DANSK LITTERATUR 1925.
Stilfærdig og lidet særpræget tegner Aarets litterære Profil sig. Fraregnet en med Længsel imødeset folkeretlig Lærebog har 1925 ikke bragt Overraskelser af nogen Art, men er gaaet i de tilvante, alt af Forgængerne betraadte Spor.
Af det i Sv. J. T. 1921 S. 193 f., 1922 S. 329 og 1925 S. 55 omtalte Standardværk "Danmarks gamle Landskabslove med Kirkelovene"(København, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag), udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab ved Docent Dr. phil. Jons. BRØNDUM-NIELSEN under Medvirkning af Underarkivar cand. mag. SVEND AAKJÆR og Professor POUL JOHS. JØRGENSEN, har i Aarets Løb fjerde Hæfte set Dagens Lys. Det indeholder Fortsættelsen og Slutningen af Text 3 af Skaanske Lov og Anders Sunesøns latinske Parafrase af Loven med Oversættelse af Museumsinspektør JØRGEN OLRIK, der til sine øvrige fortrinlige Oversættelser af Kilderne til Danmarks middelalderlige Historie og Ret nu ogsaa fojer denne. Det i Sv. J. T. 1920 S. 286, 1923 S. 377 nævnte af Rigsarkivet publicerede Værk "Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre Forhold i Uddrag" (København, C. A. Reitzel) er af Udgiveren Rigsarkivar L. LAURSEN forøget med et Bind, omfattende Aarene 1624—1626.
Et Arbejde, som frembyder ogsaa betydelig retshistorisk Interesse, er Professor JOHANNES STEENSTRUP'S "Normandiets Historie under de syv første Hertuger 911—1066. Avec un resumé en francais" (D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, 7 Række, historisk og filosofisk Afd. V,1.) (København, Andr. Fred. Høst & Søn), der maa opfattes som femte Bind af Forfatterens fremragende Ungdomsværk "Normannerne" (1 — 4, København 1876, 1878 og 1882); med det fjerde Bind "Danelag" vandt Forfatteren den juridiske Doktorgrad ved Københavns Universitet. Professor Steenstrup er uden Tvivl Danmarks lærdeste og videst spændende Historiker, og ogsaa det her omtalte Værk viser tilfulde hans sjældne Viden og Kendskab selv til fjærnt liggende Kilder, viser, hvor dybt og ihærdigt han graver. Bogen giver værdifulde Bidrag til Oplysning om Retsordenen i Normandiet, Bidrag baade til den gældende Privatret, Proces, Strafferet og Statsret. Ogsaa Nordens Jurister ville lykønske den 81-aarige utrættelige Forsker til Fuldendelsen af hans Normannerværk, der indtager en fremtrædende Plads i Forfatterens rige Produktion.
Professor ERIK ARUP'S "Danmarks Historie. Første Bog. Land og Folk til 1282" (København, H. Hagerups Forlag) har ogsaa Bud til Retshistoriens Dyrkere, forsaavidt som Bogen efter hele sit Anlæg og Tendens i ikke ringe Omfang sysselsætter sig med det danske Retssamfund og Retsudviklingen indenfor det af Værket omfattede Tidsrum, Lovgivningen — Jyske Lov f. Ex. —, Kongens Retshaandhævelse o. a. Forfatteren, hvis Udviklinger i øvrigt fra mange Hold have vakt Modsigelse og Kritik, har vanskeliggjort Prøvelsen og Vurderingen af de af ham opstillede nye Sætninger, Theser og Hypo
theser ved med fuld Bevidsthed ikke at have angivet Kilder, hverken i, under eller efter Texten. Det benyttede Kilde- og Bevismateriale vil da antagelig finde sin Plads i et særligt Afsnit i det planlagteVærks Slutningsbind.
