Den nye danske Tinglysningslov af 31. Marts 1926. Den nye danske Tinglysningslov indtager en ejendommelig Særstilling i dansk Lovgivning derved, at den ikke er noget Kommissions-Arbejde, men en Enkeltmands Værk, idet Regering og Rigsdag i alt væsenligt gennemførte det Forslag til Lov om Tinglysning, som undertegnede udarbejdede paa Grundlag af min Afhandling: Tinglysning samt nogle Spørgsmaal i vor Realkredit, 1923, hvori mit Lovforslag findes og fremtræder som de i Lov fæstede Resultater af den videnskabelige Undersøgelse. Min Afhandling af 1923 er derved blevet Lovens vigtigste Motiver, og jeg kan derfor i den følgende Redegørelse, som den højtærede Redaktion har anmodet mig om, omtale de i Afhandlingen og Loven nedlagte Tanker under eet.
    Det har været min Bestræbelse, som nærmere belyst i Afhandlingen, i den nye Lov at bevare den nedarvede nordiske Tinglysnings Enkelhed og Naturlighed og under Affattelsen at undgaa enhver Art af unødig kompliceret Lovstof. Paa visse Punkter, hvor fremmed Ret, navnlig den tyske Grundbuch-Ordnung og den engelske LandRegistration Act, forekom mig at frembyde en for Realkredit og Omsætning mere betryggende Ordning end den nedarvede nordiske, har jeg indført nye dertil sigtende Bestemmelser. Jeg har saaledes i Tinglysnings-Lovens § 26, 27, 30 og 31 indfort Grundsætningen om Tingbøgernes Paalidelighed (Publica fides), hvilket baade engelsk og tysk Lovgivning er enige om, selvom de iøvrig er meget forskellige; men jeg har i Modsætning til disse fremmede Retsforfatninger gjort en selvstændig Sondring mellem to Grupper af Ugyldighedstilfælde, Falsk, Tvang og Umyndighedstilfælde paa den ene Side og alle andre Ugyldighedstilfælde paa den anden Side, og indført en dertil svarende Gradation i Tinglysningens Gyldigheds (Publica fides) -virkning. I den Sidstnævnte Gruppe (f. Eks. Tilfælde af urigtige og bristende Forudsætninger, Svig) har det tinglyste Dokument ubetinget Gyldighedsvirkning, saaledes at fremtidige godtroende Erhververe paa Grundlag af et tinglyst Dokument erhverver selve Retten efter Dokumentet. I den førstnævnte Gruppe af grovere Tilfælde (Falsk, Tvang og Umyndighed) faar det tinglyste Dokument en noget svagere Publica fidesvirkning, idet den godtroende Erhverver paa Grundlag af det tinglyste Dokument her ikke erhverver selve Retten efter dette, men faar Erstatning af Staten for det Tab, der tilføjes ham ved, at det tinglyste Dokument er ugyldigt (§ 31). I denne sidste Gruppe Tilfælde har

 

1 På begäran av red., som tyvärr icke varit i tillfälle att publicera någon anmälan av prof. Vinding Kruses arbete "Tinglysning samt nogle Spørgsmaal i vor Realkredit", København 1923, M. P. Madsens Bogh., har prof. Kruse haft vänligheten lämna efterföljande redogörelse. 

