DANSK LITTERATUR 1926.

 

    Navnlig paa Retshistoriens Omraade har det forlobne Aar bragt læseværdige og interessevækkende Nyheder. Paa de øvrige Retsdiscipliners Felter har det i alt væsentligt Anden-Udgaver og Lovkommentarer at opvise.
    Altfor længe har det varet, inden Babylonerkongen Hammurabi's Lov er blevet oversat paa de nordiske Sprog, skønt det ikke har skortet paa Opfordringer til de hjemlige Assyriologer om at tage denne Opgave op, jfr. saaledes Ugeskrift for Retsvæsen 1905 S. 26. Nu er dette Savn endelig afhjulpet, idet Forfatteren fhv. Sognepræst G. HOWARDY har udgivet "Hammurabis Lov, oversat fra Grundteksten" (København, J. H. Schultz Forlag), en Oversættelse, der fortjener den videste Udbredelse baade indenfor og udenfor den juridiske Verden. Oversættelsen, om hvis Forhold til Originalen Nedskriveren af disse Linier ikke er kompetent at dømme, ledsages af en kortfattet lndledning samt et Tillæg, indeholdende de saakaldte sumeriske Familielove og Rester af en sumerisk Lovbog, og er forsynet med de fordens Forstaaelse og Kontrolering nødvendigste historiske og sproglige Bemærkninger, Litteratur og Sagregister. Selv om det havde været ønskeligt, at det foreliggende Skrift ogsaa havde drøftet de vigtige juridiske og retshistoriske Spørgsmaal, der knytte sig til Hammurabi's Storværk, bør man være Oversætteren taknemmelig for det Arbejde, han har ydet. Del er det første Skridt, som koster, og dette Skridt vil forhaabentlig med Tiden føre andre med sig.
    Stiftsskriver C. W. WESTRUP, der i de senere Aar særlig har syslet med sammenlignende Studier paa den romerske Familierets Omraade, har udgivet "Uber den sogenannten Brautkauf des Altertums. Rechtsvergleichende Studien" (Stuttgart, Ferdinand Enke — København,V. Pios Boghandel) og Quelques observations sur les origines du mariage par "usus" et du mariage sans "manus" dans l'ancien droit romain (Paris, Société anonyme du Recueil Sirey). Samtlige de af Afhandlingerne omfattede interessante Æmner ere af Forfatteren behandlede med et nøje Kendskab ogsaa til det paa ret afsides liggende Felter spredte Kildestof.
    Første Hæfte af andet Bind af det i Sv. J. T. 1921 S. 193, 1922 S. 329, 1925 S. 55 og 1926 S. 288 omtalte fremragende Værk "Danmarks gamle Landskabslove med Kirkelovene" (København, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag), udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab ved Professor Dr. phil. JOHS. BRØNDUM-NIELSEN under Medvirkning af Professor POUL JOHS. JØRGENSEN, er

 

