisafgørende, at vejlede til Brugen af de nye Regler, at besvare nærliggende Fortolkningstvivl, at fremdrage Paralleler og udforme Eksempler, og endelig paa Hovedpunkter at give Anvisning til Lovreglernes Udfyldning ud fra den øvrige Ret, særlig de ledende Grundsætninger i Person- og Formueret. Selvfølgelig bygger Forfatteren i alle væsentlige Henseender paa Motiverne til de omhandlede Love, navnlig i Udkastene af 1913 og 1918.
    For den praktiske Jurist har den Del af Kommentaren den største Værdi, som følger de enkelte Led i hver Paragraf. For den mere teoretisk interesserede og særlig for den, som studerer Jura, kommer hertil Forfatterens Indledninger, hvor han i klare, knappe Drag

ANM. AV H. WESTRING: DEN NYA GIFTERMÅLSBALKEN. 293udreder Retshistorien, saavel den svenske som den almindelige evropæiske, jfr. f. Eks. S. 9 — 11 om "trolovning", S. 161—165 om "återgång av äktenskap" og S. 180 — 186 om "hemskillnad och äktenskapsskillnad". Af stor Betydning for alle Jurister er endelig Forfatterens Udviklinger, hvor hans Kommentar udfylder, hvad Lovenikke har afgjort, eller hvor han understreger dens Grundlinier, giver ligesom en Retsinstituternes Teori in nuce.
    I det følgende skal eksempelvis nogle Sider af Forfatterens Arbejde omtales. I Indledningerne fremhæves det principielt nye i Giftermålsbalkens enkelte Kapitler overfor hidtil gældende Ret; man ser, hvor jevn den Udvikling er, som hermed fuldbyrdes, men ogsaa hvor konsekvent Loven gennemfører sine Principper; man fornemmer, at disse dens Forsøg paa at komme ind til det praktiske Problems Kerne er efter Forfatterens Hjerte; og vi hans Medarbejdere ved, hvad netop i saa Henseende hans Indsats i Arbejdet har betydet.
    Af Enkeltheder skal fremhæves: S. 12 om Trolovningskapitlets analoge Anvendelse, hvor trolovning er udelukket, fordi Parterne erfor nær beslægtede eller nogen af dem allerede er gift, men hvor en af Parterne var i god Tro; S. 13 — 14 om en lempet Analogi fra Reglerne i Kapitel 11, hvor der spørges, om den ene Part havde "Skylden" for, at en trolovning blev brudt; S. 16 — 18 gives der en hel lille Monografi over Begreberne negativ og positiv Interesse ved Skadeserstatning for brudt trolovning.
    Af Værdi til Udfyldning af Giftermålsbalken er baade de særligeRegler, den lader uberørte, jfr. f. Eks. S. 34 om Straffangers Giftermaal, og de særlige Regler, hvormed den vil samarbejde, se f.Eks. S. 39 — 42 om de i 3 : 2, 1 Mom. omhandlede "betyg".
    5. Kapitel, "allmänna bestämmelser om makars rättsförhållanden", er særlig vigtigt og nyt; det kommenteres derfor grundigt. I Indledningen S. 71 — 74 og S. 75 — 76 forklares den ej endommeligeMangel paa direkte retlig Afgørelse, som i de personlige Forholdfølger af, at Mand og Hustru staar lige; men indirekte retlig Virkning faar dog Ægtefællens personlige Ret og Pligt (især hvor det gælder Underholdsbidrag, Skilsmisse eller Forholdet til de fælles Børn). I al sin Knaphed giver Forfatteren her en Teori om Personligheds- og Frihedsprincippets Betydning for Ægteskabsreglerne. Indgaaende kommenteres S. 77 — 91 de for svensk Ret delvis ret nye Regler om Underhold til Ægtefællen, derunder den omstridte 5 : 6 (om Regres for Udlæg i Aarets Løob), som med Nød og Næppe blev antaget af riksdagen. Mærkes maa ogsaa S. 91 — 96 og 118 — 125 om Ægtefællernes, særlig Hustruens Ansvar for Husholdsgæld. Det er et Mønster paa Redegørelsen for et vanskeligt Emnes Detaljer, i det den øvrige Rets materielle og processuelle Regler (om Fuldmagt og en Sags Anhængiggørelse) inddrages, og Forholdet til Lovens Hovedprincip (7 : 1 om, at hver Ægtefælle hæfter for sin Gæld) klargøres, saaledes at her undtagelsesvis ogsaa Reglens reale Grunde betones.