Paa Grænsen mellem Videnskab og Digtning staar Forfatteren THORKILD GRAVLUND'S "Danerloven. De danske Middelalderlove i Skildringer" (København, H. Aschehoug & Co.), et folkepsykologisk Tværsnit af disse Love, som Forfatteren anser for det højeste danske Aandsværk, han kender, og for det største sproglige Kunstværk i Dansk. Helt igennem bærer Bogen Vidnesbyrd om det ejendommelige Tænkesæt, der har givet dens Forfatter en Plads for sig selv blandt Nordens Hjemstavnsskildrere, ligesom den helt igennem er støbt i den Form, der er Forfatteren egen, men det kan ikke skjules, at til at skrive en virkelig "Geist" af dansk middelalderlig Ret mangler Forfatteren væsentlige, ja nødvendige Betingelser.
Ved Landsdommer EMIL HAMMERICH'S Død 1914 syntes Udgivelsen af "Dansk Lovleksikon" at være standset. Uden at naa sin Forgænger Herredsfoged EMIL IÜRGENSEN i juridisk Dygtighed eller systematisk Ævne havde Hammerich med megen Flid og Omhu omarbejdet og orøget Iürgensen's "Nyt Lovlexikon"; ved sin Bortgang efterlod Hammerich et fuldført Værk i 6 Hovedbind (1900—1903) og to Tillægsbind (1906 og 1913). En Fortsættelse af dette navnlig for juridiske Praktikere næsten uundværlige Arbejde er nu ydet af Dommer i de blandede Domstole i Ægypten N. V. BOEG, der har udsendt "Dansk Lovleksikon, IX. Bind (3 Tillægsbind). 1912—1918" (København, G. E. C. Gads Forlag), i det store og hele udarbejdet efter den Arbejdsplan, der har været anvendt saavel i Hovedværket som i de to foregaaende Tillægsbind, men vistnok baaret af en kraftigere Stræeben efter at fremhæve Retsreglernes reelle Indhold, en Stræben, der har medført Anvendelsen af adskillige nye Rubra.
Af den i Sv. J. T. 1920 S. 285 omtalte af nu afdøde Overretsassessor T. HINDENBURG udgivne "Juridisk Formularbog" foreligger sjette gennemsete og forøgede Udgave (København, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag), foranstaltet af de samme kyndige Udgivere, der besørgede femte, Højesteretsdommer V. KRARUP og Departementschef i Justitsministeriet AAGE SVENDSEN. Som Følge af den senere Lovgivning ere nogle Afsnit vedrørende Landboforholdene helt omarbejdede, ligesom der i et Tillæg er givet en Fremstilling af Formueforholdet mellem Ægtefæller i Henhold til Lov af 18. Marts 1925 om Ægteskabets Retsvirkninger.
Af Departementschef i statistisk Departement ADOLPH JENSEN'S "Samfundskundskab. En Oversigt" (København, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag) foreligger fjerde Udgave af 1ste Hæfte, der indeholder en klar og god Fremstilling af "Samfundsstyrelsen" og "Befolkningen". Af retsfilosofisk Indhold er derimod Dr. phil. AXEL DAM'S Pièce "Skal Staten være moralsk? Tillæg: Retsstatens Grundsætninger" (Udgivet af Danmarks Retsforbund), hvis Grundsyn er
beslægtet med det af Frøken ANNA HANSEN udviklede i Foredraget "Parlamentarismens Afløser" (Udgivet at Danmarks Retsforbund.)
Paa Civilrettens Omraade har Aaret ikke bragt meget nyt.
Som Særtryk af "Ugeskrift for Retsvæsen" 1923 S. 127—145 har det retsvidenskabelige Studenterraad med Forfatterens Tilladelse udgivet Professor HENRY USSING'S Afhandling "Til Myndighedslovens Fortolkning" (København, G. E. C. Gads Forlag).
