REFORMEN AF DET SVENSKE TINGLYSNINGSVÆSEN.

 

AV

 

PROFESSOR VINDING KRUSE.

 

Betänkande med förslag till lag om handläggning av inskrivningsärenden m. m. Avgivet av tillkallade sakkunniga. Sthm 1930. 199 s. Statens offentl. utredn. 1930: 29.

 

Der er i den seneste Tid kommet en betydelig Fart i Bestræbelsen for en Reform af de nordiske Landes Tinglysningsvæsen. Paa dette Omraade har vore Lovgivninger i flere Menneskealdre staaet stille. Udviklingen stansede med Indførelsen af Realregistre i Danmark og Norge ved Forordninger i 40erne og i Sverrig ved Lagfart- og Inteckningslovgivningen i 70erne af det 19. Aarhundrede. Reformspørgsmaalet blev vel drøftet paa det nordiske Juristmøde i 1887; men det blev ved Diskussionens mange pro og contra, idet der viste sig almindelig Uenighed om det tyske Grundbogssystem, som Indlederen opstillede som Forbilledet. Noget Handlingens positive Resultat kom der ikke ud af Diskussionen.
    I de sidste Aartier er der imidlertid opstaaet nye Reformbestræbelser i de nordiske Lande; og det er vigtigt, at disse Lande bevarer Følingen med hinanden ogsaa paa dette Retsomraade, da de nordiske Landes Tinglysningsret uanset Forskelligheder i Enkeltheder dog har bevaret fælles ledende Grundsætninger og idethele et vist fælles Præg, der bunder dybt i den nordiske Folkekarakter og som blandt andet bevirker, at nordisk Retsliv aldrig vilde føle sig tilfreds med en Efterligning af det tyske Grundbogsystem. Reformbestræbelsen i Norden i det 20. Aaarhundrede indlededes med den svenske Lagberedningens Forslag til Jordabalk, derunder til Love om Indskrivning af Ret til fast Ejendom, der udkom 1908. Dette Forslag indeholdt en yderligere Udbygning af Realfolie-Systemet og andre Reformer og maa idethele anses som et særdeles grundigt, omhyggeligt og værdifuldt Lov-

REFORMEN AF DET SVENSKE TINGLYSNINGSVÆSEN. 391arbejde. Forslaget blev imidlertid paa Indskrivningsomraadet ikke til Lov; og der er nu gaaet 23 Aar siden det fremkom. Siden da er den store svenske Matrikkel—Jordregister—Reform blevet gennemført; og dertil kommer, at Forslaget af 1908 paa to væsenlige Punkter næppe nu fuldt vil kunne tilfredsstille Kravene til en tidssvarende Tinglysningsreform. Forslaget har for det første naturligvis ikke kunnet give den Reform af Tinglysningens praktisk vigtige tekniske Side, som efter den nyeste Tids Erfaringer maa anses i høj Grad ønskelig, ja i det lange Løb nødvendig. Problemet om Tinglysningsstoffets og dermed om Forvaltningens Forenkling og Begrænsning gennem Udskillelse af det døde Stof var ikke nærværende for Lovforfatterne i 1908. Men dernæst lod de — forøvrig med Forsæt — det vanskelige Problem om Tingbøgernes, Fastighedsbøgernes materielretlige Virkninger for Omsætningen, m. a. O. Problemet om Tinglysningsbøgernes publica fides hvile indtil videre, jfr. nævnte Lagberedningens Betænkning til Forslag til Jordabalk s. 229 ff.
    Det første Skridt i den positive nordiske Lovgivning til en mere sammenhængende Reform af Tinglysningsvæsenet (Lagfarts- og Inteckningsvæsenet) og Løsning af dets forskelligartede Problemer skete som bekendt ved den danske Tinglysningslov af 31. Marts 1926. Af gode Grunde skal jeg ikke komme ind paa en nærmere Omtale og Vurdering af dette Lovarbejde, men indskrænke mig til, af Hensyn til Orienteringen i det følgende, blot rent faktisk at anføre, at denne Lov bl. a. har gjort et Forsøg paa at løse det materielretslige Problem om Tingbogens eller Fastighedsbogens publica fides uden at indføre det tyske Grundbogsystem, og paa at løse Problemet om Forenklingen af Tinglysningsvæsenet og Udskillelsen af dets døde Stof gennem en særlig Bog- og Akt-Teknik, idet Tingbogen — Fastighedsbogen — er indrettet med løse Blade, der frit kan udtages, naar de er udskrevet og kun indeholder forældet Retsstof, og Akterne — en for hver Ejendom — ligeledes er indrettet saaledes, at Dokumentet, saasnart det er aflyst som ophørt, kan fjernes fra dem; og idet Bøgerne og Akterne saaledes altid kun indeholder aktuelt, levende Stof, spares der betydeligt baade i Plads, Skrivearbejde, Kontorpersonale, Bygninger o. 1. Iøvrig har Loven afskaffet Tinglæsningen, Oplæsningen af Dokumentet i Retten, og forlagt Retsvirkningen heraf fra Retsmødet til en simpel Indførelse (uden Retsmøde) i Retskontorets Dagbog.