294 V. BENTZON.    S. 99 ff. omhandles det centrale 6. Kapitel "om makars egendom", der samtidig med en Gennemførelse af Formuefaællesskabet som Delingsnorm for Bodelinger — hvis Fuldstændighed er ny for svensk, men ikke for norsk og dansk Ret — indfører det principielt nye, at hver Ægtefælle som Ejer forvalter sin Ejendom, sit "giftorättsgods" — denne Ordning som tyske (velvillige) Kritikere har kaldet "Gütertrennung" under Ægteskabet, men "Gütergemeinschaft" ved dets Opløsning. Ved Forfatterens Indledning herom, S. 99 — 101, jfr. S. 102 — 104, bør navnlig mærkes Udviklingen om Undtagelserne for "rättighet, som ej kan överlåtas eller eljest är av personlig art"; da Loven her egentlig intet afgør, var Forfatterens Kommentar saærlig paakrævet. Ogsaa ved 6. Kapitel betoner Forfatteren, hvorledes de almindelige Formueretsregler, om Fuldmagt, om Interessentskab eller om Virksomhed i en andens Næring, kan faa Betydning til Udfyldning af Lovens Regler.
    Det Afsnit, som maaske tiltrænger mest Kommentar, er 8. Kapitel "om äktenskapsförord, så ock om andra rättshandlingar mellan makar", dels fordi Loven her bringer meget nyt indenfor et indviklet Emne, dels fordi Forstaaelsen af Aftale-Forholdet kræver typiske Eksempler. Vi glider her stadig over i den almindelige Formueret, se f. Eks. S. 142 — 144 om 8 : 7, der gør visse Undtagelser fra dealmindelige Regler om Mandat; se ogsaa S. 132 — 134 om to praktiske Spørgsmaal, som Loven ikke løser (den ene Ægtefælles Formuebruges til Opretholdelse eller Forbedring af den andens Ejendom — den ene Ægtefælle betaler uden Fuldmagt den andens Gæld). Vigtig er ogsaa S. 127 — 132 om de to Begreber egentligt "förord" og "Gaver mellem Ægtefæller." 1
    Bogen kan faa Betydning som Lærebog for studerende. En nøjagtig Gennemlæsning, især hvis Studenten faar fornøden Henvisning til visse Studier af selve Lovmotiverne, vil give en virkelig Forstaaelse af dette store Lovarbejde og af hele det Retsomraade, det berører. Man maa egentlig beklage, at Forfatteren ikke er kommet til at undervise i Jura. Jeg tænker herved ikke blot paa hans omfattende Viden og Klarhed i Fremstillingen, heller ikke fortrinsvis paa hans teoretiske Duelighed i Formuleringen og Brugen af Retsbegreber; men jeg ønsker særlig at betone den Aand, der lyser ud af Bogen, den Varme og Kraft, hvormed Forfatteren virker i Retfærdighedens Tjeneste. Jeg tror, at Arbejdet med Ægteskabsloven, derunder paa denne Bog, har været ham en Hjærtesag. Mange andre store Opgaver har han fyldestgjort, store ligger vedblivende paa hans Skuldre; men i særlig Grad kunde han gennem Ægteskabsloven arbejde paa at fjærne den Uretfærdighed, som Lovgivningen her gennem Tidens Udvikling var bleven for den gifte Kvinde, og samtidig sørge for, at den gifte Mand, især i sit Formueforhold, bevarede sin Bevægelsesfrihed.

