Den danske Adoptionslov. Efter en 9-aarig Dvaletilstand er Familieretskommissionens Udkast til Lov om Adoption blevet forelagt Rigsdagen. Lovforslaget, der allerede er vedtaget af Landstinget, er i Hovedsagen i Overensstemmelse med Kommissionsudkastet, dog har Regeringen foreslaaet forskellige Ændringer, fremkaldte ved Ønsket om at bevare den nuværende Retstilstand, hvor man fandt, at Kommissionsudkastet ikke indeholdt noget væsentlig bedre. Ifølge Udkastets § 1 skulde den bevilgende Myndighed være hos Justitsministeriet, men følgende det nævnte konservative Princip er det fastsat, at Adoptivforhold som hidtil skal stiftes ved kongelig Bevilling, der udfærdiges ad mandatum af Justitsministeriet. Vedsamme § var det der hos hjemlet, at der ogsaa kunde gives Bevilling med Hensyn til Adoptantens Børn udenfor Ægteskab. Denne Bestemmelse fandt Regeringen det rettest at begrænse til kun at gældeen Mands Barn udenfor Ægteskab, idet et udenfor Ægteskab født Barn i Forhold til Moderen er stillet ganske som hendes ægte Barn.Denne Ændring har mødt Modstand saavel i Landstinget som i Folketinget, og der er i Dagspressen fremkommet adskillige Indlæg for begge Standpunkter. Om Udfaldet af Striden er det endnu for tidligt

 

DEN DANSKE ADOPTIONSLOV. 129at dømme. — Udkastets § 2, hvorefter en umyndiggjort kun skulde kunne adoptere sammen med sin fuldmyndige Ægtefælle og med sinVærges Samtykke, er blevet ændret saaledes, at en umyndiggjort kun behøver Samtykke fra sin Værge. Den oprindelige Regel vilde ubetinget udelukke en umyndiggjort Mand fra at adoptere sit eget udenfor Ægteskab fødte Barn, hvilket ikke skønnes rimeligt. Som Følgeaf Ændringerne i § 1 er der i § 3 foretaget den Ændring, at denene Ægtefælle med den andens Samtykke kan adoptere dennes Barn, baade ægte og uægte; efter Kommissionsudkastet kunde den ene Ægtefælle kun adoptere den andens ægte Barn, idet der, hvis det drejede sig om et uægte Barn, kun kunde gives Bevilling til begge Ægtefæller.
    Bestemmelsen i § 13 om Adoptivbarnets Arveret er til Delsblevet omredigeret. Det fastsættes først ligesom i Udkastet, at Adoptivbarnet faar Arveret efter Adoptanten som ægte Barn, men i denne Regel er i Lovforslaget gjort den Indskrænkning, at der paa Begæring i Bevillingen kan tages Forbehold om, at der ikke ved Adoptionen sker nogen Indskrænkning i Adoptantens Testationsret. Paa den anden Side er Udkastets Bestemmelse om, at Adoptantenved Testamente kunde raade over en Del af den Arvelod, som efter Lovens Regler skulde tilfalde Adoptivbarnet, slettet. De foretagne Ændringer tilsigter at opretholde nu gældende Ret, idet man frygter for, at en Ordning, der hindrer Adoptanten i frit at begiænse eller udelukke Adoptivbarnets Arveret, let kan medføre, at Adoptioner,som i øvrigt maa anses at være til det paagældende Barns Tarv, ikke kommer i Stand.
    I Stedet for Udkastets § 14 har man optaget en af Kommissionen i sin Tid subsidiært foreslaaet Affattelse, ifølge hvilken det bestemmes, at hvis et af Ægtefæller adopteret Barn, der har arvet en af Adoptanterne, dør uden at efterlade sig Livsarvinger, skal den længst levende Ægtefælle have Arveret efter Adoptivbarnet forud for dette segen Slægt til en saa stor Del af dets efterladte Formue, som iVærdi svarer til, hvad det har arvet efter Adoptanten. Har Adoptivbarnet ingen arveberettiget Slægt eller Ægtefælle, arver Adoptantendet; er Barnet adopteret af Ægtefæller, arver hver Halvdelen; erden ene Ægtefælle død, arver den anden det hele. I øvrigt har Adoptanten ingen Arveret efter Adoptivbarnet. Bestemmelserne indskrænker ikke den Adoptivbarnet efter almindelige Regler tilkommende Ret til ved Testamente at raade over sin Formue.
    Af andre betydningsfulde Ændringer skal dernæst nævnes, at det i § 18 er bestemt, at Adoptivforholdet paa Begæring kan ophæves af Justitsministeriet, naar Adoptanten og Adoptivbarneter enige derom — ifølge Udkastet var Justitsministeriet pligtigt atophæve Forholdet — men under Hensyn til Adoptivforholdets Karakter af et Retsforhold, baseret paa Livsvarighed, fandt man det ønskeligt at aabne Adgang for Udøvelse af et Skøn over, hvorvidt Ophævelsen maa anses rimelig.
    De inteinationalprivatretlige Regler i §§ 25 og 26 er blevet fuld-

 

Svensk Juristtidning 1923. 9

 

130 JOHANNES FAURHOLT.stændig omformulerede; man syntes, at Kommissionens Affattelse opstillede for strenge Krav for Stiftelsen eller Ophævelsen af Adoptivforhold, og at det vilde være hensigtsmæssigt at give Administrationen friere Hænder og samtidig at gøre det muligt adtraktatmæssig Vej at naa den i Kommissionsudkastet tilstræbte Ordning. Efter Samraad med Kommissionen er § 25 derefter blevet formuleret saaledes, at det ved Overenskomst med fremmed Statkan bestemmes, at dennes Statsborgere kun kan adoptere eller adopteres heri Landet under bestemte, traktatmæssig fastsatte Betingelser; tilsvarende Bestemmelser kan træffes med Hensyn til Ophævelse af Adoptivforhold, naar Adoptanten er fremmed Statsborger. Ifølge § 26 kan det med Hensyn til bestemt angivne fremmede Stater ved kongelig Anordning fastsættes, at danske Statsborgere kun under bestemte Betingelser kan adoptere eller adopteres i vedkommende Stat; paa samme Maade kan det bestemmes, at Adoptivforholdet ikke kan hæves i fremmed Stat med Virkning heriRiget, naar Adoptanten er dansk Statsborger. — Endelig er der tilføjet 2 nye Paragrafer (§§ 27 og 28). Den første fastsætter Forholdet mellem Loven og ældre Ret saaledes, at Bestemmelserne ii §§ 18 — 24 (om Ophævelse af Adoptivforhold) finder Anvendelsepaa alle Adoptivforhold uden Hensyn til Tidspunktet for disses Stiftelse, medens Lovens øvrige Bestemmelser kun finder Anvendelse paa Forhold, der er stiftet efter Lovens Ikrafttræden, som i § 28 er sat til den 1. April 1923.
    Foruden de nævnte Ændringer er der foretaget flere mindre væsentlige Ændringer, bl. a. foranledigede ved Lov om Umyndighed og Værgemaal af 30. Juni 1922.


Johannes Faurholt.