392 VINDING KRUSE.    I begge Retninger har den ganske naturlig vakt nogen Opmærksomhed i de andre nordiske Lande. Men det er kun naturligt, at man i disse Lande i første Omgang viger tilbage for Løsningen af det store materielretlige Problem om Tingbøgernes publica fides og derfor foreløbig begrænser Reformbestræbelserne til den tekniske Side af Tinglysningen. Erfaringerne i de fire Aar, den danske Tinglysningslov har virket, erkendes nu fra alle Sider i Danmark at vise det nye tekniske Systems Fortrin for den ældre Ordning. I Finland er der allerede nu gennemført en første Del af en Tinglysningsreform, nemlig ved Loven om lagfart og tiden for klander af fastighetsfång af 28. Febr. 1930, der træder i Kraft 1. Jan. 1932, og i Henhold hertil er allerede udarbejdet en Forordning om provisorisk Lagfartsregister. Ved denne Lov kommer for det første Finland op paa Linje med de andre nordiske Lande, idet den indfører et virkeligt Realregister for Lagfarter, hvor hver Ejendom har sit Blad, se Lovens § 18. Dette Realregister indrettes imidlertid allerede nu efter Fribladsystemet, se nævnte Forordnings § 1. Men desuden har den finske Lagberedning udarbejdet et Forslag til Lov om Fastighedsinteckning, der yderligere udbygger Realfolie-Systemet, indfører en Dagbog, og tilsigter at afløse det foreløbige Realregister for Lagfarter med et mere udførligt, endeligt Realregister for Rettigheder idethele over fast Ejendom, ligeledes indrettet efter Fribladsystemet, og med samme Tilpasningsmulighed som det danske, idet det ligesom dette indfører forskellige Bladtyper, saaledes baade 2-sidede og 4-sidede Ejendomsblade, efter de forskellige Typer af Ejendommes Behov, se den finske Lagberednings Betænkning desangaaende af 1930 S. 191 ff. Denne Betænkning har ogsaa et aabent Blik for det frie Aktsystems Fordele, men har, grundet paa særlige finske Forhold og Bekostningshensyn, ikke i Øjeblikket kunnet foreslaa dets Indforelse. Betænkningen udtaler imidlertid, at med Forholdenes Udvikling i den kommende Tid paa Dommerkontorerne vil Systemet senere, naar Tiden er moden, være let at indføre, se nævnte Betænkning S. 65. Hvor levende en Interesse for Tinglysningsreformer der hersker i ledende Juristkrese i Finland, ses ogsaa deraf, at en af de mest interesserede i Lagberedningen paa dette Omraade, OIVA HUTTUNEN, der har ydet en stor og værdifuld Indsats i nævnte Lovgivningsarbejde, personlig ved