Til sjette Udgave af "Den borgerlige Ret" har Professor H. MUNCH-PETERSEN udgivet et "Tillæg, navnlig indeholdende Ændringerne efter Loven om Ægteskabets Retsvirkninger af 18. Marts 1925" (København, G. E. C. Gads Forlag). Sekretær i Justitsministeriet cand. juris JOHANNES FAURHOLT har fortsat sin i Sv. J. T. 1923 S. 377 og 1925 S. 57 omtalte fortjenstfulde Udgivervirksomhed ved at udsende "Ægteskabsloven II. Lov om Ægteskabets Retsvirkninger af 18. Marts 1925 med dertil horende ministerielle Bestemmelser samt Uddrag af Familieretskommissionens Motiver og et alfabetisk Register" (København, G. E. C. Gads Forlag).
Af formueretlige Arbejder skal nævnes tredje forkortede Udgave af Professor CARL TORP'S "Dansk Tingsret" (København, G. E. C. Gads Forlag), besørget ved Professor VINDING KRUSE. Udeladt af denne Udgave ere Afsnittene om Tinglysning og om Ejendomsrettens Overgang af Hensyn til, at disse Æmner ere undergaaede en ny Behandling i Professor Vinding Kruse's fortrinlige Arbejder herom. Af disse foreligger baade "Ejendomsrettens Overgang" 1 (København, Levin & Munksgaard) og "Tinglysning samt nogle Spørgsmaal i vor Realkredit" 2 (København, Levin & Munksgaard) allerede i 2den Udgave.
En god Ide er realiseret af Assurandør-Societetet i Kobenhavn, der har paabegyndt Udgivelsen af en "Samling af Domme, Kendelser og Responsa vedrørende Forsikringsforhold" under Redaktion af Overretssagfører GEO. K. SCHIØRRING (København, Assurandør-Societetets Kontor, Tordenskjoldsgade 10). Det i Aaret udkomne 1ste Bind af denne Samling, der vil have betydelig juridisk Interesse, indeholder de Æmnet vedrørende Højesteretsdomme fra Aarene 1914 til 1924.
Af Professor H. MUNCH-PETERSEN'S i Sv. J. T. 1925 S. 58 og S. 398 omtalte processuelle Hovedværk "Den danske Retspleje" (2den gennemsete og ændrede Udgave, København, G. E. C. Gads Forlag) er i det forløbne Aar udkommet ottende Hæfte, der indeholder Skriftets fjerde Del, Skifteretten. Paa Retsraadets Foranstaltning har dets Sekretær Overretssagfører OLUF PETERSEN udarbejdet og udgivet en "Oversigt over Retsraadets Udtalelser optaget i Ugeskrift for Retsvæsen B. i Aarene 1920 — 1924" (København, G. E. C. Gads Forlag), en Fortsættelse af den i Sv. J. T. 1925 S. 58 omtalte.
Af strafferetlig Litteratur har Aaret bragt en af Direktoratet for Fængselvæsenet udgivet, af Kontorchef ERIK KAMPMANN udarbejdet "Samling af Bestemmelser vedrørende Arrestvæsenet i Danmark"
(København, J. H. Schultz A/S.). Med utrættelig Flid og megen Sagkundskab har Udgiveren eftersporet og samlet de talrige spredte Bestemmelser om Arrestvæsenet; Bogen er et Førsteforsøg, der imidlertid er gjort med fuldtud kvalificerede Midler; den vil sikkert vise sig at svare til sit Formaal: at være en nyttig Haandbog for alle, hvis Gerning paa den ene eller anden Maade er knyttet til Arrestvæsenet. Højesteretsdommerne EYVIND OLRIK og C. D. RUMP have leveret en Fortsættelse af deres i Sv. J. T. 1917 S. 311 nævnte Værk ved Udgivelsen af "Systematisk Oversigt over Domme i kriminelle Sager 1915 — 1924" (København, G. E. C. Gads Forlag), der i alt væsentligt er affattet efter samme Plan som dets Forgænger og ligesom dette næsten uundværligt baade for kriminalistiske Praktikere og Teoretikere.
