Om Forberedelse i borgerlige Sager før Domsforhandlingen ifølge den danske Retsplejelov.2 Til Indledning skal forudskikkes nogle Bemærkninger om Retsorganisationen:
    Riget er inddelt i c. 100 Retskredse, hver med en Underret, der beklædes af Enkeltdommer, og i 3 Landsretskredse (Østre Landsret i København, Vestre Landsret i Viborg, Søndre Landsret i Sønderborg). Landsretterne arbejder i Afdelinger, hver med 3 Dommere. Til Underretten er henlagt: Sager angaaende private Formuerettigheder af Værdi til og med 800 Kr., Servitut-, Veksel-, Ægteskabs- og Paternitetssager m. fl. Under Landsret henhører: 1) som første Instans

 

1 Sedan ovanstående skrivits, erfar jag, att lagberedningens förslag till giftermålsbalk redan lagts till grund för ett preliminärt propositionsförslag, varöver högsta domstolens yttrande inhämtats. Högsta domstolen har emellertid icke ännu behandlat ärendet, och dess yttrande lärer kunna väntas tidigast i höst.
2 På begäran av red. hava landsdommer C. Bærentsen i København och ekspeditionschefen E. Alten i Oslo lämnat efterföljande redogörelser för förberedelsen i civilmål enligt de danska och norska processordningarna. Redogörelserna hava främst till syfte att orientera Sv. J. T:s läsare i det å sommarens nordiska juristmöte i Helsingfors förekommande diskussionsämnet: "Om förberedande skriftväxling och annan förberedelse i civila mål före huvudförhandlingen vid domstol." 

308 C. BÆRENTSEN.alle Sager, der ikke er henlagt til Underret (men Parterne kan vedtage at lade saadanne Sager behandle og paadømme ved Underret); 2) Appel af Underrettens Afgørelser.
    Sø- og Handelsretten i København behandler og paadømmer som Specialret københavnske Sø- og Handelssager.
    Højesteret er øverste Domstol for hele Riget.

 

    Med Hensyn til Forberedelsen maa der skelnes mellem Underretssager og Landsretssager.

 

I. UNDERRETSSAGER.

    Sagen indledes med Stævning, der skal indeholde: 1) Parternes Navn, Stilling og Bopæl eller Opholdssted; 2) Sagsøgerens Paastand; 3) en kort Fremstilling af de Kendsgerninger, hvorpaa den støttes; 4) Angivelse af de Dokumenter, Sagsøgeren vil benytte; 5) Opfordring til Sagsøgte til at møde paa Sagens "første Tægtedag" 3(: det første Retsmøde) og svare i Sagen samt medtage de Dokumenter, han vil paaberaabe sig (§ 425). Parterne maa altid være forberedte paa at forhandle Sagens Realitet i det første Retsmøde (§ 430).
    Der finder ingen Skriftveksling Sted. I det første Retsmøde udvikler Parterne mundtlig deres Sag for Dommeren, der bør søge at fremkalde tydelige og sandfærdige Forklaringer fra Parternes Side om Sagens Sammenhæng; han har ogsaa, for saa vidt Parterne ikke møder ved Sagførere, at vejlede dem med Hensyn til, hvad de bør foretage til Oplysning af Sagen og i øvrigt til Varetagelse af deres Tarv under denne. Parternes Paastande skal ved Forhandlingens Slutning indføres fuldstændigt i Retsbogen, medmindre de fremlægges i særskilt skriftlig Affattelse. Endvidere skal Parternes Erklœringer om Sagens Sammenhæng tilføres Retsbogen i det Omfang, Dommeren skønner hensigtsmæssigt (§ 429).
    Indenfor denne Ramme overlader Loven det ganske til Dommerens Skøn over det enkelte Tilfældes Omstændigheder, hvorledes Sagen bør fremmes. Han bestemmer saaledes bl. a., om Formalitetsindsigelser skal forhandles og paadømmes særskilt eller i Forbindelse med Realiteten (§ 430), og om der bør tilstaas Udsættelse til at fremskaffe Dokumenter eller andre Beviser eller foretage andre Proceshandlinger.
    Et stort Procenttal af Sager afsluttes allerede i det første Retsmøde, enten fordi Sagsøgte udebliver eller erkender Søgsmaalets Rigtighed (der afsiges da Udeblivelses- eller Erkendelsesdom) eller forliger sig med Sagsøgeren, eller fordi Sagen efter sin Beskaffenhed er rede til endelig Domsforhandling.