DEN NYE DANSKE TINGLYSNINGSLOV AF 31. MARTS 1926. 465jeg fulgt engelsk Rets, paa gennemsnitlige Forsikrings-Betragtninger baserede Ordning; i den almindelige Gruppe Ugyldighedstilfælde har jeg derimod fulgt gældende dansk og tysk Retsordning. I denne Forbindelse mærkes dernæst, at Hævd i Strid med Tingbøgerne i det væsenlige er afskaffet (Lovens § 26).
    I hele Grundordningen af Tinglysningen og dens Retsvirkninger hviler Tinglysnings-Loven paa en Række nye Principper, som hverken nedarvet nordisk Ret eller fremmed Ret kender, men som jeg havde den Glæde at faa accepteret af den danske Regering og Rigsdag. Til nærmere Begrundelse af disse nye Principper maa jeg henvise til min Undersøgelse i nævnte Afhandling om Tinglysning, navnlig S. 58 ff., S. 196 ff., S. 289 ff. Her skal jeg blot i al Korthed fremhæve følgende Hovedpunkter.
    I. Retsvirkningernes Deling og Fordeling paa de enkelte Led i Tinglysnings-Processen. Grundtanken i min Afhandling og dermed i Loven er, at Tinglysningen (Lagfarten og Inteckningen) ikke er en enkelt Akt, hvortil man kan knytte alle Retsvirkninger, saaledes som i nedarvet nordisk Ret Oplæsning i Retten og i tysk Ret Indførelsen i Grundbogen, men at Tinglysningen i Virkeligheden er en hel Proces med en Række forskellige Stadier, nemlig: Indførelse i en Dagbog, Bekendtgørelse i en Tidende, Indførelse i Tingbogen (Grundbogen), Dokumentets Anbringelse og Opbevaring i Akter, eller Indførelse i særlige Protokoller, — og at det derfor er den naturligste og mest praktisk virkende Ordning at dele Tinglysningens Retsvirkninger og fordele dem paa den ovennævnte Række af Led, saaledes som de naturligst hører hjemme, og ikke kumulere alle Retsvirkningerne om et enkelt Led i Tinglysnings-Processen, saaledes som nordisk Ret gør ved at samle alle Retsvirkningerne om Oplæsningen i Retten, eller saaledes som tysk Ret gør ved at samle alle Retsvirkningerne om Indførelsen i Grundbogen.
    Tinglysningens Retsvirkninger er efter min Opfattelse navnlig 3, som jeg har kaldt Prioritetsvirkningen, Gyldighedsvirkningen og Legitimationsvirkningen. Og disse Virkninger har jeg da fordelt paa de enkelte Led i Tinglysnings-Processen. Det er min Opfattelse, at kun herigennem naaes den naturlige Arbejdsdeling og derigennem den enkleste og mest økonomiske Ordning, en Ordning, der, saavidt jeg kan se, forener den nordiske Enkelhed med den tyske Paalidelighedi Tinglysningen.
    1. Prioritetsvirkningen er som Hovedregel knyttet til Indførelsen i Dagbogen, da Retten, naar den er indført i Tingbogen, faar tilbagevirkende Kraft fra Rettens Anmeldelse til Tinglysning, se Tinglysningsloven (i det følg. kaldt T.L.) § 25, jfr. § 1, og da Rettens Anmeldelse ved Dokumentets Indlevering normalt vil falde sammen med Indførelsen i Dagbogen, jfr. § 14, 1. og 3. Stk. Skulde Retten ved en Forsømmelse af Tinglysningsvæsenets Embedsmænd ikke være blevet indført i Tingbogen, vil Retten alligevel kunne faa Prioritet fra Indførelsen i Dagbogen, se T.L. § 34, i Overensstemmelse med min Afhandlings Betragtninger S. 89 — 92; og under alle Omstændig-

 

30 — Svensk Jurisltidning 1926.

 