372 FRANTZ DAHL.udkommet i Aarets Løb, udarbejdet af cand. mag. ERIK KROMAN og cand. mag. PETER SKAUTRUP. Med dette Bind paabegyndes Udgaven af Jyske Lov, en Udgave, der i Lighed med Editionen af Skaanske Lov, foruden Haandskriftbeskrivelser m. m., vil omfatte en Række Texter, af hvilke det her omtalte Hæfte bringer Begyndelsen af Hovedtexten (Text 1).
    Samfundet til Udgivelse af gammel nordisk Litteratur har ved Underarkivar cand. mag. SVEND AAKJÆR med Udsendelsen af et første Hæfte paabegyndt Offentliggørelsen af en ny Udgave af "Kong Valdemars Jordebog", hvis Hovedstykke er forfattet 1231 og afskrevet i sidste Fjerdedel af det 13de Aarhundrede; denne Udgave vil bl. a. ved at give langt righoldigere Oplysninger og en bredere Kommentar adskille sig fra Raadstuearkivar Dr. phil. OLUF NIELSEN'S Udgave fra Aaret 1874. Jordebogens retshistoriske Betydning ligger vel nærmest deri, at det er den ældste, mere givtige Kilde til Statsforvaltningens og Kameralvæsenets Historie i Danmark. Gennem de i Jordebogen nævnte summæ provinciæ, Herredssummerne, vindes et Indblik i de gamle Kroneafgifter og Naturalier og Skatter, og ved Jævnførelse med senere Tiders Herredssummer vil det maaske være muligt at fastslaa Dele af Udviklingens Baner i dansk Skattevæsens Historie. Kong Valdemars Jordebog giver ligeledes Oplysninger om forskellige Regaler, Møntregalet, Kronens Ret til Ødeland og ubeboede Øer o. 1. og i mere fyldig Form end i nogen anden middelalderlig Kilde Oplysninger om selve de gamle Retskredse, Herred, Syssel og Land. Det maa hilses med Glæde, at det højtansete Samfund har besluttet sig til at foranstalte denne Udgave af dette vigtige Værk, og at Udgivelsen deraf er lagt i Hænderne paa en saa kyndig och energisk Forsker som Arkivar Aakjær.
    Det i Sv. J. T. 1918 S. 144, 1921 S. 194 og 1925 S. 55 omtalte af Rigsarkivar L. LAURSEN udgivne værdifulde Værk "Danmark—Norges Traktater 1523 — 1750 med dertil hørende Aktstykker" er i 1926 forøget med et syvende Bind, omspændende Aarene 1676—1682. Ogsaa i dette Bind ere Udgiverens Indledninger af høj Standard.
    Af Professor POUL JOHS. JØRGENSEN'S fortrinlige "Udsigt over den danske Retshistorie I. Indledning. Retskildernes Historie indtil 1660 "(København, G. E. C. Gads Forlag) er udkommet tredie noget ændrede Udgave. De af Forfatteren foretagne Ændringer referere sig væsentligt til §§ 1—4, 7 og 17, navnlig er § 3 — Retskilderne — og § 4 —Afsnittet om Kongemagtens Indflydelse paa Landskabslovgivningen —næsten fuldstændig omarbejdet.
    En Fortsættelse af det i Sv. J. T. 1926 S. 289 omtalte af Dommer i de blandede Domstole i Ægypten N. V. BOEG besørgede Tillægsbind af "Dansk Lovleksikon" er under Udgivelse, idet Dommer Boeg i Forbindelse med Dommer i Frederiksberg Birk G. HEIDE-JØRGENSEN har udsendt 1 — 2 Hæfte af "Dansk Lovleksikon 1919 — 1925" (København, G. E. C. Gads Forlag). Det foreliggende Bind følger i det store og hele samme Arbejdsplan som dets umiddelbare Forgænger; for at skaffe større Overskuelighed er en mere systematisk Rubricering og

 

DANSK LITTERATUR 1926. 373alfabetisk Opstilling anvendt. Det af Værket behandlede Tidsrum omfatter en navnlig paa Civilrettens Marker grødefuld Lovgivning.
    Paa Civilrettens Omraade har den litterære Produktion været sparsom i Kvantitet, men vægtig i Kvalitet.
    Hurtig efter den i Sv. J. T. 1925 S. 396 omtalte af Professor VIGGO BENTZON udgivne første Del af Familieretten er fulgt Forfatterens "Familieretten. II. Ægteskabets Retsvirkninger" (København, G. E. C. Gads Forlag), en indgaaende og autoritativ Fremstilling af de Æmner, der ere ordnede ved Lov Nr. 56 af 18de Marts 1925 om Ægteskabets Retsvirkninger med Tillægslove Nr. 57 — 59 af s. D. Uden at sky samlede Oversigter over Lovens Hovedprinciper og de nødvendige teoretiske Udredninger har Forfatteren, der i alt væsentligt følger Lovens Systematik, med Føje formet sit Skrift som en Kommentar til Lovens enkelte Paragrafer, en Opgave, han i særlig Grad ejer Betingelser for at kunne løse.
    En lignende Sagkundskab som i det nys omtalte Værk er nedlagt i Professor VIGGO BENTZON'S "Ægtefællers Arveret og uskiftet Bo ifølge Loven af 20 April 1926. Tillæg til Arveretten" (København, G. E. C. Gads Forlag), der med paaskønnelsesværdig Hurtighed saa Dagens Lys umiddelbart efter Vedtagelsen af den nævnte Lov. De mange indgribende Nydannelser paa Arverettens Omraade, for hvilke Lov Nr. 120 af 20de April give Udtryk, belyses klart baade i deres indbyrdes Sammenhæng og i Forhold til den ældre Retstilstand.
    Sekretær i Justitsministeriet cand. juris JOHANNES FAURHOLT har udsendt anden Udgave af "Ægteskabsloven I. Lov om Ægteskabs Indgaaelse og Opløsning af 30 Juni 1922 med dertil hørende Anordninger, Bekendtgørelser og Cirkulærer samt Uddrag af Familieretskommissionens Motiver og Henvisninger til administrative Afgørelser og Domsafgørelser" (København, G. E. C. Gads Forlag). I Sammenligning med den i Sv. J. T.1925 S. 57 omtalte første Udgave fremtræder den nye Udgave i en ikke ubetydelig forøget Skikkelse, væsentlig paa Grund af de i Mellemtiden fremkomne administrative Bestemmelser.
    Til Brug for Rigsdagens Forhandlinger angaaende et for samme fremsat Forslag til Lov om Ændring i Lov Nr. 314 af 20 December 1924 om Valutaforanstaltninger afgav efter Regeringens Anmodning Professor Dr. polit. AXEL NIELSEN og Professor Dr. juris HENRY USSING en "Redegørelse for de retslige, finansielle og økonomiske Spørgsmaal, der knytter sig til en Indførelse af Guldindløselighed af Kronen ved en definitiv Guldværdi lig den engelske Shilling og for den Form, hvorunder en Beslutning herom vil være at tage" (København, G. E. C. Gads Forlag). Medens Professor AXEL NIELSEN i det nævnte Skrift har gjort Rede for Spørgsmaalets økonomiske og finansielle Sider, har Professor Ussing fra et retsligt Standpunkt skarpt og sikkert behandlet de mangfoldige og forskelligartede Problemer, der indeholdes i Opgaven. Det ovenfor omtalte Forslag resulterede iøvrigt i Lov Nr. 300 af 15de December 1925 om Ændring i Lov Nr. 314 af 20de December 1924 om Valutaforanstaltninger.

