Dansk Lovgivning 1923—1925. Bestræbelserne for at hindre stærke Svingninger i de daglige Noteringer paa Valutamarkedet og for at fremkalde en Stigning i den danske Krones Værdi prægede Rigsdagsarbejdet i Aarene 1923 til 1925. Ved Lov af 16 November 1923 oprettedes en Kursegaliseringsfond, i hvilken Staten, Nationalbanken og de fire private Hovedbanker var lodtagne i nærmere

 

DANSK LOVGIVNING 1923 — 1925. 469angivet Forhold. Ved Love af 1. Februar 1924 om midlertidige Toldforhöjelser og om Indförelse af en Omsætningsafgift af Motorköretöjer til Statskassen, at erlægge forinden Indregistreringen, tilsigtedes at indskrænke Importen af Luksusvarer og Forbruget af saadanne, ved hvilke Foranstaltninger den ugunstige Valutasituation skulde forbedres. I denne Forbindelse kan ogsaa nævnes Loven (15. Febr. 1924) om Udmöntning af indenlandske danske Skillemönter, som kun er gangbare indenfor Rigets Grænser; denne Lov havde som Grundlag et Udkast til et Tillæg til den dansk — norsk — svenske Möntkonvention af 1873, og dens Fremkomst foranledigedes ved, at de i Vinteren 1923—24 noterede höje Kurser paa svensk Mönt blandt andet i Forhold til dansk og norsk Mönt paa Grund af Möntkonventionens Bestemmelser medförte, at man i Anledning af de til Sverige indförte og af Sveriges Riksbank til den danske Nationalbank tilbagesendte danske Skillemönter maatte kreditere den svenske Riksbank for det tilsvarende Belöb i svenske Kroner, hvad der medförte et stort Tab for de danske og paa tilsvarende Maa de for denorske Finanser. — Ved Lov af 29. Marts 1924 oprettedes en Valutacentral, der havde til Opgave at fölge Udviklingen paa Valutamarkedet og, dersom Udviklingen skönnedes at give Anledning hertil, at foretage Indstilling til Handelsministeren angaaende saadanne Foranstaltninger, som maatte anses egnede til at forbedre den danske Krones Værdi; der gaves ved Loven Regler for Köb og Salg af fremmed Valuta m. m. En endelig samlet Plan for Valutapolitiken fik man dog först ved Loven om Valutaforanstaltninger (20. Decbr. 1924). Der skulde tilvejebringes en Kredit for Nationalbanken paa indtil 40 Mill. U. S. A. Dollars med Staten som Garant; der afsluttedes en Overenskomst mellem Nationalbanken og Staten angaaende de to Parters gensidige Forpligtelser efter Loven, saaledes at det bl. a. skulde tilstræbes, at Kronekursen hævedes langsomt mod Pari; endelig indförtes der Forhöjelser af forskellige Afgifter og Skatter til Statskassen. — Sammen med disse Love om Valutastabilisering maa ogsaa fremhæves en Lov af 25. Oktbr. 1923, der forböd Udförsel af Kreditforeningsobligationer, forfaldne og ikke-forfaldne, og af dertil hörende Kuponer og Taloner, forsaavidt de paagældende Obligationer lyder paa baade dansk og fremmed Mönt; det var den stadig voksende Export af Obligationer — navnlig til England —, der foranledigede en Henvendelse fra flere Kreditforeninger til Regeringen — og derefter Loven.
    Lovgivningsarbejdet har ogsaa paa andre Omraader været omfattende, men kun forholdsvis faa Love kan paaregne almindelig Interesse. Nogen Beröring med Valutalovene har 2 Love af 29. Marts 1923 om Toldafgifterne m. m. og om personlig Skat til Kommunen.
    Som Resultat af det skandinaviske Samarbejde haves Loven om Ægteskabets Retsvirkninger af 18. Marts 1925, for hvilken der er blevet gjort Rede i Sv. J. T. 1925 S. 315, og Loven om Erhvervelse og Fortabelse af Indfödsret af 18. April 1925. Til Grund for den

 

