DANSK LITTERATUR 1928.
Litterært set fortsætter Aaret sine Forgængeres Traditioner. Den stedse stigende Produktion fra Praktikernes Side synes at tyde paa en bevidst Stræben efter at naa det Sammenspil mellem Teoretiker eog Praktikere, der i saa udstrakt Grad finder Sted i de store Kulturlande, ikke mindst Tyskland.
Et Værk af megen Betydning ogsaa for Studiet af Retshistorien er det af Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie ved Arkivar i Rigsarkivet Dr. phil. WILLIAM CHRISTENSEN udgivne "Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis Series secunda. Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil utrykte. 2 Række. I Bind (1451 — 1466)." (Khvn, G. E. C. Gads Forlag), en Fortsættelse af den af senere Rigsarkivar Kr. Erslev i Forening med Dr. Will. Christensen og Dr. phil. Anna Hude 1894 —1912 offentliggjorte første Række, hvis sidste — fjerde — Bind standsede med Udgangen af Aaret 1450. Den her omtalte Række, der efter Planen skal omfatte Tidsrummet fra 1ste Januar 1451 til Kong Hans' Død den 20de Februar 1512, er i det store og hele udarbejdet efter samme Principer som den tidligere. Den omfatter kun Breve, der arkivalsk set høre hjemme i Datidens Danmark, herunder indbefattet baade de skaanske Provinser og Sønderjylland. Ogsaa for Sverige og Norge frembyder denne vigtige Publikation stor Interesse allerede paa Grund af den danske Konges statsretlige Stilling i de to Lande.
Den i Sv. J. T. 1927 S. 372 og 1928 S. 479 omtalte af Samfundet til Udgivelse af gammel nordisk Litteratur ved Underarkivar cand. mag SVEND AAKJÆR foranstaltede Udgave af "Kong Valdemars Jordebog" er forøget med Hæfte 2 af Facsimiler af Haandskriftet til Jordebogen, hvilket iøvrigt nu som Led i en arkivalsk Bytteudvexling mellem Sverige og Danmark har faaet Plads i det danske Rigsarkiv.
Med Glæde maatte det hilses, at Højesteretsdommer Dr. juris TROELS G. JØRGENSEN i sit af Birger Wedberg i Sv. J. T. 1928 S. 492 o. ff. anmeldte Skrift "Anders Sandøe Ørsted som Dommer" (Khvn, H. Hagerups Forlag), tog en altfor længe forsømt Opgave op til Behandling.1 Den store, sammenfattende, almindelige Ørsted-Biografi er ikke skrevet endnu og kan ikke skrives, førend adskillige Spørgsmaal vedrørende Ørsted's egen Virksomhed og af mere almen historisk Karakter have fundet deres Løsning. Højesteretsdommer Jørgensen's Bog er et vigtigt Forarbejde til det fremtidige Standardværk, ikke if ørste Linie som en personlig, litterær Skildring af Ørsted, men som
Bidrag til Belysning af dansk Retsplejes Historie i det Tidsrum af 12 Aar, i hvilket Ørsted virkede som Dommer. Med vanlig Grundighed og stræng videnskabelig Objektivitet, uden Lyrik eller Fraser, har Forfatteren gennemført sin Fremstilling; at der hist og her paa mere underordnede Punkter kan indvendes et eller andet mod denne, forringer selvfølgelig ikke dens Værd. Naar Forfatteren saaledes S. 12 advarer mod "ganske uhistorisk" at betragte Ørsted som et helt Unicum, et Slags juridisk Vidunderbarn, er det rigtigt, at ogsaa Ørsted's danske Samtidige vare ganske unge, da de betraadte den litterære Arena — det samme var forøvrigt ogsaa Tilfældet i Tyskland med Mænd som Feuerbach, Grolman, Tittmann, Henke o. a. — men bestrides kan det dog ikke, at Ørsted's udpræget juridiske Ævner lagde sig forbløffende tidlig for Dagen, langt tidligere end det sædvanlig er Tilfældet selv med Retsvidenskabens største Navne. Ret uvæsentligt er det, at Forfatteren S. 47 fælder en altfor gunstig Dom over en Personlighed som Jens Kragh Høst, og at han vistnok tillægger L. Koch's i mange Enkeltheder unøjagtige og i det hele meget overvurderede Bog om Ørsted større Betydning, end den fortjener. Derimod giver Forfatteren ikke et helt rigtigt Billede af Forholdene i 1826, naar han fortolker Frederik VI's Indskriden overfor Ørsted blot som et Tilhold om at afvikle dennes litterære Engagementer. Akterne tale et helt andet Sprog. Det var et brutalt Forbud. Pennen blev slaaet ud af Ørsted's utrættelige Haand i hans kraftigste Manddomsalder.
