DANSK LITTERATUR 1923.

 

    Det forløbne Aar har i alt væsentligt samme litterære Karaktertræk som dets Forgængere — Kommentarer, Lovudgaver o. l., isprængt med enkelte vægtige Monografier.
    Det i Sv. J. T. 1921 S. 193 f. og 1922 S. 329 omtalte monumentale Værk "Danmarks gamle Landskabslove med Kirkelovene" (København, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag) er forøget med et tredje Hæfte, der indeholder Slutningen af Text II af Skaanske Lov og Begyndelsen af Text III af samme Lov. Paa dette Hæftes Titelblad er anført, at Værket, hvis Udgiver er Docent JOHS. BRØNDUM-NIELSEN, nu udkommer under Medvirkning af Arkivsekretær cand. mag. SVEND AAKJÆR og Professor POUL JOHS. JØRGENSEN.
    Rigsarkivar L. LAURSEN har udsendt sjette Bind af det i Sv. J. T. 1918 S. 144 og 1921 S. 194 omtalte værdifulde Skrift "Danmark-Norges Traktater 1523—1750 med dertil hørende Aktstykker" (København, G. E. C. Gad). Det her nævnte Bind, der omspænder Aarene 1665—1675, er udarbejdet efter samme Principer som de foregaaende og ligesom disse forsynet med fortrinlige og indgaaende Indledninger af Udgiveren.
    Det i Sv. J. T. 1917 S. 301 og 1920 S. 206 berørte af Arkivari Rigsarkivet HOLGER HANSEN udgivne Arbejde "Kabinetsstyrelsen i Danmark 1768—1772. Aktstykker og Oplysninger" (København, C.A. Reitzel) er forøget med et tredje Bind.
    Ikke direkte tagende Sigte paa Retshistorien, men dog af megen Interesse for en juridisk Læsekreds er Raadstuearkivar AXEL LINVALD'S "Kronprins Frederik og hans Regering 1797—1807. I Bind. Styrelsen og dens Mænd. Økonomisk og social Politik" (København, G. E. C. Gad), oprindelig planlagt som dannende en Afslutning paa Professor EDVARD HOLM'S store historiske Værk "Danmark—Norges Historie fra den store nordiske Krigs Slutning til Rigernes Adskillelse (1720—1814)" (I—VII, København, G. E. C. Gad, 1891—1912), men under Udarbejdelsen voxet op og gennemført som et selvstændigt Værk. Forfatteren har stillet sig som Maal at give en Fremstilling af Styrelsens almindelige Karakter, Magtfordelingen mellem dens forskellige Faktorer og deres indbyrdes Forhold og nærmere at redegøre for Regeringens Stilling til Tidens sociale Spørgsmaal og til Befolkningens forskellige Erhverv. Bud til juridiske Læsere have navnlig Bogens andet Afsnit med dets Udredning af den danske Regerings Neutralitetspolitik og dens tredje med dets Bidrag til Belysning baade af Landbo-, Handels- og Sølovgivningen og til Legislaturen om Industri og Haandværk, Toldloven af 1. Februar 1797, Lavsvæsenet o. m. a.
    Med rigtigt Blik for ANDREAS FREDERIK KRIEGER'S Betydning og Værd har Landsdommer Dr. juris TROELS G. JØRGENSEN kaldt sin, af Justitieraad BIRGER WEDBERG i Sv. J. T. 1924 S. 28 o. ff. anmeldte Bog om ham "A. F. KRIEGER som Jurist" (København, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag). Jurist, ikke Retslærd eller Retsforsker.