466 VINDING KRUSE.heder vil den forurettede altid kunne fordre Erstatning for sit Tab, hvad enten den forurettede bliver den anmeldte, men ikke i Tingbogen indførte, eller den godtroende Erhverver i Tillid til Tingbogen.
    2. Gyldighedsvirkningen beror normalt paa Dokumentets Indførelse i Tingbogen, hvilket praktisk talt konstateres ved Dommerens Tinglysningspaategning paa Dokumentet. Kun ved Indsigelserne Falsk, Umyndighed og voldsom Tvang gælder denne Gyldighedsvirkning som nævnt ikke. Den godtroende Erhverver opnaar her ikke Ret i Overensstemmelse med Tingbogen, men han maa nøjes med Erstatning for det Tab, han lider herved, T.L. §§ 27 og 30. Gyldighedsvirkningens Omfang er heller ikke stift knyttet til Tingbogen alene, men tillige til en anden Faktor, det tinglyste Dokument selv og dets i Akterne liggende Genpart; og ogsaa her gives der ihvertfald Erstatning til den forurettede, § 34.
    Medens Gyldighedsvirkningen saaledes formelt juridisk er knyttet alene til Indførelsen i Tingbogen, er Dokumentets Gyldighed faktisk set sikret ved de vigtigste Dokumenters, Skøders og Pantebreves Indførelse i en offenlig Tidende, Tingbladet. Dette Blad tjener forøvrigt foruden Tinglysningsformaalet tillige det Formaal at være til praktisk Oplysning for en Række offenlige Myndigheder, Skattemyndigheder, Matrikkelmyndigheder og for Erhvervslivet, for Banker, Aktieselskaber, Kredit- og Hypothekforeninger, merkantile Oplysningsbureauer o. l.
    3. Legitimationsvirkningen (d. v. s. hvem der er legitimeret til at disponere over Ejendommen) er som Hovedregel knyttet til Tingbogen, se T.L. §§ 10 og 29. En meget omfattende og praktisk set vigtig Undtagelse gøres her ved Pantebreve, idet Legitimationsvirkningen her for alt, hvad der hedder Transport, er knyttet til Dokumentet selv, den paa Pantebrevet tegnede Transport, der ogsaa i Forhold til Tinglysningsmyndighederne giver Berettigelse til at disponere over Panteretten, selvom Transporten ikke er tinglyst (T.L. § 10, 1. Stk.).
    II. Den prcæceptive Ordning af Forholdet mellem Panthaverne i fast Ejendom. Medens hidtil gældende dansk (saavelsom fremmed) Ret bygger Retsforholdet mellem de forskellige Panthavere i samme Ejendom paa et deklaratorisk Grundlag, bygger T.L. §§ 40 og 41 paa et nyt præceptivt System, idet Ejerens Frihed til at besætte en foranstaaende ledig Prioritet og til at forandre en foranstaaende Prioritets Vilkaar indenfor visse Grænser ikke kan ophæves ved Aftale med Efterpanthaverne eller andre. Ejeren kan ikke overfor nogen fraskrive sig denne Ret (se nærmere Begrundelsen heraf i Afhandl. S. 247 — 65).
    III. Udskillels af dødt eller overflødigt Stof. En gennemført Udskillelse af dødt Stof fra Tingbog og Akter er foreskrevet ved T.L. §§ 17, 18 og 20, og en Udskillelse af overflødigt eller dødt Stof i de særlig vigtige Udstykningstilfeælde og i Tilfælde af moderne tekniske Indretninger er foreskrevet henholdsvis ved T.L. § 22 og § 4 (se nærmere min Afhandl. S. 289 — 99).

 

DEN NYE DANSKE TINGLYSNINGSLOV AF 31. MARTS 1926. 467    Denne kraftige Udskillelse af det døde Stof har jeg kun kunnet opnaa gennem en konsekvent Overførelse af den moderne merkantile Bogføringsteknik paa Tinglysnings-Omraadet. Under den gamle Tinglysnings-Bogføring med faste stive Protokoller overalt, truer Tingbøgerne med at blive en mægtig Kirkegaard af forlængst afdøde Dokumenter, der tager en altfor uforholdsmæssig og ubeskeden Plads op sammenlignet med det levende Livs Dokumenter. Ved at indføre Friblad-Bøger som Tingbøger og ved at indføre Akter, hvori Dokumenterne frit kan udtages, vil i Fremtiden under den ny Tinglysnings-Lov alle døde Retsforhold hurtig forsvinde af Tingbøger og Akter og overgaa enten til Tilintetgørelse eller til Landsarkiverne, Samfundets fælles store Kirkegaard for døde Dokumenter, og Bøgerne vil dernæst smidig kunne følge alle Udstykninger og Sammenlægninger af Ejendommene. Ved denne Ordning vindes der bedre Pladsforhold paa Tinglysningskontorerne, og Ekspeditionen bliver hurtigere og lettere, idet Personalet har et langt mere begrænset og mere sigtet og klart Materiale at arbejde med.
    Loven vil træde i Kraft antagelig i 1. Halvdel af 1927 og senest inden Udgangen af dette Aar.

Vinding Kruse.