Det i Sv. J. T. 1926 S. 372 — 73 og 1928 S. 482 omtalte af Dommer i de blandede Domstole i Ægypten N. V. BOEG og Dommer i Frederiksberg Birk G. HEIDE-JØRGENSEN paabegyndte Tillægsbind af "Dansk Lovleksikon 1919-1925" (Khvn, G. E. C. Gads Forlag) erf orøget med 5te till 9ende Hæfte.
Et nyttigt og næsten uundværligt Hjælpemiddel til at finde sig til Rette i det uendelige danske Lovsystem foreligger i det af Højesteretsdommer V. TOPSØE-JENSEN udarbejdede "Dansk Lovregister" (Khvn, G. E. C. Gads Forlag), der giver en saavidt ses udtømmende Fortegnelse over alle gældende danske Love af mere almindelig Betydning indtil Slutningen af Maj 1928. Registret er efter Lovenes lndhold delt i 30 Afsnit, og indenfor hvert Afsnit ere Tillægslove og supplerende Bestemmelser saavidt muligt anførte under den egentlige Lov, saaledes at der i Parentes ved Tillægsloven er anført den eller de Paragrafer i den ved Tillægsloven ændrede oprindelige Lov.
Paa Civilrettens, navnlig Formuerettens Omraade har Aaret frembragt Værker af stor videnskabelig og praktisk Valeur.
Den i Sv. J. T. 1923 S. 377 omtalte af Sekretær i Justitsministeriet cand. juris JOHANNES FAURHOLT foranstaltede Edition af "Lov om Umyndighed og Værgemaal af 30. Juni 1922 med dertil hørende Bekendtgørelser og Cirkulærer samt Uddrag af Familieretskommisionens Motiver og Henvisninger til administrative Afgørelser og Domsafgørelser" foreligger i anden Udgave (Khvn, G. E. C. Gads Forlag) ,der kvantitativt bringer mere Stof end sin Forgænger, og iøvrigt
ligesom denne indeholder nøjagtige og velvalgte Oplysninger og Bidrag til Lovens Fortolkning.
Som Afsnit af Jul. Lassen og Henry Ussing: Haandbog i Obligationsretten. Speciel Del har Professor HENRY USSING udgivet "Kaution" (Khvn, G. E. C. Gads Forlag), et Arbejde, der vejer tungt i Forfatterens allerede saa omfattende og vægtige Produktion. Det gaar ud fra Lassen, men gaar udover Lassen. Slottet til et nøje Kendskab baade til nordisk Litteratur og Praxis og fremmed Ret, selvstændig og selvtænkende, undergiver Forfatteren hele det vanskelige Æmne en sjælden indgaaende og udtømmende Behandling; man maa vistnok gaa saa langt tilbage som til Ørsted's Monografi om Tyveriforbrydelsen fra 1809 for i dansk Retslitteratur at finde et Sidestykke til en saa fyldig og alsidig Udvikling af et enkelt Retsinstitut. Det er ikke let at fremhæve et bestemt Afsnit paa de andres Bekostning. Overalt lodder Forfatteren dybt.
Et andet vigtigt Æmne fra Obligationsrettens specielle Del er behandlet af en Praktiker, cand. juris Sagførerfuldmægtig CARL RASTING, der ved sin omfattende "Ilaandbog i den danske Veksel- og Checklovgivning" (Khvn, G. E. C. Gads Forlag), uden nærmere Indgaaen paa teoretiske Diskussioner eller Konstruktioner, har ydet en værdifuld Kommentar til dansk Vexel- og Checkret, en righoldig og paalidelig Fremstilling af den herhenhørende Retspraxis, men hist og her noget for meget anlagt som en blot Materialsamling.