 

II. LANDSRETSSAGER.

    Parterne kan vedtage, at Sagen skal forberedes ved selve Landsretten. Bortset herfra forberedes den ved den Underret, som vilde være Sagens forum, saafremt Landsretsbehandling ej var anvendelig (som Regel: den Underret, i hvis Retskreds Sagsøgte bor). Hvis imidlertid denne Underret har Tingsted henholdsvis i København

 

OM FORBEREDELSE I BORGERLIGE SAGER. 309(med Frederiksberg), Viborg eller Sønderborg, sker Forberedelsenved selve den paagældende Landsret (§ 338).1
    For de Tilfælde, hvor Forberedelsen foregaar ved Landsretten, bestemmer § 338, 2. Stykke i Slutningen, at Lovens Regler om Forberedelsen finder Anvendelse "med de fornødne Lempelser". Da denne Adgang til at modificere Lovbestemmelserne er blevet benyttet i vidt Omfang (se nedenfor under B.), maa der for Overskuelighedens Skyld sondres mellem Fremgangsmaaden ved Forberedelse ved Underret og ved Landsret.

 

    A. Forberedelse ved Underret.
    Retsplejelovens Kapitel 32 giver om Forberedelsen et vidtløftigt System af Bestemmelser, der for en stor Del maaske nærmest kunde betegnes som et Reglement og — i alt Fald efter Bogstaven — kun aabner et forholdsvis ringe Spillerum for Dommerens aktive Ledelse af Processen. Hovedprincippet i Ordningen er det, at Forberedelsen skal fastslaa Sagens Stridspunkter og fremskaffe alle Beviser, saaledes at Domsforhandlingen ved Landsretten kan foregaa ved mundtlig Plaidoyer og Oplœsning af Dokumenter samt af Protokollater af Parts- og Vidneforklaringer, medens der kun undtagelsesvis aabnes Adgang til Bevisumiddelbarhed. I Praksis gaar Udviklingen dog i Retning af mere indgribende Procesledelse ved den forberedende Underretsdommer og af større Bevisumiddelbarhed (Parter og vigtigere Vidner møder saaledes ikke sjælden under Domsforhandlingen).
    Forberedelsen falder i 2 Afdelinger, Skriftveksling og Bevisførelse.
    a. Skriftvekslingen omfatter Stævning, Svarskrift, Replik og Duplik. Stævningen skal indeholde det samme som en Underretsstævning og tillige en udtrykkelig Opfordring til Sagsøgte om, hvis han vil bestride Sagsøgerens Paastand, at afgive Svarskrift paa første Tægtedag (§ 337). Om dets Indhold gælder tilsvarende Forskrifter som om Stævningen (§ 343). Foruden disse Processkrifter skal Parterne i det første Retsmøde fremlægge de Dokumenter, de vil paaberaabe sig (§§ 340, 343). Sagsøgeren kan kræve Udsættelse for at gøre sig bekendt med Sagsøgtes Svarskrift og eventuelt til yderligere Skriftveksling. Efter at Parterne i Korthed mundtlig har udtalt sig om Sagen, fastsætter Dommeren Frister, inden hvis Udløb Parterne skal meddele Modparten henholdsvis Replik og Duplik, og berammer et nyt Retsmøde, i hvilket disse Processkrifter skal fremlægges. En yderligere Skriftveksling tilstedes kun undtagelsesvis (§ 344).
    Sagsøgte kan i Svarskriftet indskrænke sig til at fremsætte sine Formalitetsindsigelser, og Sagsøgeren kan i Replikken, selv om Svarskriftet indeholder baade Formalitets- og Realitetsindsigelser, nøjes

 

1 Ved Østre Landsret forberedtes f. Eks. i 1922 i alt 2,093 Sager ved selve Retten, medens 410 Sager indkom til Retten efter at være forberedte ved Underret (de tilsvarende Tal for alle 3 Landsretter tilsammen var 2,929 og 1,012). Herved maa dog erindres, at et ikke ringe Antal af Landsretssager afsluttes allerede ved den forberedende Underret (ved Forlig, Udeblivelsesdom o. 1.), ligesom Parterne ikke sjælden vedtager at lade en Sag, som efter sin Beskaffenhed er Landsretssag, behandle og paadømme ved Underret.