REFORMEN AF DET SVENSKE TINGLYSNINGSVÆSEN. 393Besøg i Danmark med stor Iver har sat sig ind i det nye Tinglysningssystem.
    I Sverrig er der i nyeste Tid kommet stærkt Liv i Problemet om Tinglysningsvæsenets Forandring. Den drivende Kraft i Reformbestræbelserne er Hovrättspresident SCHLYTER, der har indlagt sig en betydelig Fortjeneste gennem den ovenstaaende vægtige Betænkning med Forslag, der her nærmere skal omtales. Ved kongelig Majestæts Bemyndigelse den 26 April 1929 fik Schlyter i Opdrag at iværksætte en Udredning, paa den bestaaende svenske Rets Grund, angaaende Muligheden for at erstatte de nuværende Tinglysningsprotokoller med et Dagbogs- og Aktsystem og for en Reform af Tingbog-Fastighetsbokføringen. Hovrättsassessor E. ANDERBERG har bistaaet Hovrättspresident Schlyter som Sekretær, og senere er tiltraadt den paa Fastighedsregistervæsenets Omraade særlige Sagkyndige, Justitieråd G. GREFBERG.
    Efterat jeg med den største Interesse og saa grundig, som jeg formaar, har sat mig ind i nævnte Betænkning og Forslag, kan jeg sammenfatte min Opfattelse af denne Betænkning og Forslag i deres Helhed saaledes, at der her foreligger et overordenlig omhyggeligt, dygtigt og skarpsindigt Lovgivningsarbejde. Det giver Udkast til en Reform paa de Punkter af det svenske Tinglysningsvæsen, hvor en Reform er praktisk set mest tiltrængt, og det bygger denne Reform op i nøje organisk Forbindelse med den bestaaende svenske Ret, hvad der lover godt for en praktisk og snarlig Gennemførelse af Reformen. Ved Anlæggelsen af Reformarbejdets Rammer har de Sagkyndige fulgt den Erfaring, der ligger i Goethes vise Ord, at i Begrænsningen viser Mesteren sig. De har saaledes i sit Arbejde med Reformen afholdt sig fra at komme ind paa de meget omtvistelige og komplicerede Spørgsmaal om de materielretlige Retsvirkninger af Tinglysningen, navnlig Spørgsmaalet Fastighedsbogens eller Tingbogens publica fides Virkning og holdt sig til den mere beskedne, men i praktisk Henseende overordenlig vigtige tekniske Side af Tinglysningen. De har herved faaet en særlig fast Grund under Fødderne; og jeg ser ikke rettere end, at enhver, der har praktisk Erfaring i Tinglysningsvæsen, maa i det hele og store være enig i, at de foreslaaende tekniske Reformer betyder en meget væsenlig Forenkling af Tinglysningsforvaltningen og derfor i det lange Løb ogsaa en væsenlig Besparelse for Sta-

394 VINDING KRUSE.ten og Borgerne af Tid og Penge. Ved enhver af de foreslaaede Reformer giver Betænkningen en objektiv, alsidig og omhyggelig Afvejelse af Grundene for og imod, og den lader med stor intellektuel Redelighed ogsaa alle Modgrunde komme til deres Ret. Betænkningens Bevisførelse for Forenklingen af Indskrivnings-Proceduren, for Indskrivningens Henlæggelse under Indskrivningsdommeren istedetfor under Retten, for Reformen af Fastighets-Bogføringen, for Real-Aktsystemet og for Fribladsystemet i Fastighetsbøgerne og Akterne er fortræffelig baade i dens Helhed og i dens Enkeltheder, se særlig Betænkningens S. 16 ff., 32 ff., 46 ff. Dernæst maa ogsaa Betænkningens Bilag fremhæves som meget værdifulde. Docent OLIVECRONA har her givet en kort, interessant Fremstilling af det nye danske Tinglysningsvæsen paa Baggrund af den ældre Ret (tidligere offentliggjort i Svensk Juristtidning); det er beundringsværdigt, at han i denne korte koncentrerede Fremstilling har faaet alt det væsenligste med af det nye danske Tinglysningsvæsen. Assessor ANDERBERG har skilt sig udmærket fra den Opgave at give en Udredning af fremmed Ret paa dette Omraade; Anderbergs dygtige og klare Oversigt over Tinglysningsvæsenet i de fremmede Lande maa anbefales enhver, der beskæftiger sig med Tinglysningsvæsen, som baade instruktiv og interessant.
    De nordiske Folk har i høj Grad Forudsætningerne for at kunne forstaa hinanden paa Tinglysningsvæsenets Omraade og for at kunne bevare Følingen med hinanden i Reformerne paa dette Omraade, fordi Baggrunden for Reformerne, den hidtidige Tinglysningsret i sine Grundtræk er fælles for de nordiske Lande. Vi skal blot først og fremmest vænne os til hinandens Sprogbrug; det vilde unægtelig være ønskeligt, om vi i Fremtiden vilde bestræbe os for at skabe en fælles nordisk Terminologi paa Tinglysningsvæsenets Omraade. Det dansk-norske Ord Tinglysning svarer til det svenske Lagfart og Inteckning eller det fælles Ord herfor: Inskrivning. Det svenske Gravationsbevis svarer til det norske og danske Ord: Panteattest eller i nyeste dansk Sprog ogsaa Tingbogsattest. Lagfarts- og Inteckningsprotokollerne svarer til de dansk-norske Skøde- og Panteprotokoller eller Skøde- og Pantebøger. I det følgende bruger jeg for Kortheds Skyld om dem alle: Protokollerne. Fastighedsbogen svarer til det dansk-norske Realregister til Skøde- og Pantebøgerne, i det følgende kort kaldet Registrene; men Realregistret kaldes under-