374 FRANTZ DAHL.    Kendt af alle Læsere af "Svensk Juristtidning" er Professor HENRY USSING'S her i Tidsskriftet optagne, ogsaa som Særtryk foreliggende Afhandling "Forpligtelser i fremmed Mynt og deres Indfrielse i indenlandsk Mynt" 1 (Stockholm — København, G. E. C. Gads Forlag) med dens indtrængende Behandling af de under Æmnet faldende vanskelige Spørgsmaal og fulde Beherskelse af og Redegørelse for det fyldige Materiale, der i Praxis foreligger til Belysning af disse Problemer.
    Af afdøde Professor L. A. GRUNDTVIG'S meget benyttede "Kortfattet Lærebog i Handels- og Vekselret", hvis 8de Udgave omtaltes i Sv.J. T. 1925 S. 57, har Landsdommer V. THORUP udsendt 9de gennemsete Udgave (København, J. H. Schultz.).
    Af den ikke mindst i Handelskredse meget anvendte og skattede "Hages Haandbog i Handelsvidenskab" har Aaret bragt en femte Udgave (København, G. E. C. Gads Forlag), der, ligesom den i Sv. J. T. 1919 S. 364 nævnte 4de, er redigeret af fhv. Direktør i Landmandsbanken K. RUS-HANSEN. Den foreliggende Udgave følger nøje samme Stofordning som den forrige; Indholdet derimod er overalt omarbejdet og bragt i Overensstemmelse med de Forandringer i Forholdene, der siden ere skete. Et enkelt af Afsnittene i den tidligere Udgave, Krigslovgivningen, er helt udeladt. I det her omtalte Arbejde er Handelsretten behandlet af afdøde Højesteretsdommer E. TYBJERG og Præsident for Sø- og Handelsretten E. KÜHL, Søretten af den førstnævnte Forfatter og Højesteretssagfører JAKOB E. GELTING, den borgerlige Retspleje af Overretssagfører KNUD JARNER, folkeretlige Forhold af Afdelingschef i Udenrigsministeriet GEORG COHN, Vexelretten af Landsretssagfører CHARLES V. NIELSEN og den danske Stempellovgivning endelig af Kontorchef i Skattedepartementet E. v. D. HUDE og Fuldmægtig sammesteds CARL NYHOLM.
    Et ogsaa for Jurister nyttigt og lærerigt Værk er det af Sekretær ved Grosserer-Societetets Komite Overretssagfører M. RAFFENBERG udarbejdede "Grosserer-Societetets Komites Responsa 1910— 1925" (København, Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag), der slutter sig til de tvende tidligere i Litteraturen foreliggende Responsa-Samlinger for Aarene 1874 — 84, udgivet 1885 af Overretsprokurator VILH. RODE, og Tidsrummet 1885—1909, udgivet 1910 af Højesteretssagfører CH. SHAW og nuværende Børskonsulent JUL. SCHOVELINDen foreliggende Samling, der omfatter en Tid, hvor mange nye Spørgsmaal og Problemer ere dukkede op for Forretningsmanden og den praktiske Jurist, er ordnet som et fyldigt Realregister til Komiteens Svar og giver et klart Billede af det Stof, der har været Genstand for Komiteens responderende Virksomhed i de omtalte Aar.