56 FRANTZ DAHL.Thi nogen selvstændig Indsats til dansk Retsvidenskabs Fremme har Krieger ikke ydet. Som Jurist tilhørte han nærmest den engelske Type, ikke den tyske. I en knap og klar Form giver Landsdommer Jørgensen's Skrift en deskriptiv, objektiv Fremstilling af Krieger's hele juridiske Gerning med Hovedtonen paa hans betydningsfulde Virke i Lovgivningens og Grundlovgivningens Tjeneste. En litterær eller psykologisk Analyse af Krieger's Personlighed er hverken tilstræbt eller forsøgt. Noget for mager er Beskrivelsen af Krieger's Deltagen i det skandinaviske Samarbejde. Han var dog den juridiske Skandinavismes Heros. Hist og her kunde man have undværet nogleret ligegyldige Citater, paa den anden Side savner man andre mere paakrævede. Krieger's Indlæg i Diskussionen paa det andet nordiske Juristmøde i Stockholm om Statens Ansvar for Embedsmænds Forseelser1 er, saavidt set, ikke optaget paa sit Sted i Fremstilllingen, men burde dog vistnok have fundet sin Plads der. I min Artikel her i Tidsskriftet "En ny nordisk Retsencyklopædi"2 efterlyste jeg i sin Tid et Mindesmærke for Krieger. Det er et saadant Æresminde, Landsdommer Jørgensen indenfor den ved Opgaven givne Begrænsning har sat Krieger. Og det var ogsaa paa Tide, det blev rejst. Til en vis Grad kom Krieger til at dele Ørsted's Skæbne. Han er efterhaanden næsten udelukkende blevet bedømt som Fører for en Politik, paa hvilken der i lange Tider har været frit Slag, men som til Dato venter paa sin virkelig overlegne og upartiske Historieskriver.
    Som Særtryk af "Ugeskrift for Retsvæsen" 1923 har Redaktionen af det nævnte Tidsskrift udgivet "Til Minde om Julius Lassen" (København, G. E. C. Gad), et lille Skrift, der indeholder varmtfølte oginstruktive Karakteristiker af Lassen, skrevne af Professor HENRY USSING og Højesteretsdommer EYVIND OLRIK, Lassen's ungdomsfriske Afhandling fra Festskriftet til R. A. Wrede: "Nogle Bemærkninger om Definitioner i Retslitteraturen", og endelig en "Oversigt over Jul. Lassen's Forfattervirksomhed", udarbejdet af Professor FRANTZ DAHL.
    Paa Civilrettens Omraade har Aaret bl. a. bragt forskellige nye Udgaver af ældre Arbejder.
    Professor VIGGO BENTZON har saaledes offentliggjort "anden stærkt ændrede Udgave" af "Personretten"3 (København, G. E. C. Gad), for en væsentlig Del dog et helt nyt Værk, en Fremstilling nemlig af den ved Lov om Umyndighed og Værgemaal af 30 Juni 1922 skabte Retstilstand. Baade af Teoretikere og Praktikere er Bentzon's Bog modtaget med varm Paaskønnelse, ikke mindst fordi den saa Dagens Lys saa hurtig efter den ovenfor nævnte Lov, hvis System den følger, og for hvis Indhold den gor Rede paa en selvstændig og interessant Maade.4

 

1 Förhandlingar vid andra nordiska juristmötet i Stockholm den 26—28 Augusti 1875 (Stockholm 1876) S. 181 o. ff.
2 Svensk Juristtidning IV (1919) S. 284.
3 Om Værkets første Udgave se Sv. J. T. 1917 S. 310 og 1919 S. 363.
4 Jfr. iøvrigt HENRY USSING i "Ugeskrift for Retsvæsen" 1923 B. S. 127—45.

