Den danske Straffelovsreform. Det i Marts 1928 af den daværende, Venstrepartiet tilhørende Justitsminister Rytter fremsatte Forslag til Borgerlig Straffelov samt Forslag til Lov om Ikrafttræden af denne Lov blev fremsat paany i Folketinget i Rigsdagssamlingen 1928—29 og undergivet Behandling i et af Tinget nedsat Udvalg. Netop som dette var ved at fuldende sit Arbejde, indtraadte der imidlertid Ministerkrise, saa at Udvalgets Arbejde blev afbrudt. Arbejdet gik dog ikke til Spilde, idet Udvalgets Formand afgav en Beretning, indeholdende de Ændringsforslag, som Udvalget eller dettes forskellige Grupper agtede at stille.
    I Oktober 1929 fremsatte den det radikale Parti tilhørende Justitsminister Zahle, Medlem af den socialdemokratisk-radikale Regering, sit Straffelovsforslag, der byggede paa det forrige Forslag, hvori dog var indarbejdet en Del af de i den ovenomtalte Beretning indeholdte Ændringsforslag. Dette Forslag er nu færdigbehandlet i Folketinget og derefter i Januar Maaned 1930 forelagt Landstinget.
    Idet der angaaende det i Marts 1928 fremsatte Forslag henvises til Bemærkninger i Sv. J. T. 1929 s. 66, skal der med Hensyn til det nu foreliggende Forslag i den af Folketinget vedtagne Skikkelse kun bemærkes følgende:
    Et i Folketinget fremsat Ændringsforslag om Opretholdelse af Dødsstraffen, dog aldrig som eneste Straf, blev forkastet med 90 Stemmer mod 45. Ligeledes blev et Forslag om at fastsætte en Tugthusstraf ved Siden af Fængselsstraffen forkastet.
    Afgørelsen af Spørgsmaalet om Afsoning af Frihedsstraf i Stats- eller kom-

munale Anstalter er udskudt, saaledes at Lovforslag herom skal fremsættes inden 5 Aar efter Straffelovens Ikrafttræden. Indtil da opretholdes den bestaaende Tilstand i det væsentlige.
    Forslaget indfører Dagsbodsystemet, dog kun for Straffelovens Omraade, saaledes at det altsaa, hvis de paagældende Bestemmelser opretholdes, fremtidig ved ethvert Lovforslag, der hjemler Bødestraf, maa afgøres, om Dagsbodssystemet skal anvendes eller ikke. Forslaget til Ikrafttrædelseslov ophæver alle Bødemaxima.
    For Sikkerhedsforvaring, der er bestemt for farlige erhvervs- eller vanemæssige Forbrydere, og som ikke idømmes for et bestemt Aaremaal, fastsatte begge de nævnte Regeringsforslag en Tidsgrænse af 20 Aar. Denne Tidsgrænse er ophævet af Folketinget. Der er dog samtidig skabt den yderligere Garanti for den internerede, at medens det iøvrigt er en særlig kollegial administrativ Myndighed, Fængselsnævnet, der bestemmer om Løsladelse fra Sikkerhedsforvaring, kan Tilbageholdelse i Anstalten i mere end 20 Aar kun finde Sted efter Bestemmelse af de overordnede Domstole.
    Den kriminelle Lavalder er nu sat til 15 Aar.
    For saa vidt angaar Tilregnelighedsspørgsmaalet er Forslaget i Folketinget blevet ændret derhen, at det baade forsaavidt angaar de helt utilregnelige og de formindsket tilregnelige — hvortil henregnes de seksuelt abnorme — beror paa Tiltaltes Strafpaavirkelighed, om der skal anvendes Straf eller Sikkerhedsforanstaltninger.
 

F. Lucas.