    I "Det kongelig oktroierede Sø-Assurance Kompagni 1726 — 1926. Et Bidrag til dansk Søforsikrings Historie" (København. Det kongelig oktroierede Sø-Assurance Kompagni) har Redaktør cand. polit. CHRTHORSEN givet en omhyggelig og interessant, paa et omfattende Kildestudium bygget Fremstilling af dansk Søforsikrings Historie,

 

1 Sv. J. T. XI (1926) S. 177—200.

DANSK LITTERATUR 1926. 375der ogsaa har Bud til den juridiske Læseverden bl. a. ved Redegørelsen for Forhandlingerne om den af Kong Frederik IV under 20de April 1726 konfirmerede Oktroi og Konvention og af den derefter stedfundne Udvikling. At det anselige Værk, der er illustreret af Kunstneren KRISTIAN KONGSTAD, fremtræder i en ualmindelig skøn og tiltalende Skikkelse, skal lige tilføjes.
    Det i Sv. J. T. 1926 S. 290 omtalte Værk "Samling af Domme, Kendelser og Responsa vedrørende Forsikringsforhold", udgivet af Assurandør-Societetet i København, under Redaktion af Højesteretssagfører GEO. K. SCHIØRRING (København, Assurandør-Societetets Kontor, Tordenskjoldsgade 10), er i Aarets Løb fortsat med andet Bind, omspændende Aargangene 1919 — 1924 og indeholdende Den kongelige Landsoverrets, Hof- og Stadsrettens og Østre Landsrets Domme, med tredje, indeholdende Viborg Landsoverrets, Vestre Landsrets, Søndre Landsrets og Sø- og Handelsrettens Domme, samt med et Bind, indeholdende Sagregister til Værkets 1ste til 4de Bind (1914 —1924). Samlingen indeholder foruden de i andre Domssamlinger refererede Domme ogsaa en Mæengde hidtil ikke offentliggjorte Domme fra de kollegiale Retter, private Voldgiftskendelser m. m.
    Som et tingsretligt Bidrag skal for Fuldstændigheds Skyld anføres det af Sekretær i Finansministeriet cand. juris P. THOTT-HANSEN offentliggjorte "Det sidste Forslag til en Tinglysningslov. En Kritik og Orientering" (København, Vilh. Priors kgl. Hofboghandel).
    Professor H. MUNCH-PETERSEN'S i Sv. J. T. 1925 S. 58 og S. 398 og 1926 S. 290 omtalte processuelle Hovedværk "Den danske Retspleje" (2den gennemsete og ændrede Udgave, København, G. E. C.Gads Forlag) er i det forløbne Aar afsluttet med Udsendelsen af 9de og 10de Hæfte.
    Paa Strafferettens Omraade foreligger nye uforandrede Optryk henholdsvis af Professor CARL TORP'S "Den danske Strafferets almindelige Del" af Udgaven fra Aaret 1905 (København, G. E. C. Gads Forlag) og af Geheimekonferensraad C. Goos' "Den danske Strafferets specielle Del" I—II (København, G. E. C. Gads Forlag) af Udgaven fra 1916. Af Professor CARL TORP'S "Strafbare Angreb paa Liv og Legeme (Afsnit af Strafferettens specielle Del.)" er udsendt fjerde Oplag i uforandret Optryk (København, G. E. C. Gads Forlag.) Professor FRANTZ DAHL har publiceret femte gennemsete Udgave af "Almindelig borgerlig Straffelov af 10 Februar 1866, Lov af 16 Februar 1866 om Behandlingen af nogle i almindelig borgerlig Straffelov omhandlede Forbrydelser, Lov Nr. 81 af 30 Marts 1906 om Modarbejdelse af offentlig Usædelighed og venerisk Smitte og midlertidig Lov Nr. 63 af 1 April 1911 om nogle Ændringer i Straffelovgivningen. Med Henvisninger og Sagregister" (København, H. Hagerups Forlag). Nærværende Udgave har modtaget en Udvidelseved, at Lov af 30 Marts 1906 er optaget deri. Ved hver enkelt Lovparagraf er — foruden de à jour førte Henvisninger — anført vedkommende af Straffelovskommissionen af 1917 foreslaaede Bestemmelser og i Parentes tilføjet Regeringsforslaget af 1924.