DANSK LITTERATUR 1923. 57    Sekretær i Justitsministeriet cand. juris JOHANNES FAURHOLT har udgivet "Ægteskabsloven. Lov om Ægteskabs Indgaaelse og Opløsning af 30. Juni 1922 samt dertil horende Anordninger, Bekendtgørelser og Cirkulærer. Med Uddrag af Familieretskommissionens Motiver og et alfabetisk Register" (København, G. E. C. Gad) og "Lov om Adoption af 26. Marts 1923. Med Uddrag af Familieretskommissionens Motiver og et alfabetisk Register" (København, G. E. C. Gad), Udgaver, byggede paa samme Princip, og i Besiddelse af de samme gode Egenskaber, der præge Udgiverens i Sv. J. T. 1923 S. 377 omtalte Edition af "Lov om Umyndighed og Værgemaal af 30. Juni 1922".
    En vigtig Berigelse af den formueretlige Litteratur foreligger i Professor JUL. LASSEN'S og Professor HENRY USSING'S "Haandbog i Obligationsretten. Speciel Del I. I. Gave, Køb og Byte" (København, G.E. C. Gad). Ogsaa Indholdet af dette Værk er næsten helt fornyet. Afsnittene om Gaver, Køb paa Afbetaling og "Spredte Bestemmelser om Køb" ere skrevne af Professor Ussing, alt det øvrige af Jul. Lassen. Det vil være overflødigt nærmere at omtale dette Værk, der indtager en fremtrædende Plads i Lassen's Produktion, om end det vistnok ikke i videnskabelig Rang naar den almindelige Del af Haandbogen. De af Professor Ussing udarbejdede Afsnit ere helt igennem prægede af Forfatterens skarpe, klare og sikre Tænkning og usvigelige Nøjagtighed og Grundighed.
    Afdøde Professor L. A. GRUNDTVIG'S fortræffelige "Kortfattet Lærebog i Handels- og Vekselret" foreligger i 8. gennemsete Udgave ved Landsretsdommer V. THORUP (København, A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel), der i Fremstillingen har foretaget de ved den nyere Myndighedslovgivning, Lærlingeloven etc. nødvendiggjorte Ændringer.
    Lov om Kommission, Handelsagentur og Handelsrejsende Nr. 243 af 8. Maj 1917 er udgivet af Landsretssagfører JOHAN HEILESEN med Noter paa Grundlag af Kommissionens Motiver og senere Domspraxis samt Realregister (København, G. E. C. Gad), Sømandsloven Nr. 181 af 1 Maj 1923 med Anmærkninger og Sagregister af Overretssagfører Sv. AAGE FUNDER (København, G. E. C. Gad).
    Som det første i sin Art i Danmark er af Dr. polit. E. MACKEPRANG udarbejdet et "Kortfattet dansk Forsikringsleksikon 1922—1923" (Forsikringstidsskriftet Dansk Assurance, Overgade 10, København), der ogsaa har taget Hensyn til Lovgivningen, forsaavidt denne vedrører Forsikringsvæsenet, Ulykkesforsikringsloven, Sygekasseloven, Søloven, Livsforsikringsloven o. s. fr.
    Et baade i det ydre og indre lige vægtigt Bidrag til Tingsretten er leveret af Professor VINDING KRUSE i hans statelige Værk "Tinglysning samt nogle Spørgsmaal i vor Realkredit" (København, M. P. Madsens Boghandel, Rechtwig & Tryde), hvoraf et enkelt Afsnit "Tinglysning" samtidig publiceredes som Festskrift udgivet af Københavns Universitet i Anledning af Kongens Fødselsdag den 26. September 1923. Med Rette er Vinding Kruse's Bog blevet mødt med den største Opmærksomhed. Formelt er den skrevet med en