310 C. BÆRENTSEN.med at udtale sig om Formaliteten. Finder der saaledes særskilt Skriftveksling Sted om Formaliteten, kan enhver af Parterne fordre denne paakendt, inden der skrides til Behandling af Sagens Realitet. Paakendelsen sker da ved Landsretten paa Grundlag af Skriftvekslingen (altsaa uden mundtlig Forhandling for Landsretten). (§ 345).
    b. Efter Skriftvekslingens Slutning giver Dommeren Parterne Lejlighed til mundtlig Forhandling for ham om Bevisførelsen og træffer de i saa Henseende fornødne Beslutninger (om Afhøring af Parter og Vidner, Optagelse af Syn og Skøn, Fremskaffelse af Dokumentero. desl.). (§§ 351 o. ff.)
    Naar endelig Bevisførelsen er sluttet, henviser Dommeren Sagen til Domsforhandling ved Landsretten og tilstiller denne Processkrifterne og Sagens øvrige Aktstykker, derunder Udskrift af, hvad der er tilført Retsbogen (§ 360).

 

    B. Forberedelse ved Landsret.
    Ved Østre Landsret (til Forholdene ved de øvrige Landsretter savner Forf. nærmere Kendskab) har Udviklingen paa Grundlag af den ovennævnte Bestemmelse i § 338, 2. Stykke, og i Fortsættelse af den Praksis, der før Lovens Ikrafttræden var etableret ved Søog Handelsretten i København, ført til følgende Fremgangsmaade:
    Loven tillader med visse Begrænsninger (§ 338, 3. Stykke), at Retten under Forberedelsen beklædes af en enkelt Dommer; men denne Tilladelse benyttes ikke, da Erfaringen har godtgjort den store Betydning af den samlede Landsretsafdelings Tilstedeværelse ved Forberedelsen.
    Saa snart Stævning og Svarskrift er fremlagt, indleder Retten i det første Retsmøde en mundtlig Forhandling med Parternes Sagførere om, hvad der er omtvistet under Sagen, og hvorvidt og hvorledes der skal føres Bevis. Sagførerne giver, i Reglen med ganske faa Ord, deres Fremstillinger, og Retten udtaler fra sin Side sit ganske forelobige Syn paa Tvisten og Bevismulighederne. Forhandlingen opfattes hverken fra Skrankens eller Rettens Side som nogen egentlig Retsforhandling, men nærmest som en Raadslagning mellem Dommere og Parter (en faglig Debat mellem Jurister) til Klaring af, hvad der er Processens Genstand, og hvorledes der bør gaas frem for at fremskynde Afgørelsen og oplyse Sagen bedst muligt. Netop den Omstændighed, at man paa begge Sider af Skranken er klar over, at Udtalelserne ikke har nogen som helst bindende eller definitiv Karaktér, bevirker, at man udtaler sig ret frit, hvad der viser sig at have stor Værdi til at fremme en aaben og ærlig Procedure. Retten fordrer af Parterne nøje Oplysning om, hvilke Beviser de har, og giver sit Raad om, hvorvidt de kan antages at være relevante. Man gør sit yderste for, at Bevisførelsen koncentreres under selve Domsforhandlingen, og denne berammes hyppigt allerede i det første Retsmøde.
    Fremgangsmaaden medfører en meget betydelig Forkortelse af Processerne. Ifølge Statistikken afgøres c. 65 % af Sagerne paa 1—2 Retsmøder (Domsforhandlingen deri indbefattet) og c. 80 % paa 1—3

OM FORBEREDELSE I BORGERLIGE SAGER. 311Retsmøder, og allerede disse Tal viser, at Skriftvekslingen sjælden udstrækkes udover det første Retsmøde.
    Om Forberedelsen af Appelsager ved Landsretten gælder samme Regler som ovenfor angivet (Forberedelsen foregaar altid ved selve Landsretten).

C. Bærentsen.