REFORMEN AF DET SVENSKE TINGLYSNINGSVÆSEN. 395tiden ogsaa i daglig Tale kort, men ukorrekt Pantebogen eller Pantebøgerne. I nyeste dansk Sprog kaldes — efter Tinglysningsloven — Realregistret for Tingbogen.
    Baggrunden for Reformer er i alle nordiske Lande den samme.Baade efter nedarvet norsk-dansk og svensk-finsk Ret er den afgørende Akt det til Tinglysning indleverede Dokuments Oplæsning, resp. Behandling i Retten, i Retsmøde. Dette er det afgørende Offenliggørelsesskridt; og uden dette kommer Tinglysningens Retsvirkninger ikke i Stand. Dokumenternes Indførelse in extenso i Protokollerne har i Forhold hertil ingen selvstændig Retsvirkning; de har kun Betydning som Bevismiddel. Og Registrene er, som Navnet viser, netop kun Registre, altsaa underordnede Hjælpemidler i Forhold til Protokollerne. Men i det praktiske Liv tillægges der faktisk Registrene den største Betydning. Den Dag, Lovgivningen tillægger Indførelsen i Registret en selvstændig Retsvirkning, fuldbyrder Loven i Virkeligheden kun en Udvikling, som Livet selv allerede har forberedt og skabt. Alle disse tre Led 1) Læsningen, Behandlingen i Retten, 2) Protokollen og 3) Registret er i nedarvet nordisk Ret stærkt forældet og trænger i høj Grad til tekniske Reformer. Paa disse Omraader gennemførte den danske Tinglysningslov da ogsaa en Reform. Paa disse Omraader tilsigter ogsaa den svenske Betænkning og Forslag at indføre meget væsenlige Reformer, til stor Lettelse for den daglige Tinglysningsforvaltning; og de foreslaaede Reformer er udarbejdet paa en saadan Maade, at Kontinuiteten med den gældende svenske Ret fuldtud bevares. Men dernæster der Punkter, hvor den nuværende svenske Tinglysningsordning er endnu omstændeligere end den nedarvede norske og danske, og som Betænkningen derfor ogsaa med Føje tager under særlig Behandling, ligesom den ogsaa maa søge at betrygge en yderligere Udbygning af Realfolieprincippet i visse Henseen-

 

1 Kun i enkelte Retsregler er der Forskelligheder mellem svensk Ret paa den ene og dansk-norsk Ret paa den anden Side. I Almindelighed stiftes saaledes vel efter svensk ligesom efter norsk-dansk Ret de enkelte Rettigheder ved Dokumenternes Oprettelse ude i Livet, men for en enkelt Ret, Panteretten er der i svensk Ret gjort Undtagelse, idet denne Ret her først stiftes ved Rettens Beslutning, hvorved den ogsaa faar sin Prioritetsstilling i Forhold til andre Panterettigheder. I Norge og Danmark fastslaar Pantebrevene i Reglen selv deres Forhold til de i Forvejen værende Prioriteter og faar i modsat Fald blot en Retsanmærkning af Dommeren desangaaende.