Ogsaa Kontorchef i Handelsbanken II. P. FREDERIKSEN'S lille Bog "Remburser". En Fremstilling til Brug for Bank- og Forretningsfolk (Khvn, Dagbladet "Børsen"s Forlagsafdeling) har et praktisk Sigte;s elv om det nærmest har Bud til en ikke-juridisk Læsekreds, vil ogsaa det juridiske Publikum med Udbytte og Interesse kunne studere den, ikke mindst fordi den angaar et i dansk Litteratur saa godt som ubearbejdet og for mange ukendt Omraade. Forfatteren gennemgaar de af de danske Banker vedtagne fælles Remboursregler og de forskellige Remboursdokumenter og slutter med en kort Oversigt om Remboursreglerne i de vigtigste europæiske Lande og Amerika.
Professor KRISTIAN SINDBALLE'S i Sv. J. T. 1929 S. 163 anmeldte Skrift "Dansk Selskabsret I. Regler om Firma og Handelsregistre, ansvarlige Interessentskaber, Kommanditselskaber, stille Selskaber" (Khvn, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag) giver i Forfatterens klare og sobre Sprog, uden erkendelsesteoretiske Svinkeærinder, en grundig Udvikling af dette for Teoretikere og Praktikere lige vigtige Retsomraade.
Paa Processens og Strafferettens Felter har Aaret ikke været frugtbart.
Med "Procestilfælde til Brug ved det juridiske Studium" (Khvn, G. E. C. Gads Forlag) har Professor H. MUNCH-PETERSEN, efter at den nye Retsplejeordning har vist sin Levedygtighed, suppleret sine i Sv. J. T. 1923 S. 376 omtalte "Retstilfælde til Brug ved det juridiske Studium" (3dje Udg. Khvn, 1922). Den nye Samling ejer de samme juridisk-pædagogiske Fortrin som den tidligere.
Professor OLUF H. KRABBE'S af Birger Wedberg i Sv. J. T. 1928 S. 502—03 anmeldte Arbejde "Betragtninger over Forbrydelser og Straf" (Khvn, G. E. C. Gads Forlag) bestaar af trende, tidligere offentliggjorte Afhandlinger "Om Forbrydelsers Farlighed", "Om Bødestraf og kort Frihedsstraf" og "Om Tyveri og Bedrageri". Det er den erfarne og i Praxis skolede Kriminalist, der har Ordet i disse Afhandlinger, af hvilke den første opstiller 2 Hovedgrupper af Forbrydelser, de hemmelige og de aabenlyse, og i en livfuld og interessant Fremstilling paaviser, at denne Modsætning mellem Forbrydelserne er af Betydning til Forstaaelse af Delikternes Fordeling og Udbredelse i Samfundet, medens den sidste retter en i mange Henseender berettiget Kritik af Straffelovens Stilling til Bedrageriforbrydelsen og Praktiseringen af Reglerne herom. I Overensstemmelse med det Mindretalsstandpunkt, Forfatteren indtog som Medlem af Straffelovskommisionen af 9de November 1917, retter han i den mellemste Opsats et Slag mod det i forskellige nye Straffelovsudkast udformede Dagsbodssystem.
I sit af Direktoratet for Fængselsvæsenet udgivne Foredrag "Christianshavns Straffeanstalt 1662—1928" (Khvn) har Fængselsinspektør V. FROM givet en letlæst historisk Oversigt over den næmvnte Straffeanstalt.
Medens Statsforfatningsretten kun kan fremvise et Par Værker, have forskellige Fagmænd beriget Statsforvaltningsretten med en Række Haandbøger, kommenterede Lovudgaver o. 1.
Nærmest beregnet for Praktikere, men iøvrigt af Betydning for enhver, der vil trænge ind i dansk Rets ikke let tilgængelige Regler om Statsborgerretten, er Professor POUL ANDERSEN'S Skrift "Dansk Statsborgerret" (Khvn, Nyt nordisk Forlag, Arnold Busck), der giver en kort, knap og klar Udredning af den gældende Lovgivning og Praxis vedrørende den danske og islandske Statsborgerret (Indfødsret.)Det er i Virkeligheden en Haandbog in nuce. Forfatteren har tillige aftrykt de vigtigste Indfødsretsbestemmelser lige fra Indfødsretten af 15de Januar 1776 og til Dato, Blanketter til Ansøgning om dansk Indfødsret o. s. fr. Af Indfødsretslitteraturen er kun den nødtørftigste medtaget. S. 103 er det ikke bemærket, at C. Goos og Henrik Hansen's "Das Staatsrecht des Königreichs Dänemark" udkom i Nybearbejdelse Tübingen 1913.