376 FRANTZ DAHL.    Den stats- og folkeretlige Litteratur er i det her behandlede Aarforøget med forskellige Skrifter.
    I sit Radioforedrag "Retsstat eller Diktatur", udgivet af Danmarks Retsforbund (København, Retsforbundet, Rosenvængets Hovedvej 6), udvikler Forfatteren Kommunelæge SEVERIN CHRISTENSEN sine fra tidligere Skrifter kendte retssociale Synspunkter. Kontorchef cand. polit. NIELS SKRIVER SVENDSEN har i sin Bog "Demokratiets Genrejsning. Afstemnings- og Repræsentationsproblemet" (København, Nyt nordisk Forlag, Arnold Busck) efter sine egne Ord sat sig til Maal at fremstille og slaa til Lyd for den principrigtige og konsekvente Fremgangsmaade, som nyere dansk Forskning paa Afstemningskunstens Omraade i væsentlig Grad har Æren for, og paa dette Grundlag at kritisere de yderst primitive Metoder, der gærne anvendes i Praxis, samt at give et Bidrag til Klarlægningen af disses Medskyld i de indre Vanskeligheder, som vor Tids Demokrati kæmper med, og som truer med at lægge det øde. Forfatteren retter saaledes sin Kritik mod de bestaaende Former for Flertalsvalg og Forholdstalsvalg, der i Realiteten medfører, at Rigsdagen bliver selvsupplerende. Selv tager han til Orde for "fri Valgret", "naturlig Repræsentation". Borgerne bør have Adgang til at stemme om selve de kommunale og statlige Anliggender, enten direkte eller derved, at de lade andre møde for sig og forvalte deres Stemme. Ved Afstemningerne paa Rigsdagen stemmer hver Rigsdagsmand med saa mange Stemmer, som han ialt repraæsenterer, og den enkelte Borger kan til enhver Tid kalde sin Stemme tilbage eller overføre den til en anden Repræsentant.
    I Etatsraad POUL ANDRÆ'S "Andrae and his invention the proportional representation method. A memorial work on the occasion of the fifty-year anniversary of the introduction of the proportional representation method (in Denmark). Translated from the Danish by VAUGHN MEISLING." (Philadelphia — København, Forfatteren Østerbrogade 5) foreligger en forkortet Oversættelse til Engelsk af Forfatterens interessante Arbejde "Andræ og hans Opfindelse Forholdstals-Valgmaaden. Et Mindeskrift i Anledning af 50 Aars-Dagen for Forholdstals-Valgmaadens Indførelse" (København 1905, anden forøgede Udgave 1907). Det maa betragtes som noget af en national Landvinding, at Etatsraad Andræ's Skrift om hans geniale Faders Opfindelse ved denne Oversættelse til et Verdenssprog nu har Udsigt til at komme en langt større Læsekreds for Øje, end der ellers vilde være faldet i dets Lod. Bortset fra Bogens øvrige Fortrin bør det særlig fremhæves, at den paa en fuldstændig overbevisende og objektiv Maade, uden Spor af sønlig Forudfattethed eller nationalistisk Tendens fremstiller Forholdet, som det er: Andræ's Førsteret som Opfinder af Forholdstalsvalgmaaden i Relation til Thomas Hare. Forfatteren overlader det til Læserne selv at stille og besvare Spørgsmaalet om Hare's bona fides. Forhaabentlig vil den foreliggende Oversættelse bidrage sit til at jage en Pæl gennem den endnu mange Steder i europæisk-amerikansk Litteratur herskende Overtro om