396 VINDING KRUSE.der, hvor nedarvet norsk og dansk Ret allerede fra ældre Tid har været gunstigere stillet. M. a. O. de svenske Sagkyndige har her haft særlige, ejendommelige svenske Vanskeligheder at kæmpe med foruden de fælles nordiske.
    I. Dokumenternes Første Behandling og Indførelse i Dagbogen. Det nye svenske Reformforslag betyder en meget væsenlig Forenkling ved at henlægge Tinglysningsdokumenternes retslige Behandling fra det større offenlige Retsmøde til et Møde, der afholdes af Dommeren i hans kansli. Forslagets § 1 bestemmer, at Tinglysningssagerne (Inskrivningsärenden) — baade angaaende lagfart og inteckning (Skødning og Pantsættelse) — skal behandles og afgøres af Inskrivningsdommeren i den Retskres, hvor Ejendommen er beliggende; og denne Behandling foretages af Dommeren i et offenligt Møde paa bestemte Dage, § 3. Naar Inskrivningsdommeren saaledes i disse Sager bliver befriet fra Forbindelsen med Domstolsforhandlingerne, kan Tinglysningsdokumenterne blive langt hurtigere og enklere behandlet, hvad Forretningslivet i stærkere og stærkere Grad kræver; og herfor har der vokset sig en større og større Forstaaelse blandt svenske kompetente Jurister og Myndigheder, se den anførte svenske Betænkning S. 46 ff. — i det følgende for Kortheds Skyld kaldet: Betænkningen. Den Publikation eller Lysning, der oprindelig har ligget i Tinglæsningen, Oplæsningen i Retten eller paa Tinget, hvor i gamle Dage mange Mennesker kom tilstede ogsaa af andre Grunde, maa i vore Dage erstattes af andre, mere moderne, effektive Lysningsformer; og Betænkningen foreslaar her med Rette som saadan Lysning Opslag paa Rettens Dør af baade Lagfarter og Inteckninger, og som en anden Form, at Fortegnelser over Lagfarter tilsendes mindst 2 af Stedets Dagblade samt tilstilles visse offenlige Myndigheder, se § 8. I Danmark anvendes — foruden offenligt Opslag ved Retten — en Offenliggørelse baade af Lagfarter og Inteckninger i Statens eget Blad, Statstidende, som en særlig Afdeling af denne, kaldet Tingbladet. Derved opnaas, at vi ikke behøver at sende særskilte Fortegnelser til Myndighederne over Lagfarter, ti Statstidende holdes i Danmark af alle offenlige Myndigheder; og alle disse — baade Skattemyndigheder, Matrikkelmyndigheder (landmäterimyndigheder), Politimyndigheder o. 1. — kan herigennem følge alle Ejerskifter; og samtidig opnaas, idet ogsaa Inteckninger kundgøres i Statstidende, at en Mængde af Erhvervs-

REFORMEN AF DET SVENSKE TINGLYSNINGSVÆSEN. 397livets Institutioner og Foretagender — Banker, Kredit- og Hypotekforeninger, Forsikringsselskaber, merkantile Oplysningskontorer, adskillige Handels- og Industriselskaber — i Statstidende kan følge alle Pantsætninger (baade af fast Ejendom og Løsøre), hvad de er i høj Grad interesseret i for at kunne vurdere og kontrollere deres Klientel.
    Over de af Dommeren behandlede Dokumenter føres der en Dagbog, i Tidsfølge og med Løbe-Nr, Forslagets §§ 9 og 10. Dagbogen har ogsaa Betydning for Stempelafgifternes Berigtigelse. I Danmark kan Dokumenterne blive behandlet og indført i Dagbogen (og derved faa Prioritetsvirkning) hver Søgnedag. Efter det svenske Forslag kan Tinglysningsdokumenterne vel blive indført i Dagbogen hver Dag, men kun blive behandlet af Dommeren (med Prioritetsvirkning) en Gang om Ugen. Dog kan der anordnes hyppigere Møder i disse Sager, se § 3. Betænkningen anfører med Rette, at ved de særlige svenske Forhold, navnlig paa Landet i meget vidstrakte Retskredse, vil Dommeren faktisk umuligt kunne behandle Tinglysningssager hver Dag, hvorfor disse Sagers Behandling maa koncentreres til enkelte bestemte Dage i Maaneden. I de store Byer derimod, hvor Forretningslivet er stærkt interesseret i hurtig Behandling af Skøder og Pantebreve (lagfarter og inteckningar), vil der derimod kunne indføres en langt hyppigere Behandling, eventuelt hver Dag, ligesom overalt i Tyskland, England og Danmark, saaledes som Forslagets § 3, 2 Stk. aabner Mulighed for. Betænkningen giver saaledes, hvad der maa paaskønnes, en smidig Regel, der kan læmpes forskellig efter de forskellige lokale Forhold. Der maa dog her gøres den Bemærkning, at naar Forslaget saaledes, navnlig for Landets Vedkommende, maa indskrænke Tinglysningsdokumenternes Behandling og Indførelsen i Dagbogen til en Gang i Ugen og ikke tilstede saadan hver Dag, hænger det ialtfald i første Række sammen med den Omstændighet, at det i Sverrig anses nødvendigt, at Dommeren er tilstede ved Dokumenternes Prioritetskonstatering, at der med andre Ord hertil udkræves et egentligt Retsmøde, hvor Dommeren er tilstede. Dette har man imidlertid ikke anset nødvendigt i Danmark, England eller Tyskland. Der er det en almindelig Kontorist, der modtager Dokumenterne og underkaster disse den første foreløbige Prøvelse. I Danmark indfører denne Kontorist Dokumentet i Dagbogen, fra hvilken Indførelse

