Dommerfuldmægtige i Danmark. Det i Sv. J. T. 1921 S. 412 omtalte "Forslag til Lov om Statsansættelse af Dommerfuldmægtige ved Underretterne udenfor København" har i de forløbne Aar i hver Rigsdagssamling været forelagt Rigsdagen, uden at det er lykkedes nogen af de skiftende Regeringer at føre Forslaget gennem Rigsdagen og faa det ophøjet til Lov, og Forslaget er efterhaanden blevet en Del afvigende fra det oprindelige, meget kortfattede Forslag.
    Efter det Rigsdagen nu forlagte Forslag, der bærer Titlen "Forslag til Lov angaaende Fuldmægtige ved Underretterne udenfor København m. m.", skal der ved de nævnte Underretter statsansættes Dommerfuldmægtige, hvis Antal skal fastsættes ved Normeringslove. Disse Fuldmægtige, der skal opfylde de i Retsplejeloven fastsatte Betingelser for midlertidig at kunne beklæde Dommerembede, ansættes og afskediges af Justitsministeren efter Indstilling fra vedkommende Dommer. De statsansatte Dommerfuldmægtige vil som Tjenestemænd være undergivet Tjenestemandslovens almindelige Regler samt den særlige for Tjenestemænd under Justits- og Politivæsenet givne Regel, at de ikke maa paatage sig eller udføre nogen Bivirksomhed, der er uforenelig med eller egnet til at fremkalde Tvivl om den samvittighedsfulde og uhildede Opfyldelse af deres Tjenestepligt eller er i Strid med den Agtelse, der skyldes deres Kald — de statsansatte Dommerfuldmægtige afskæres saaledes fra at udøve privat juridisk Forretningsvirksomhed.
    Med Hensyn til de ikke statsansatte Fuldmægtige og det øvrige Personale paa Dommerkontorerne indeholder Lovforslaget Forbud mod, at de driver privat juridisk Virksomhed som Erhverv eller er økonomisk interesseret i

saadan Virksomhed, ligesom de ej heller ved anden privat Virksomhed maa have Beskæftigelse, som kan væere egnet til at fremkalde Tvivl om den uhildede Udforelse af vedkommendes Arbejde paa Dommerkontoret.
    Under Behandlingen af Lovforslaget i de forløbne Rigsdagssamlinger fremkom der fra flere Sider Ønske om, at Dommerkontorerne skulde udføre visse almindelige juridiske Forretninger som Retshjælp, navnlig for den mindre bemidlede Befolkning, og en Bestemmelse herom findes ogsaa i det nu forelagte Lovforslag. Af de Forretninger, som efter Forslaget skal udføres som Retshjælp for Befolkningen, kan her fremhæves en Del til Skiftevæsenet hørende Forretninger, saasom Anmeldelser, Andragender og Indberetninger angaaende Hensidden i uskiftet Bo, Overtagelse af Bo til privat Skifte, Arveafgift og Anmeldelse af Fordringer i et Bo, Andragender om Værgebeskikkelser, Begæringer om Umyndiggørelse eller om Ophævelse af Umyndiggørelse samt den rent formelle Affattelse af Skøder, Pantebreve og andre Retsdokumenter, derunder Testamenter. Endvidere kan nævnes Affattelse af Stævninger i visse klare Gældssager. — Afvises en Begæring om Udførelse af de i Bestemmelsen opregnede Forretninger, kan Afvisningen paakæres til Landsretten inden 14 Dage efter Afvisningen. — Der skal fastsættes Takster for Dommerkontorernes Udforelse af de nævnte Forretninger, og ved denne Fastsættelse skal der tages Hensyn dels til Forretningens Art, dels til Værdien af det, som Forretningen angaar; Gebyret indgaar i Statskassen.
    Lovforslaget indeholder forskellige Overgangsbestemmelser; Reformen skal være fuldt gennemført senest den 1. April 1933.
 

Fh.