Det i Sv. J. T. 1927 S. 377 omtalte, af Valgmenighedspræst EVEN MARSTRAND forfattede "Grundtræk af Statens og Kommunernes Forfatning" foreligger i anden gennemsete Udgave. (Khvn & Oslo, Martins Forlag).
I det anselige Værk "Lønningslovene med Kommentarer, Henvisninger og regulativmæssige Bestemmelser" (Khvn, J. H. Schultz' Forlag), der uden Overdrivelse kan siges at afhjælpe et virkeligt Savn, er Lov af 27. Juni 1927 om Statens Tjenestemænd, den store, vigtige Lovkodifikation, kommenteret af Kontorchef i Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet P. KNUTZEN, Fuldmægtig i Finansministeriet A. H. TORP-PEDERSEN og Kontorchef i Finansministeriet V.
THALBITZER, LOV af 16 Juli 1927 om Vederlag og Pension m. v. for Ministre af sidstnævnte, Bekendtgørelse af 30 Juni 1922 om Folkekirkens Lønningsvæsen udenfor København og Frederiksberg m. m., saaledes som denne Lov er ændret ved Lov af 8. Juli 1927 af Fuldmægtig i Kirkeministeriet Louis PETERSEN, Lov af 8. Juli 1927 om Folkekirkens Lønningsvæsen i København og paa Frederiksberg af Fuldmægtig i Undervisningsministeriet M. KORSGAARD — de to sidste Love ere ogsaa udkomne i Særtryk — og endelig Bekendtgørelse af Lov af 4 Oktober 1919 om Lønninger m. m. for Folkeskolens Lærere med senere Ændringer og Tilføjelser af Fuldmægtig i Undervisningsministeriet K. PALUDAN-MÜLLER — ogsaa den sidstanførte Lovkommentar er udgivet særskilt.
I "Haandbog i Bygningslovgivningen for København og Frederiksberg med et Tillæg indeholdende Bygningsloven for Købstæderne "(Khvn, G. E. C. Gads Forlag) har Kontorchef i Københavns Bygningskommision EYVIND SIVERTSEN givet en som Kommentar formet samlet Fremstilling af Bygningslovgivningen, et Standardværk, der i fuldt Maal har løst den komplicerede Opgave, det har sat sig.
Et ogsaa for Jurister nyttigt og værdifuldt Arbejde er Overdyrlæge, Lektor ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Politilæge MARIUS NIELSEN'S "Vejledning i veterinær Retslære til Brug ved Veterinærstudiet. 1. Afsnit. Egentlig veterinær Retslære", (Khvn, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole), allerede fordi Æmnet i dansk Litteratur er lidet behandlet og da kun i mindre Fremstillinger. Med sin store faglige Indsigt forbinder Forfatteren de nødvendige retslige Forudsætninger; at der hist og her vil kunne paavises mindre nøjagtige eller ikke helt skarpe Udtryk — f. Ex. S. 15 Note 1, S. 253 o. a. — skal kun bemærkes i Forbigaaende. Det vilde have forøget Værkets Værd end mere, hvis det i stærkere Grad, end Tilfældet er, havde bragt Afgørelser fra administrativ og judiciel Praxis.
En kortfattet Oversigt over den sociale Lovgivning gives i Fuldmægtig i Indenrigsministeriet ERIK DREYER'S Législation sociale en Danemark. Publiée par le ministère de l'intérieur du Danemark (Khvn, J. H. Schultz Bogtrykkeri).
Et stadigt brændende Spørgsmaal af stor Betydning behandler Expeditionssekretær under Københavns Magistrat P. E. MÜLLER i sin Brochure "Boliglov og Boligfond" (Khvn. I Kommission hos G. E. C. Gad), hvis Overvejelser samles i et positivt Forslag til en Afviklingslov til Boligloven af 1ste April 1925.