470 JOHANNES FAURHOLT.sidstnævnte Lov ligger et dansk—norsk—svensk Udkast af 1922, som er omtalt udförligt i Sv. J. T. 1922 S. 46. I Hovedsagen svarer Loven til Udkastet.
    Af Landbrugslove kan nævnes Lovene om Oprettelse af Husmandsbrug (29. Marts 1924) om Grundforbedringslaan (1. April 1925), om Jords Udstykning og Sammenlægning m. m. (3. April 1925) og om Landbrugsejendomme (3. April 1925).
    I Lighed med de ved tidligere Lovgivning trufne Foranstaltninger til Bekæmpelse af smitsomme Sygdomme hos Husdyrene — en Revision af de ældre Regler har fundet Sted ved en Lov af 18. April 1925 — er der ved Lov af 21. Decbr. 1923 indfört Regler, der aabner Adgang til at bekæmpe smitsomme Plantesygdomme og Skadedyr, der maa anses for farlige for de i Landbruget, Havebruget og Skovbruget dyrkede Planter, og som ikke hidtil er paavist i Landet, eller som kun optræder med en begrænset Udbredelse. De Forholdsregler, som Loven hjemler, kan bl. a. bestaa i Forbud mod Indförsel, Saaning, Plantning eller Transport af Kulturplanter, Tilintetgörelse eller Desinfektion af disse eller af Emballage og lignende. Der kan ydes Erstatning for det Tab, der maatte opstaa ved efter Landbrugsministeriets Bestemmelse iværksat Tilintetgörelse af en Afgröde saavel som for fremtidige Afgrödetab, som af vedkommende Ejer godtgöres at være en Fölge af de foretagne Foranstaltninger. — I denne Sammenhæng maa ogsaa fremhæves Loven om Foranstaltninger til Udryddelse af Okseb remselarv en (21. Decbr. 1923), der aflöser ældre Lovgivning om samme Emne. Ogsaa i denne Lov er optaget en Bestemmelse om Ydelse af Erstatning, dersom den foretagne Behandling af et Kreatur til Udryddelse af Oksebremselarverne har medfört Dyrets Död som umiddelbar Fölge. En Revision af Loven har fundet Sted ved en Lov af 9. Febr. 1926. — Den ældre Lovgivning om Bekæmpelse af Bipest er blevet aflöst af en Lov af 21. Januar 1925. I Tilslutning til de nævte Landbolove maa ogsaa fremdrages Loven om Udförsel og Indförsel af Æg af 1. April 1925, der navnlig har til Formaal at skaffe Garanti for, at de fra Danmark udförte Æg er gode og friske, og som saaledes har Forbillede i den ældre Lovgivning om Kontrollen med Smör og Flæsk.
    Af Love, der griber ind i Næringslivet, maa anföres Loven om Bestemmelser mod uretmaæssig Konkurrence og Varebetegnelse (29. Marts 1924) og Loven om Beværtning og Gæstgiveri samt om Handel med stærke Drikke, der begge er Revisioner af tidligere Love om samme Emner. Ved Lov om Tilvirkning og Forhandling med Margarine af 1. April 1925 er det i Modsætning til tidligere blevet tilladt at tilvirke farvet Margarine. —
    Den i Sv. J. T. 1925 S. 69 nævnte Lov angaaende Börns og unge Menneskers Arbejde er aflöst af en Lov af 18. April 1925, der tillige har optaget andre Bestemmelser om samme Emne, der tidligere fandtes spredte i forskellige Love. Ved en Lov af 21. Decbr. 1923 er Regeringen bemyndiget til at ratificere to internationale Konventioner, udfærdigede i Overensstemmelse med to af den internatio-

 

DANSK LOVGIVNING 1923 — 1925. 471nale Arbejdskonference under dennes Samlinger i Genua i 1920 og i Genève i 1921 vedtagne Udkast til Konventioner henholdsvis angaaende Lavalder for Börns Arbejde til Sös og angaaende Fastsættelse af Lavalder for Anvendelse af unge Mennesker som Kullempere og Fyrbödere.
    Af stor Interesse i strafferetlig Henseende er Loven af 11. April 1925 om Sikkerhedsforanstaltninger mod visse Personer, der udsætter Retssikkerheden for Fare. Loven er gjort til Genstand for Omtale i Sv. J. T. 1925 S. 449.
    Den offentlige Ret er ogsaa blevet beriget med nye Love. Loven om Indfödsret er omtalt ovenfor; men desuden er der under 14. Marts 1924 stadfæstet en Lov om Æresoprejsning uden Bevilling, der aflöser en Lov af 1894. Loven af 1894 aabnede en let Adgang tili visse Til fælde at faa Æresoprejsning uden kongelig Resolution saaledes som foreskrevet i en Lov af 1868, og Loven af 1924 har udvidet denne Adgang. — Ved Lov at 14. Marts 1924 er der indfört Folkeregistre. Disse Registre, der er indfört i samtlige Kommuner, er ikke Civilstandsregistre, men Registre over samtlige i vedkommende Kommune til enhver Tid bosatte Personer og er tænkt som et Hjælpemiddel for Kommunerne i den daglige Administration. Registrene indeholder Oplysning om Borgernes fulde Navn, Kön, Stilling eller Erhverv, Bopæl, Födselsaar, Födselsdag og Födested, Statsborgerforhold, ægteskabelige Stilling, Stilling i Husstanden samt, hvis paagældende er tilflyttet Kommunen, eventuelt Tilflytningsaar og Fraflytningssted. Til Grund for Loven ligger en Kommissionsbetænkning fra 1920. — Reglerne om kommunale Valg er blevet reviderede ved Lov af 29. Marts 1924.
    Lovgivningsmagten har ogsaa beskæftiget sig med Grönland. Lov af 18. April 1925 om Grönlands Styrelse indeholder Regler om Landets Inddeling i 3 Landsdele: Sydgrönland, Nordgrönland og Östgrönland og om Landets Styrelse, derunder om Retsplejen. Efter Lov af 1. April 1925 er Retten til at drive Fangst, Fiskeri og Jagt i de grönlandske Farvande udelukkende forbeholdt indfödte Grönlændere og andre i Grönland bosatte danske Undersaatter samt dem, som Indenrigsministeren meddeler særlig Tilladelse. Ved Loven göres der ingen Indskrænkning i de Rettigheder, der er eller maatte blive indrömmet danske, islandske eller fremmede Statsborgere, Selskaber og Skibe paa Grönlands Östkyst med tilhörende Söterritorium; saadanne Indrömmelser er bl. a. gjort ovenfor norske, britiske og franske Statsborgere, Selskaber og Skibe.
    Af Lovforslag, der ikke blev gennemfört, maa fremhæves Forslag til Lov om Banker, Aktieselskaber og om Forsikringsvirksomhed samt om Afrustning. Straffelovforslaget er særligt omtalt i Sv. J. T. 1925 S. 137.
    I Rigsdagssamlingen 1924 — 25 har Rigsdagen meddelt sit Samtykke til de af Regeringen med Norge, Sverige, Finland og Schweiz afsluttede Konventioner om Forligsnævn, jfr. herved Sv. J. T. 1926 S. 330.
    Köbenhavn i Oktober 1926.

Johannes Faurholt.