Den bekendte deterministiske Fejde i Attenhundretyverne mellem Lægen FRANZ GOTHARD HOWITZ og A. S. ØRSTED, J. P. MYNSTER, J. L. HEIBERG O. fl. har fremkaldt Professor Dr. med. OLUF THOMSEN'S Skrift" F. G. Howitz (1789—1826) og hans Strid om 'Villiens Frihed'" (København, 1924, Levin & Munksgaards Forlag) et Arbejde, der ogsaa bør regne paa den juridiske Læseverdens Opmærksomhed, men som ikke kan siges at være det sidste Ord i denne Sag. Forfatteren deler med Rette den Sympati, der i den nyere Tid i Almindelighed næres for Howitz' friske, uforfærdede og uimponerede Personlighed og Tænkning, dog vistnok noget paa Bekostning af ANDERS SANDØE ØRSTED, hvis videnskabelige Standpunkt og Storhed i alt Fald ikke kan og bør vurderes ud fra en isoleret Betragtning af hans Stilling til og Polemik overfor Howitz. Nedskriveren af disse Linjer har oftere lyst efter en Behandling af Ørsted's Indsats i dansk Filosofis Historie fra filosofisk Side, og et saadant Værk er heller ikke overflødiggjort ved den her omtalte Bog, hvis Opgave og Formaal har været et andet.1 Uden iøvrigt at skulle gaa nærmere ind paa indholdet af Professor Thomsen's læseværdige Skrift, hvilket allerede af Pladshensyn forbydes, skal det dog endnu bemærkes, at Forfatterens Fremstilling S. 97 — 98 af Eftertidens Bedømmelse af Striden ikke kan betragtes som udtømmende. Der savnes f. Ex. en Henvisning til den udførlige Skildring i O. WAAGE: J. P. Mynster og de philosophiske Bevægelser paa hans Tid i Danmark (København 1867) S. 39 — 104 og til Goos' Udviklinger i hans Værk om Ørsted. Naar Forfatteren i Afsnittet om Samtidens Bedømmelse af Kampen — 1. c. S. 87 f. — f. Ex. citerer MYNSTER'S "Meddelelser om mit Levned" og P. HJORT'S famøse "Udvalg af Breve", burde vistnok ogsaa "Af efterladte Breve til J. P. Mynster" (København 1862) S. 106 o. ff. og "Breve fra og til J. L. Heiberg" (København 1862) S. 85—86 og S. 97 o. ff. være anførte; naar J. C. LANGE og Samtidens Digte frem
hæves, kunde med lige saa god Føje Lange's to Howitz-Digte "Sandhed og Digtning" (København 1835) S. 57 og S. 78, saa ringe de end ere, være nævnede o. s. fr.
Af Litteratur, henhørende til Statsforvaltningsretten, har Aaret bragt en Del Haandbøger, kommenterede Lovudgaver o. 1.
I et Foredrag "Den kommunale Valglov af 29. Marts 1924" [Ringkøbing, Bollerups Boghandel (Jens Holm)] har Amtmand over Ringkøbing Amt G. TOFT givet en klar og udtømmende Fremstilling af den nævnte Lov. Vedrorende Rets- og Politivæsenet foreligger en af kst. Politidirektør HAKON JØRGENSEN og N. C. SØBY og N. C. BACH udgivet "Lærebog i Politikundskab. Trykt som Manuskript til Brug ved Undervisning" (København, Arnold Busck), der i første Linie tilsigter at lette Politiets Personale Tilegnelsen af det vigtigste Indhold af de Love, Vedtægter, Domme og administrative Afgørelser, til hvilke det bør have Kendskab.