I sin tankevækkende Afhandling "Retmæssige og retsstridige Arbejdsstandsninger" (Tillæg til Ugeskrift for Retsvæsen 1928. Ogsaa som Særtryk. Khvn, G. E. C. Gads Forlag) har fhv. Nationalbankdirektør Dr. juris CARL USSING med uforfærdet Haand grebet om Nælden. Fra det Udgangspunkt, at Nutiden kræver en Undersøgelse til Bunds af, hvor Grænserne ligge mellem det retmæssige og det uberettigede, naar Talen er om de moderne organiseréde Stridigheder paa Arbejdsmarken, forsøger Forfatteren, der selv har staaet i den sociale Ildlinie, i sine Udviklinger efter eget Udsagn at give en
begyndende teoretisk Orientering At Afhandlingen maatte møde — og ogsaa har mødt — Modsigelse, var kun, hvad der var at vente, men at den har Bud til en langt større Læsekreds, end Forfatterens Hjemland frembyder, vil der vistnok være almindelig Enighed om.
Dommer i Københavns Byret JOHAN FISCHER, der tidligere har beskæftiget sig med Motorlovgivningen, se Sv. J. T. 1923 S. 379 og 1925 S. 400, har i det forløbne Aar udgivet "Motorlovene af 1927 med tilhørende Bekendtgørelser, Cirkulærer, Henvisninger til Domm em. v. og et alfabetisk Sagregister" (Khvn, G. E. C. Gads Forlag), hvor navnlig Domsmaterialet med Hensyn til Bestemmelserne om Erstatning og Ansvarsforsikring er overordentlig fyldigt.
Med Hensyn til Undervisningsvæsenet kan mærkes den af Kontorchef i Undervisningsministeriet A. BARFOD paa det nævnte Ministeriums Foranstaltning udgivne "Samling af Bestemmelser vedrørende Seminarier og Lærerprøver" (Khvn, J. H. Schultz Forlag) Ogsaa denne Samling er forsynet med Henvisninger til administrative Afgørelser o. a.
Hvad Finansretten angaar, foreligger den i Sv. J. T. 1925 S. 379 omtalte af Kontorchef ved Landsoverskatteraadet V. ANTHON foranstaltede Udgave af Statsskatteloven i betydelig forøget Skikkelse under Titel "Statsskatteloven. Lov Nr. 149 af 10 April 1922 om Indkomst og Formueskat til Staten, saaledes som denne Lov er ændret ved Lov Nr. 304 af 22 December 1927 med Noter og Henvisninger til judiciel og administrativ Praksis" (Khvn, I Kommission hos V. Thaning & Appel.) Den foreliggende Udgave er lettere haandterlig end dens Forgænger, mere overskuelig og systematisk ordnet. Meget righoldigt er navnlig det af Udgiveren samlede administrative Materiale.
Medens de rent tekniske Dele af den af Revisor I. HEJE udgivne "Haandbog for Skatteydere (Selvangivelsesbogen)", (Khvn, Engelsen & Schrøder) ikke have særlig Interesse for et juridisk Publikum, gælder noget andet om følgende tre Afsnit af Værket: "Vejledning ved Opgørelsen af den skattepligtige Indkomst og Formue" ved Fuldmægtig i Direktoratet for Københavns Skattevæsen cand. juris H. ALBRECTSEN, "Vejledning vedrørende de nugældende Regler for Erhvervsbeskatningen" ved Overassistent ved Gentofte Kommunes Skattevæsen F. MADSEN samt "Oversigt over de gældende Regler for Beskatningen af faste Ejendomme" udarbejdet af Fuldmægtig i det statistiske Departement cand. polit. K. J. KRISTENSEN, samtlige gode Førere paa Skattelovgivningens indviklede og vildsomme Stier.
Tidligere Justitssekretær ved Søndre Landsret AXEL BORGEN har udsendt anden Udgave af "Retsafgiftsloven. Kommenteret og forsynet med Henvisninger m. v." (Khvn, G. E. C. Gads Forlag.)
Paa den internationale Rets Felter har den litterære Produktion været yderst sparsom. Cand. theol. et juris L. TH. ARNSKOV har udsendt en for det bredere Publikum beregnet Oversigt i Anledning af Folkeforbundets 8-aarige Bestaaen "Folkeforbundet og Freden" med Motto: "Fred ved Ret" (Khvn, Chr. Erichsens Forlag.)
Ikke-dansk Ret behandles af Generalkonsul Oberstløjtnant cand.
mag. LEERBECH i "De nordamerikanske Staters Antitrustlove i deres Udvikling indtil Nutiden samt Domstolenes Forhold til dem. Tillæg til New Yorker Konsulatets Rapport af 1904" (Khvn, Trykt hos J. H. Schultz A/S.) Skriftet er udarbejde for Udenrigsministeriet 1927/28.
Frantz. Dahl.