58 FRANTZ DAHL.Fremstillingskunst, der sætter Vinding Kruse paa Højde med de ypperste danske videnskabelige Forfattere; hans Sprog lyser med en Farve, Pragt og Kraft, der er sjælden blandt juridiske Skribenter. Vinding Kruse er aldrig hverken triviel eller traditionel. Med sin vanlige Energi har han her i dette Arbejde baade stillet Problemet og følt Spørgsmaalene paa Pulsen. Hvilken er den mest praktiske, simple og naturlige Retsordning paa Tinglysningens Omraade? Han afvejer de forskellige Systemer overfor hinanden; han lader sig ikke nøje med en rent teoretisk Analyse, men slutter med at stille Forslag til Lov om Tinglysning og dermed i Forbindelse staaende Love. Et af Bogens Kapitler bærer den for Vinding Kruse's hele Tankesæt betegnende Titel "Tingbøgerne og Livet". Han er selv en Livets Jurist, og der er et Livets Skær over hans Værk, som gor Læsningen deraf til en sand æstetisk Nydelse.
    Af stor praktisk Værdi og Brugbarhed er Kontorchef i Landbrugsministeriet HERMAN GRAM'S "Den danske Landboret", af hvilken anden gennemsete og forøgede Udgave udkom i Aarets Løb (København, G. E. C. Gad). I Forbindelse med dette Skrift skal nævnes en af Dommer i Fredriksberg Birk G. HEIDE-JØRGENSEN under Medvirkning af "Dansk Jagtforening" foranstaltet Udgave af "Jagtloven, Lov Nr. 279 af 30. Juni 1922. Med Anmærkninger, Henvisninger til Domsafgørelser, Fredningstabel og Sagregister" (København, G. E.C. Gad).
    Paa Processens Felter har Professor H. MUNCH-PETERSEN paabegyndt Offentliggørelsen af 2. gennemsete og ændrede Udgave af sit Standardværk "Den danske Retspleje" (København, G. E. C. Gad). I 1923 udkom de fem første Hæfter af dette for Forstaaelsen og Tilegnelsen af moderne dansk Proces uundværlige Skrift.
    Den frugtbare og flittige Forfatter Landsdommer Dr. juris TROELS G. JØRGENSEN har skrevet en kortfattet, klar og orienterende "Vejledning for Nævninger" (København, Henrik Koppels Forlag). Paa Retsraadets Foranstaltning har dets Sekretær Overretssagfører OLUF PETERSEN givet en skematisk "Oversigt over Retsraadets Udtalelser optaget i Ugeskrift for Retsvæsen B. i Aarene 1920—1922" (København, G. E. C. Gad).
    Af Professor CARL TORP'S i Sv. J. T. 1917 S. 311 nævnte Skrift "Strafbare Angreb paa Liv og Legeme (Afsnit af Strafferettens specielle Del)" foreligger tredje Oplag (København, G. E. C. Gad).
    Ogsaa til Stats- og Folkerettens Litteratur har det forløbne Aar bragt Bidrag.
    Diskussionerne om og Kritiken af det hidtil næsten som det eneste saliggørende betragtede parlamentariske System har kaldt tre Forfattere frem paa Arenaen, Redaktor cand. polit. CARL THALBITZERSekretær cand. theol. ANDREAS BOJE og Landsdommer KAI FR. HAMMERICH, der i Skriftet "En dansk Forfatningsændring? Tanker til Overvejelse" (København, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag) tage Forfatningsproblemet op til Drøft. I Skriftets første Afsnit "En dansk Forfatningsændring?" udkaster Redaktør THALBITZER Tanken

DANSK LITTERATUR 1923. 59om Indførelsen af Ministerialraad, raadgivende Bindeled mellem Minister og Rigsdag, som skulde gøre det egentlige Arbejde. Til hvert af de nu bestaaende Ministerier skulde knyttes et Raad paa 6 Medlemmer, 4 valgte som de nuværende Landstingsmænd, to udnævnte af det afgaaende Ministerialraad efter Indstilling af visse af Landets kulturelle eller økonomiske Institutioner. Raadet faar Sagerne forelagt af Ministeren, alle Lovforslag med Undtagelse af Finansloven behandles først der. I større Sager skal Raadet med kvalificeret Majoritet bestemme, at Forslaget overgives til Rigsdagen til en Generaldebat, eventuelt Prøveafstemning, hvorefter det vender tilbage til Ministerialraadet og færdigbehandles der. Forslagets Skæbne afgøres derefter af Rigsdagen ved én enkelt Behandling.
    Denne Tanke om at knytte et Fagparlament eller Raad til hvert af de forskellige Ministerier udvikles videre i Brochurens andet Afsnit: "Det tyvende Aarhundredes Forfatningsformer" af Sekretær BOJE, der foruden at behandle de hjemlige Forhold fremfører "Nogle (ikke alle lige betydende!) Røster fra Udlandet" — H. G. Wells, Sidney og Beatrice Webb, Walter Rathenau og Rudolf Kjellén. Størst Interesse frembyder vistnok Landsdommer HAMMERICH'S med vanlig Verve og Elegance skrevne Indlæg "Dansk Statsform i Nutiden". For dem, der enten teoretisk eller praktisk ere sysselsatte med deaf Bogen behandlede Spørgsmaal, bringer den intet væsentligt nyt, men det er fortjenstfuldt af Forfatterne uden Sidespring eller ængstelig Skelen til Højre eller Venstre direkte og lige ud at have rejst Spørgsmaalet om Parlamentarismens Liv og Fremtid.
    Professor KNUD BERLIN har udsendt Udgaver af "Danmarks Riges Grundlov af 5. Juni 1915 med Ændringer af 10. September 1920" (København, M. P. Madsens Boghandel, Rechtwig og Tryde) og af "Lov om Valg til Rigsdagen af 11. April 1920 med senere Ændringer" (København, M. P. Madsens Boghandel, Rechtwig og Tryde), begge forsynede med Noter og Henvisninger. Ekspeditionssekretær i Københavns Politi S. G. ELMIN har udgivet "Danske Indfødsretslove. Forsynede med Anmærkninger til Oplysning om dansk Rets Regler om Erhvervelse og Fortabelse af Statsborgerretten" (København, Nyt nordisk Forlag, Arnold Busck).
    Af det i Sv. J. T. 1919 S. 365 og 1921 S. 197 omtalte, paa Indenrigsministeriets Foranstaltning udgivne Skrift "Danmarks Sociallovgivning" er V, III Bind, udkommet, indeholdende en Fremstilling af Fabriklovgivningen ved Kontorchef C. W. SCHWANENFLIÜGEL og af Lærlingeloven ved Stiftamtmand Sv. NEUMANN. I "Danmarks sociale Lovgivning i Hovedtræk" (København, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag) har Fuldmægtig cand. polit. F. ZEUTHEN givet en sammentrængt Fremstilling af Hovedpunkterne i Danmarks nugældende sociale Lovgivning, Lovenes Forudsætninger og Historie og lidt om deres Betydning og Virkning i Praxis. Som den første af en af Indenrigsministeriet paatænkt Samling af sociale Love fremtræder en af Fuldmægtig i det nævnte Ministerium ERIK DREYER besørget Udgave af "Lov Nr. 529 af 22. December 1921 om Arbejdsanvis-