De mange og vanskelige Spørgsmaal, den danske Arbejdsløshedslovgivning frembyder, maatte gøre Ønsket om en samlet Vejledning i disse Spørgsmaal i høj Grad paakrævet, og med Støtte fra Arbejdsnævnets Afdeling vedrørende Arbejdløshedsforsikringen har Direktøren for Arbejdsanvisningen og Arbejdsløshedsforsikringen AAGE VATERu dgivet en grundig og omfattende "Haandbog i Arbejdsløshedslovgivningen, Arbejdsanvisning, Arbejdsløshedsforsikring og ekstraordinær Arbejdsløshed" (København, G. E. C. Gads Forlag). Ved Socialministeriets Foranstaltning har Fuldmægtig i det nævnte Ministerium ERIK DREYER offentliggjort en "Praktisk Vejledning angaaende Udbetaling af ekstraordinær Arbejdsløshedsunderstøttelse i Henhold til Lov Nr. 47 af 4. Marts 1924 § 31" (København, V. Pios Boghandel — Povl Branner), medens Overretssagfører, Kontorchef ved Københavns Kommunes Hjælpekasse J. L. COHEN har publiceret "Hjælpekasseloven. Lov Nr. 101 af 29. April 1913 om Hjælpekasser, Lov Nr. 305 af 28. Juni 1920 § 9 om Hjælpekasser i sønderjydske Landsdele, Lov Nr. 69 af 11. Februar 1921 om Hjælpekasser i København og Frederiksberg med Henvisning til ministerielle Circulærer, Skrivelser m. v., en Oversigt over Bestemmelser, der hjemler Ydelse af Hjælp fra dét Offentlige uden Fattighjælps Virkning, samt et alfabetisk Register" (København, G. E. C. Gads Forlag).
Som et Bidrag til Næringsretten har Overretssagfører C. C. HEILESEN skrevet "Beværterloven af 29. Marts 1924 i Hovedtræk" (København, P. Haase & Sön).
Med sit statelige Værk "Folkeretten i Fredstid og Krigstid. Første Del" (København, G. E. C. Gads Forlag) har Professor AXEL MØLLER beriget den sparsomme danske folkeretlige Litteratur paa en smuk og værdig Maade. Bogen er inddelt i fire Kapitler, hvoraf det første omhandler Folkerettens Udvikling, Kilder og Inddelinger, andet Kapitel Staterne og deres Bestanddele, tredje Staternes Repræsentanter og fjerde endelig de folkeretlige Retsforhold; i et Tillæg er i Oversættelse meddelt Slutningsakten i Locarno af 16. Oktober 1925. Fremstillingen vidner helt igennem om Forfatterens klare og sikre
Tanke og praktiske Sans; af stort Værd er de righoldige Litteraturangivelser.1 De Pletter af nationalegoistisk eller nationalpolitisk Karakter, som oftere skæmme udenlandske folkeretlige Værker, findes ikke i Professor MØLLER'S Bog, der sikkert vil blive modtaget med Glæde og Opmærksomhed baade i Forfatterens Hjemland og i det øvrige Norden. Som et nyttigt Supplement til Professor MØLLER'S Folkeret er udkommet "Pagten for Folkenes Forbund og Forsamlingens Forretningsorden samt den faste mellemfolkelige Domstols Statut og Reglement med en Indledning, Henvisninger og en alfabetisk Sagfortegnelse" af Afdelingschef i Udenrigsministeriet GEORG COHN (København, G. E. C. Gads Forlag). Fuldmægtig i Udenrigsministeriet cand. theol. et juris L. TH. ARNSKOV har efter Samraad med Undervisningsministeriet udarbejdet et udførligt Værk "Folkeforbundet. Dets Organisation og Virksomhed i Hovedtræk" (København, C. A. Reitzels Boghandel), medens samme Forfatter paa det nævnte Ministeriums Foranledning har forfattet et lille Skrift "Folkeforbundet. Et Grundrids af dets Oprindelse og Formaal" (København, Det Berlingske Bogtrykkeri), der er udsendt til Skolerne i Tilslutning til Ministeriets Circulære af 31. Juli 1925, hvorved samtlige Skoledirektioner anmodes om at opfordre Folkeskolens Lærere til at lade de større Børn blive gjort bekendt med Folkeforbundets Existens og Formaal, ligesom en tilsvarende Opfordring er rettet til Lederne af de højere Skoler. Endelig har den samme flittige Forfatter som Nr. 14 af "Danmarks Studiekredsforenings Skrifter" offentliggjort "Folkeforbundet. Oversigt og Studievejledning" (København, Einar Harcks Boghandel).
Frantz Dahl.