Om danske Blodtypedomme i Paternitetssager. I en den 20. December 1929 afsagt Dom har Danmarks Højesteret frifundet en indstævnt Mand, der af en Barnemoder sogtes til at betale Bidrag til et af hende udenfor Ægteskab fodt Barn, alene paa Grundlag af overensstemmende Erklæringer fra Universitetets retsmedicinske Institut og Retslægeraadet, gaaende ud paa, at vedkommende Mand efter foretagne Blodtypebestemmelser af Blodprøver fra Sagens Parter og fra Barnet ikke kunde være Fader til dette. Det var af Ind-

stævnte erkendt, at han havde haft Samleje med Barnemoderen indenfor det Tidsrum, i hvilket Barnet kunde være avlet. I øvrigt fremgik det af Erklæringerne, at der ved Bestemmelsen af Blodtyperne viste sig følgende:

Moderen: Type I (O)

Barnet: Type II (A)

Indstævnte: Type III (B)
    Det hedder derhos: "at Blodtypebestemmelsen er foretaget ved Undersøgelse af de Undersøgtes Blodlegemers Forhold overfor Standardsera og de Undersøgtes Seras Forhold overfor Standardblodlegemer. Der fandtes herved fuld Overensstemmelse".
    Der var i Sagen indhentet Erklæringer fra de svenske Professorer Forssman og Sjövall og fra Statens Rättskemiska Laboratorium, Stockholm (Professor Erik Wolff), der alle sluttede sig til den af det danske Retslægeraad i Sagen afgivne Udtalelse.
    En hermed overensstemmende Dom har Højesteret afsagt den 5. Februar d. A. I denne sidst paadømte Sag var Moderen: Type II (A), Barnet: Type I (O), Indstævnte: Type IV (AB). Der forelaa derhos en af Universitetets retsmedicinske Institut afgiven, af Retslægeraadet tiltraadt Erklæring, gaaende ud paa, at Undersøgelser af Barnets Blod har vist, at latente Receptorer ikke kan være tilstede, og da Undersøgelserne af Moderens og Indstævntes Blod heller ikke frembyder nogen Defekt, vil der efter alt foreliggende ikke være nogen Mulighed for, at der har fundet nogen Overspringelse af Slægtled Sted ved Overforelse af Blodtyperne i nærværende Tilfælde.
    Efter disse Domme kan det anses som fastslaaet, at den danske Højesteret i Paternitetssager lægger til Grund for Afgørelsen de af Retslægeraadet paa Grundlag af Blodprøver afgivne Erklæringer, forsaavidt disse gaar ud paa, at en som Barnefader instævnt Mand ikke kan være Fader til det paagældende Barn. Til dette Resultat er Højesteret naaet, efter at man i tidligere Sager kun havde tillagt Blodprøverne Betydning som Indicier, der i Forbindelse med andre foreliggende Omstændigheder kunde føre til at statuere, at en Mand ikke kunde antages at være Fader til vedkommende Barn. Men efter de i de senest paadømte Sager afgivne bestemte og uforbeholdne Udtalelser fra Landets øverste retsmedicinske Organ har Højesteret ikke ment at kunne tilsidesætte dettes Erklæring, ligesaa lidt som man vilde anse sig kompetent til at tilsidesætte Retslægeraadets Erklæringer med Hensyn til det Tidsrum, indenfor hvilket Barnet kan antages at være avlet, eller i Sager om Erstatning for Legemsbeskadigelse Raadets Erklæring om Kausalitet imellem den tilføjede Skade og en forefunden sygelig Tilstand. Disse Erklæringer afgiver Retslægeraadet paa sit Ansvar ogsaa i Henseende til Rigtigheden og Sikkerheden af det videnskabelige Grundlag for dets Konklusion, og Højesteret har ikke ment at kunne gore nogen Undtagelse for Blodprøvens Vedkommende, naar Raadets Erklæring fremlægges i Paternitetssager som Del af Indstævntes Modbevis. Det Spørgsmaal, om Højesteret vil tage Konsekvensen af de her omtalte Domme, ogsaa

hvor det maatte dreje sig om Afgørelse af Børnenes Stilling som ægte eller uægte i et længe bestaaende Ægteskab, har Retten ikke haft Lejlighed til at tage Standpunkt til.
    For de almindelige Paternitetssagers Vedkommende vil de afsagte Domme kunne faa den Følge, at der vil blive flere "faderløse" Børn end tidligere, hvor Moderen og eventuelt det Offentlige gaar glip af en Barnefaders Underholdsbidrag, hvilket kan komme til at gaa ud over Barnet. Navnlig gælder dette, hvor Moderen er løsagtig og kun kender Navn paa enkelte af de Mænd, med hvem hun i Avlingstiden har haft at gore. Men det kan ogsaa antages, at Udsigten til Blodprøver fremtidig vil være en Opfordring for Barnemødre, der har haft Samleje med flere, til at anmelde som Barnefader netop den rette Mand, som hun ellers ikke vilde have opgivet, idet hun af særlige Grunde kunde ønske at holde ham udenfor Sagen.
    Justitsministeriet har i et Cirkulære af 19. September 1928 givet nærmere Forskrifter angaaende Optagelse og Indsendelse til Universitetets retsmedicinske Institut af Blodprøver i Paternitetssager. Men der foreligger ingen nærmere Regler om de Vedkommendes Pligt til at lade sig blodundersøge, og Spørgsmaalet om Betydningen af, at de vægrer sig herved, har Domstolene ikke haft Lejlighed til at afgøre.

Jul. Møller.