Dansk lovgivning 1929—30. Foruden de allerede tidligere i SvJT 1930 s. 300 nævnte love om statsansættelse af dommerfuldmægtige, om forsikringsaftaler og straffeloven samt lov om aktieselskaber, som professor Bergendal har gjort til genstand for en afhandling i SvJT 1930 s. 484, er der i rigsdagssamlingen 1929—30 kun blevet gennemført faa love af mere almindelig interesse.
    Samtidig med aktieselskabsloven (15. april 1930) stadfæstedes lov om banker og lov om afholdelse af fondsbørs. Ved bankloven, der afløser en lov af 1919, er der givet udførlige regler om bankernes virksomhed og ledelse samt om regnskabsaflæggelsen. I denne sammenhæng kan ogsaa nævnes lov om foranstaltninger til fremme af danske erhvervsinteresser, der tilsigter at støtte dansk industri og haandværk, at fremme bestræbelser for at indvinde nye omraader for dansk industri og at fremme exporten.
    Ved lov af 15. april 1930 om brugen af røntgenstraater m. v. er indenrigsministeren bemyndiget til at udfærdige reglement for udførelse og drift af anlæg til frembringelse af røntgenstraaler og for radium og højfrekvente strømme. Lov af 31. marts 1930 om fremstilling af og handel med opium m. m. tager sigte paa at opfylde de internationale forpligtelser, Danmark har paataget sig ved at rati-

DANSK LOVGIVNING 1929 — 30. 593ficere den paa den anden opiumskonference i Geneve i 1925 afsluttede konvention.
    Af de ikke gennemførte lovforslag er der særlig grund til at fremhæve forslag til lov om arbejdsanvisning og arbejdsløshedsforsikring m. m. og forslag til lov om folkeforsikring. Disse lovforslag er de første skridt til en reformering af sociallovgivningen. Det er socialminister Steinckes tanke at sammendrage den snes love og lovbestemmelser, som sociallovgivningen nu bestaar af, i 4 love, nemlig en lov om ulykkesforsikring, en lov om arbejdsløshedsforsikring, en lov om folkeforsikring og en lov om offentlig forsorg. Lovforslag om ulykkesforsikring og om offentlig forsorg vil muligvis blive fremsat i rigsdagssamlingen 1930—31.
 

Johannes Faurholt.