DANSK LITTERATUR 1926. 377Hare's Prioritet og til at berøve ham den uberettigede Glans som den første Vejbryder. Klart fremtræder fra Bogens Blade C. G. Andræ's stolte, aristokratiske Ligegyldighed for enhver Propaganda eller Reklame for sit Aandsværk.
    Uden videnskabelige Prætensioner fremstiller Sognepræst EVEN MARSTRAND i et lille Skrift "Grundtræk af Statens og Kommunernes Forfatning" (København og Oslo, Martins Forlag) Statsmagtens Forudsætninger, Statens øverste Organer, Administration og Lovgivning, Domstolene, Statsmagtens Grænser og Kommunernes Forfatning.
    Paa den sociale Lovgivnings Felter har Aaret bragt to Værker af Interesse.
    Overinspektør ved Opdragelseshjemmene OLUF J. SKJERBÆK har udgivet "Lovgivningen om Værgeraadsforsorg og Tilsyn med Børn m. m. med Indledning, Anmærkninger og Sagregister" (København, G. E. C. Gads Forlag), en samlet Fremstilling af den nyeste Lovgivning paa det omhandlede Omraade.
    Av fhv. Justitsminister K. K. STEINCKE'S "Haandbog i Forsørgelsesvæsen", hvis første Udgave (1916) omtaltes i Sv. J. T. 1917 S. 312anden (1918) 1919 S. 365, er med Støtte af Indenrigsministeriet under Titel "Steinckes Haandbog i Forsørgelsesvæsen" en tredje gennemset og forøget Udgave udsendt af Sekretær i Indenrigsministeriet H. B. SOMMER ANDERSEN under Medvirkning af Kontorchef i Indenrigsministeriet J. A. BERNER, Kontorchef i samme Ministerium M. WULFF og Overinspektør ved Opdragelseshjemmene OLUF J. SKJER-BÆK (København, G. E. C. Gads Forlag). Efter Fremkomsten af Værkets anden Udgave har paa en Række Omraader den nyere Lovgivning affødt betydelige Ændringer i den tidligere Retstilstand, saaledes Lovene om Aldersrente, Invalideforsikring og Værgeraadsforsorg, civilretlige og processuelle Regler m. m.
    Paa Foranstaltning af det radikale Venstres Udvalg om Stat og Kirke, nedsat paa Landsmødet i 1925, har Fuldmægtig i Udenrigsministeriet L. TH. ARNSKOV udgivet et ret omfangsrigt Skrift "Kirkelig Frihed og Selvstyre. En kirkepolitisk og kirkeretlig Undersøgelse med Henblik paa Aarets Kirkejubilæer" (København, C. A. Reitzels Boghandel), der i tre Afsnit udførligt, men uden at bringe noget væsentligt nyt, behandler de kirkepolitiske Forudsætninger, de kirkelige Midler og kirkelig Frihed og Selvstyre.
    Oversat fra Islandsk til Dansk af Kabinetssekretær J. H. SVEIN-BJØRNSSON foreligger Professor EINAR ARNÓRSSON'S "Den folkeretlige Forbindelse mellem Island og Danmark" (København, J. H. Schultz Forlagsboghandel A/S), et islandsk Indlæg til Forstaaelse af Dansk-islandsk Forbundslov af 30te November 1918.
    I sin Bog "Nationernes Samfund. En Oversigt over Folkeforbundet og dets Forudsætninger" (København, Martins Forlag) har Gesandt P.SCHOU givet en Oversigt, ikke blot over Folkeforbundet, dets Organisation og Arbejde, men ogsaa over dets Forudsætninger, det existerende Verdenssamfund med dets Fællesinteresser og dets Modsætningsforhold og Maaden, hvorpaa de første kunne udvikles og de

378 FRANTZ DAHL.sidste forsones. Forfatteren gaar ud fra den Grundtanke, at det, der forestaar, er en Revision af den forældede Folkeret for at bringe den i Overensstemmelse med de Tanker, som fik deres klassiske Udtryk i Menneskerettighedernes Erklæring, og som danne Grundlaget for den moderne demokratiske Retsstat, og han søger da atoptrække Grundlinierne i denne nye Folkeret og Organisationen af den internationale Retsorden.
    Stud. juris GERT JESSEN'S "Tvistigheder mellem Stater. Fredelige Bilæggelsesmaader. Folkenes Forbund. Krig. Neutralitet. Udarbejdet til Brug ved Manuduktion" (København, G. E. C. Gads Forlag) har kun til Maal at være et praktisk Hjælpemiddel for Manuduktører og at give de studerende en Oversigt over Folkeretten.

Frantz Dahl.