 

1 Som andre særlig interessante Udviklinger skal blot henvises til S. 26 — 29 og 44 — 47, 70 — 71, 115 — 117 og 125, 185 — 186, 204 — 205, 206 — 208, 209 — 210, 217 — 221 og 224 — 230.

ANM. AV H. WESTRING: DEN NYA GIFTERMÅLSBALKEN. 295    Præsident WESTRING har paa mange Maader lagt for Dagen, at han sætter fælles nordisk Lovgivning højt. Da Præliminærkonferencen i Stockholm (jfr. Forf. S. 5) i November 1909 tilraadede Regeringerne at begynde paa en fællesnordisk familieretlig Lovgivning, udtalte Konferencen sig med Forsigtighed om et saadant Værks Gennemførlighed. Man mente, at enkelte større Dele af den turde medtages, men ingenlunde Familieretten i dens Helhed, fordi denne "griber paa det dybeste ind i Folkets hele private Leveart og følgelig mere end nogen anden Lovgivning maa rette sig nøje efter Folkets Sædvaner og Forestillinger" (dansk Udkast til Lov om Ægteskabs lndgaaelse og Opløsning S. 412, hvor Præliminærkonferencens Betænkning aftrykkes). For Ægteskabslovforslagene af 1913 og 1918 blev Udviklingen under Arbejdets Gang den at tilsidesætte denne Betænkelighed: man enedes i alt væsentligt om 3 fuldstændige Ægteskabslove. Hvad senere er sket, har atter hos nogle rejst den Tvivl, om dette Forsøg dog ikke har villet gabe over for meget. Vel har Sverige fuldendt Løbet. Men Norge kom dels langsommere efter med Lovens første Halvdel (i 1918), dels er anden Del endnu ikke forelagt. Og i Danmark har Forholdet været det ejendommelige, at det vare de lige til 1919, førend overhovedet noget forelagdes. Saa kom ganske vist hele Ægteskabslovforslaget paa een Gangfor, men det gennemførtes kun i Folketinget; og nu ventes til Efteraaret et Forslag til Lov om Ægteskabs Indgaaelse og Opløsning forelagt, medens Afsnittet om Retsvirkningerne skydes ud indtil videre.
    Hvad denne Forskel de tre Lande imellem beror paa, kan velvære tvivlsomt. At Danmark af mange Grunde er særlig stærkt interesseret i at komme i første Linie med den fælles nordiske Lovgivning, kan ikke være tvivlsomt. Hvilken Betydning det Forhold kan have haft for Sverige, at Ægteskabsloven, særlig Afsnittene om Retsvirkningerne, betegner en større Reform end i Norge og Danmark, ved jeg ikke.
    Jeg nærer nu slet ingen Uro for hele Lovens Skæbne i Norge og Danmark. Den delvis hæftige Modstand der har været rejst, kan ikke veje op mod den mægtige Bølge, som bærer Retfærdighedskravene frem, i fremmede Lande lige saa vel som i Norden (Finland og Island medindbefattet). Her vil WESTRINGS Bog have sin Mission. Den vil dokumentere, hvorledes alle disse Lovregler med tilhørende Anordninger danner et organisk Hele. Man kan velnok nu i Danmark, ligesom tidligere i Sverige og Norge, begynde med Afsnittet om Ægteskabets Indgaaelse og Opløsning; men det erkun halvgjort Gerning, hvis Afsnittet om Retsvirkningerne ikke følger efter. Bogen vil være den bedste Kilde til Forstaaelse af Grundsætninger og Enkeltheder i dette Retskompleks. I Sverige virker den overfor Ret, som er givet, udenfor Sverige helt eller delvis overfor den Ret, som bør komme.


V. Bentzon.