60 FRANTZ DAHL.ning, og Arbejdslöshedsforsikring m. m. med dertil horende Bekendtgørelser, Cirkulærer o. lign." (Kobenhavn, V. Pios Boghandel, Povl Branner).
    Af forvaltningsretlige Arbejder skal fremhæves en af fg. Fuldmægtig i Justitsministeriet cand. juris A. GOTZSCHE forfattet "Bygningsret"(København, G. E. C. Gad), nærmest beregnet til Brug ved Undervisningen paa Kunstakademiets bygningstekniske Skole og det tekniske Selskabs Skole i København.
    Senere afdode Kommunelærer JULIEN JOHANSEN har givet en kort historisk Fremstilling af "Administrative Forhold ved Frederiksberg Skolevæsen 1858—85" (København, Asger Koefoeds Boghandel). Departementschef i Undervisningsministeriet K. GLAHN har udsendt et nyt Bind af sit meget benyttede Værk "Retsregler vedrørende det højere Skolevæsen. V Del. (1. Juli 1917—31. December 1922)" (København, V. Pios Boghandel, Povl Branner).
    Medens det falder udenfor Rammerne af nærværende Oversigt at give en nærmere Redegørelse for Indholdet af det af den danske Rask-Ørsted-Fond publicerede imponerende Værk Les origines et l'oeuvre de la Société des Nations, redigeret af Historikeren fhv. Forsvarsminister Dr. phil. P. MUNCH (Tome I København, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag), kan det, allerede af Hensyn til Arbejdets internationale Betydning, vistnok forsvares at fremdrage det her, skont kun to Bidrag skyldes dansk Videnskab, en Afhandling af Dr.MUNCH: Les états neutres et le pacte de la Société des Nations (1.c. .S. 161—88) og en af Generalkonsul P. SCHOU: The United States' refusal to join the League of Nations (1. c. S. 297—341). Til disse to danske Bidrag slutter sig tre andre nordiske Opsæt. af Generalsekretær CHR. L. LANGE: Préparation de la Société des Nations pendant la guerre (1. c. S. 1—61), Professor MIKAEL H. LIEL'entrée de la Norvége dans la Société des Nations (1. c. S. 345—60 og fhv. Statsminister Dr. juris ERNST TRYGGER: L'entrée de la Suéde dans la Société des Nations (1. c. S. 428—39). Iøvrigt tæller Skriftet blandt sine Medarbejdere en udvalgt Skare af Europas Statsmænd, Folkeretslærere og andre Videnskabsdyrkere, Mænd som GEORGES SCELLE, GILBERT MURRAY, A. AULARD, PAUL HYMANS, LÉONBOURGEOIS o. a. Det kan ikke noksom anbefales Læserne af Svensk Juristtidning at gøre sig bekendt med dette Værk, som med sine øvrige Fortrin forener det at fremtræde i en ualmindelig skøn og tiltalende Skikkelse.

Frantz Dahl.