Johan C. W. Thyrén professor emeritus. Om prof. J. C. W. Thyrén skriver prof. FRANTZ DAHL, Sv. J. T:s mångårige medarbetare, i »Nationaltidende» för d. 6 april 1926 följande artikel:
    Den 6. April fylder Lunds Universitets Rektor Professor Dr. phil. et juris JOHAN C. W. THYRÉN 65 Aar og forlader da efter Foraarssemestrets Slutning som Følge af den svenske Lovgivnings ubønhørlige Aldersgrænsebestemmelser sit Embede som Lærer ved Universitetet og som Rector magnificus. Vanskeligt, næsten umuligt at forestille sig Thyrén som emeritus. Ogsaa kun formelt vil han tilhøre Reserven. Reelt vil han staa i første Linie som den sværtrustede Hoplit, han er, og forhaabentlig længe endnu føre Spær og Skjold til Ære og Gavn for svensk Videnskab, til hvis kraftfuldeste og mest særprægede Skikkelser han hører. Med almindeligt Menneskemaal kan Thyrén ikke maales. Han hører til Giganternes, Heroernes, Kæmpernes Slægt — Mammuth, som det vist i sin Tid hed paa Amerikansk! Ingen Opgave har været for anskelig, intet Hverv for trættende for denne ualmindelige Hjærne og vældige Arbejdsevne. Allerede i Thyrén's ganske unge Aar gik der Frasagn om hans forbløffende Alsidighed og hurtige Tilegnelse. Myterne har spundet deres Net om ham, og det vil gaa ham som Napoleon — og der er noget Napoleonsk over Thyrén —: en Gang i Tiden vil der skrives Bøger om ham med punktuelt Bevis for, at han slet ikke har existeret! Thyrén havde Begavelse at tage i Arv. Hans Moder var en Datter af Sveriges største Retshistoriker Professor CARL JOHAN SCHLYTER, der iøvrigt heller ikke hørte til "de dagligdagse"s Type, men medens Schlyter koncentrerede sit Livsværk om Udforskningen og Udgivelsen af Sveriges middelalderlige Love, slog Dattersønnen ind paa en Hække andre Baner, hvoriblandt Retshistorien for Resten ogsaa kan tælles. Den samme Mand, der nu fejres som en af Europas ypperste Kriminalister, gjorde sit Indtog i Litteraturen som Docent i Filosofi (1883), blev derefter Docent i Historie (1886), juridisk Kandidat 1892, og allerede to Aar efter sin Embedsexamen Professor i romersk Ret og svensk Retshistorie, et Professorat, han i 1896 ombyttede med Lærerposten i Strafferet og juridisk Encyklopædi. Uden Sværdslag naaede Thyrén ikke sit Maal. Hans vold-

 

somme Energi og impetus virkede som "Senep udi Næsen" paa en Del af den ældre Universitetsstok, men han sejrede, allerede fordi han var den bedste, fordi han var en Ener, ikke en Part af et Dusin, og sejrede saa fuldstændig, at han endnu som ung Professor ved sine Kollegers Tillid kaaredes til Rektor, den højeste akademiske Hæderspost, hvortil han atter og atter er blevet genvalgt, naar den 3-aarige Rektoratsperiode var udløbet. Med stor praktisk Dygtighed og repræsentativ Evne har Thyrén styret Universitetet. Selv i en saa veltalende Nation som den svenske rager han op som Taler. Glimrende Prøver paa sine oratoriske Gaver har han aflagt baade som Medlem af Rigsdagens Andet Kammer og som Universitetets officielle Talsmand. Uforglemmelig for enhver Tilhører er saaledes Thyrén's Festtale ved Lunds Universitets 250-Aars Jubilæum og hans speeches ved de stadig tilbagevendende Sammenkomster mellem Lærerne ved Lunds og Københavns Universiteter. Han behersker enhver Forsamling, som kun den fødte Høvding og Fører gør det.
    Men naar Thyrén's Røst er forstummet og Mindet om hans Tale blegnet, vil hans rige literære Produktion bevare hans Navn ned gennem Tiderne. Den vil være det varige Monument over ham. Den har vexlet med hans skiftende Livsbane. Med samme Virtuositet og Aandssmidighed har Thyrén behandlet Herbert Spencer's Psykologi, den væbnede Neutralitet og Verdensfreden under Napoleon. Med indtrængende Skarpsind og lysende Klarhed har han drøftet saa vanskelige Problemer som Skadeserstatningslæren i den romerske Ret og de ægteskabelige Formuesforhold i svensk middelalderlig Ret. Erkendelsesteoretisk har han bundet an med de intrikateste Spørgsmaal i Strafferettens almindelige Del, bl. a. Spørgsmaalet om den kriminalistiske Aarsagsteori, vel stærkt præget af hans filosofiske Præexistens, og dogmatiskanalytisk med en Række Æmner fra den specielle Del, Forbrydelsen Dokumentfalsk o. a. Og da den svenske Regering udsaa Thyrén til at forberede den strafferetlige Reform, gav han sig med vanlig Styrke i Lag med den kæmpemæssige Opgave. Han har gjort Rede for de ledende Principer i Arbejder, der med Opmærksomhed ere granskede i den europæiske Strafferetslitteratur; i en halv Snes vægtige Bind har han samlet et mægtigt Materiale delvis af retssammenlignende Karakter, foruden at han i de talrige Universitetsprogrammer, han i Kraft af sin Rektorstilling aarlig har maattet skrive, har syslet med kriminalistiske Spørgsmaal, baade de lege ferenda og de lege lata. Sikkert vil det være det bedste Ønske, man paa Professor Thyrén's 65-Aars Fødselsdag kan bringe ham: at han maa opleve at se Kronen sat paa dette Afsnit af hans betydningsfulde Livsværk.
    Og med dette Ønske forbinder sig en Tak for Thyrén's hidtidige Arbejde i Retsforskningens og Retslivets Tjeneste. Afsked betyder i dette Tilfælde ikke Afslutning. I sit Otium vil han ikke efter et klassisk Forbillede plante Kaal, men stræbe efter at naa de Maal, som ere hans fremragende Aandsevner og svulmende Vitalitet værdige. Fra hans Landsmænd vil denne Tak lyde. Hvor universel en Aand Thyrén end er, er han dog først og fremmest svensk, svensk fra Isse til Hæl, svensk baade i Ydre og i lynne. Men heller ikke danske Fagfæller eller danske Universitetskolleger vil holde sig tilbage. Altid var JOHAN THYRÉN en Ven af Danmark og dansk Aandsliv. I de Hilsener, i den Hyldest, der i Dag toner Professor Thyrén i Møde, vil ogsaa danske Stemmer klinge.

Frantz Dahl.