Dansk Lovgivning 1925—1926. Det er ret faa af de i Rigsdagssamlingen 1925—1926 vedtagne Love, som kan siges at have mere almindelig Interesse. Den socialdemokratiske Regering fremsatte flere Lovforslag, der var stærkt prægede af de socialdemokratiske Synpunkter, men det lykkedes ikke Regeringen at faa dem gennemført.
    Et af den danske Familieretskommission i Aarene 1922—1924 udarbejdet Udkast til Lov om Ægttefællers Arveret og uskiftet Bo blev vedtaget af Rigsdagen og stadfæstet d. 20. April 1926 i væsentlig samme Skikkelse som foreslaaet af Kommissionen. Loven udvider det i dansk Ret meget benyttede Retsinstitut: Uskiftet Bo med Livsarvinger, men har tillige trukket Grænser for den Raadighed, der tilkommer den Ægtefælle,  som efter Magens Død ønsker at hensidde i uskiftet Bo med den afdødes Børn (Fællesbørn eller Særkuldbørn). Foruden disse Regler indeholder Loven Bestemmelser, der forbedrer den efterlevende Ægtefælles Stilling, naar der efter den forstafdøde ikke findes Børn og der ikke ved førstafdødes Testamente er truffet særlige Bestemmelser. Efterlader en Ægtefælle sig ikke Livsarvinger, arver den længstlevende Ægtefælle saaledes Halvdelen af den afdødes Formue, saafremt der efter den afdøde findes Fader, Moder, Søskende eller Søskendes Afkom, men ellers hele Formuen. Overfor ældre Ret betyder denne Regel en Udvidelse af den legale Arveret fra en Trediedel til Halvdelen i Forhold til de nævnte Slægtninge af afdøde, og i Forhold til fjærnere Slægtninge af afdøde en Udvidelse fra en Trediedel af Formuen til hele denne. Er der ingen arveberettigede Slægtninge efter afdøde, arver den efterlevende Ægtefælle ligesom tidligere hele Formuen. Den efterlevende Ægtefælle behøver dog ikke at skifte Fællesboet med den nævnte Kreds af afdødes Slægtninge, men kan, saafremt afdøde, ikke ved Testamente har truffet afvigende Be-

stemmelse, forlange at beholde Boet uskiftet. De Regler, som Loven opstiller for dette i dansk Ret hidtil ukendte uskiftede Bo med Udarvinger, efterligner de for uskiftet Bo med Livsarvinger gældende.— Af samme Dato som Loven om Ægtefællers Arveret og uskiftet Bo er den i Sv. J. T. 1926 S. 467 omtalte Lov om Tilsyn med de af Eksekutorer behandlede Dødsboer, som indfører et skærpet Tilsyn med Testamentseksekutorer og deres Behandling af Dødsboerne.
    De vanskelige økonomiske Forhold for den danske Industri og den danske Arbejderstand har fremkaldt Love til Beskyttelse og Ophjælpning af Industrien og til Iværksættelse af Nødhjælpsarbejder. Af Love, der tager Sigte paa disse Forhold, maa nævnes Lov om Foranstaltninger til Opretholdelse af Arbejdet i kriseramte Virksomheder (³¹/3 1926), hvorefter der af Statskassen kan ydes saadanne Virksomheder Laan, Lov om Foranstaltninger til Modvirkning af Arbejdsløsheden (¹/12 1925) og Lov om Krisehjælp til arbejdsløse (³¹/3 1926).
    Ved to Love af 31. Marts 1926 er der givet Regler om blinde og døvstumme Børns Undervisning. Medens der allerede i 1817 blev indført Undervisningspligt for døvstumme Børn, har der ikke hidtil været tilsvarende Bestemmelser for blinde eller meget svagtsynede Børn. Ethvert Barn, der er blindt, eller hvis Syn er saa nedsat, at det af den Grund ikke kan fölge Undervisningen i den almindelige Barneskole eller i særlige Skoler, der er eller maatte blive oprettet for svagtsynede, er fra og med det Skoleaar, hvis Begyndelse falder i det Kalenderaar, i hvilket Barnet fylder 8 Aar, pligtigt at modtage Undervisning paa Statens Blindeinstitut eller Blindeforskole, medmindre der paa anden tilfredsstillende Maade sørges for Barnets Undervisning. Undervisningspligten vedvarer normalt 10 Aar fra det 8. Aar at regne. Med Hensyn til døvstumme Børn indtræder Undervisningspligten med det 7. Aar og varer normalt 9 Aar; Undervisningen foregaar paa Statens Døvstummeanstalter.
    Efter Henstilling fra Sundhedsstyrelsen forelagdes et Forslag til Lov om Forbud mod Handel med Genstande tjenlige til at afbryde Svangerskab, som vedtoges af Rigsdagen og stadfæstedes d. 20. April 1926. Det forbydes ved Bekendtgørelse, Skiltning, Udsendelse af Beskrivelse m. m. at udbyde til Salg saadanne Genstande, og endvidere forbydes det at indføreo, tilvirke, udbyde til Salg eller sælge, samlet eller delt, Genstande, der fremtræder som bestemt til seksuel Hygiejne, men hvis væsentlige Formaal maa antages at være Afbrydelse af Svangerskab; dog kan der med Hensyn til Lægers og Hospitalers Forsyning med Instrumenter og lignende fastsættes særlige Regler. Sundhedsstyrelsens Indstilling begrundedes navnlig paa, at der i forholdsvis mange Tilfælde var forefaldet Dødsfald ved Brugen af de saakaldte Modersprøjter med langt Rør. I det i Rigsdagssamlingen 1924—25 forelagte Straffelovsforslag, jfr. Sv. J. T.1925 S. 137, var der optaget en Bestemmelse, der satte Straf for at reklamere for, udstille eller paa forargelig Maade udbyde til Salg Genstande, om hvilke man ved eller burde vide, at de er tjenlige

til at forebygge Følger af Samleje eller afbryde Svangerskab, men da Straffelovsforslaget ikke blev gennemfort, og da det maatte anses for ønskeligt at faa en saadan Bestemmelse saa snart som muligt, blev den fremsat som et særligt Forslag.
    Den nye danske Tinglysningslov af 31. Marts 1926, der er traadt i Kraft d. 1. April 1927, er gjort til Genstand for udførlig Omtale i Sv. J. T. 1926 S. 464.
    Ved en Lov af 31. Marts 1926 er der gennemført en fuldstændig Nyordning af Statens Regnskabsvæsen og Revision af Myndighedernes Regnskaber. Med Hensyn til Revisionen indføres der en Centralisation, der var nødvendig for at opnaa en tiltræcngt Ensartethed ved Regnskabernes Førelse og disses Decision.
    Blandt de Forslag, som ikke blev gennemført, var der flere, som tidligere havde været forelagt Rigsdagen med lige saa ringe Held, saaledes Forslag til Lov om Omdannelse af Hær og Flaade til et Vagtkorps og en Statsmarine, bestemt til Varetagelse af Danmarks Neutralitets- og Folkeforbundsopgaver, Forslagene til Lov om Banker, Aktieselskaber og Forsikringsvirksomhed — endvidere Straffelovsforslaget og Forslaget om Adgang for Kvinder til Stillingerne som Præst ved kvindelige Straffeanstalter, Fødselsstiftelser og andre Stiftelser eller Hjem særligt for Kvinder. Af nye Forslag maa særlig fremhæves Forslag til Lov om Naturfredning, der er en Revision af Naturfredningsloven af 8. Maj 1917, og i Forbindelse hermed Forslag til Skovpolitilov, der har til Formaal at give nærmere Regler om den Almenheden ved Naturfredningslovforslaget givne Ret til Færdsel i al Skov samt at aabne Skovejerne en hensigtsmæssigere Adgang til at haandhæve Brud paa Skovfreden, end den gældende Lovgivning hjemler.
    Det er, som om der kan spores en vis Træthed overfor den i Krigsaarene og Tiden efter Krigen voldsomme Emanation af nye Love, og det er sikkert et Udslag heraf, at det Venstreministerium, der i December 1926 afløste det socialdemokratiske Ministerium, kun har villet forelægge Forslag til Love, som er fundet særlig paakrævede.
    København i Maj 1927.

Johannes Faurholt.