 

27 — Svensk Juristtidning 1931.

398 VINDING KRUSE.Prioritetsvirkningen regnes. Nogen Ulæmpe har ikke vist sig forbundet hermed, heller ikke i Henseende til Gravationsbeviset (Panteattesten). Dommeren er ikke forpligtet til at udstede dette Bevis paa Grundlag af anden Bog end Fastighedsbogen (Tingbogen, Realregistret), idet Publikum er vænnet til at supplere Gravationsbeviset med et kort Eftersyn af Dagbogen for de nærmest foregaaende Dage. Ej heller har vi erfaret nogen Usikkerhed ved at overlade Prioritetskonstateringen til Kontoristens Indførelse i Dagbogen udenfor Retsmøde; og skulde virkelig det yderst sjældne Tilfælde indtræde, at et indleveret Dokument ved Forsømmelse ikke blev indført i Dagbogen eller vel blev indført men ved Forsømmelse ikke indført i Tingbogen, kan Staten med Lethed bære Erstatningen for et saa overordenlig sjældent indtrædende Tab for de Private. Imidlertid er der øjensynlig her særlige svenske Forhold tilstede, som jeg ikke er kompetent til at bedømme, og som vel motiverer Forslagets Regel, at Tinglysningssager altid skal førstebehandles med Prioritetsvirkning i offenligt Møde under Dommerens Nærværelse. Og under alle Omstændigheder maa det i høj Grad værdsættes, at Forslagets smidige Regel i § 3 muliggør en fremtidig Udvikling med hyppigere, endog daglig Førstebehandling og Dagbogsføring, jfr. forøvrig idethele Betænkningen S. 53—56. Af Hensyn til Publikums Interesse i Ekspeditionens hurtige Fremme maa det ogsaa meget paaskønnes, at Forslaget i § 18 foreskriver, at Indførelsen i Fastighedsbogen (Realregistret, Tingbogen) skal ske senest 7 Dage efter det Retsmøde, hvor Dokumentet blev førstebehandlet.
    For de praktiske Grunde, der fører til en Dagbogføring, navnlig i Retning af Kontrol med Dokumenterne (til Modvirkning af Forlæggelse, for sen Ekspedering af Dokumenter o. l.), Stempelafgiftkontrol m. m. har Betænkningen gjort klart og fortræffelig. Rede S. 33—34.
    II. Fastighedsbogen (Tingbogen, Realregistret). Ogsaa m. H. t. Fastighedsbogen betegner Forslaget et betydeligt praktisk Fremskridt. Paa Grundlag af det store Arbejde, der nu er fuldført med det nye Jordregister, er det nu muligt i langt højere Grad end hidtil i svensk Ret at gennemføre Realfolieprincippet. Og Forslaget har da for det første fastslaaet den nøje Forbindelse mellem Fastighedsbog og Jordregister ved at bestemme, at Ejendommen i nævnte Bog skal indføres med samme Betegnelse, som den har i Jordregistret (og Fastighedsregistret for

REFORMEN AF DET SVENSKE TINGLYSNINGSVÆSEN. 399Stad), § 11. Og dernæst bestemmes, at i Fastighedsbogen skal i Reglen hver Ejendom have sit bestemte Sted eller Blad, § 13. Naar nye overskuelige Fastighedsbøger indføres paa Landet efter dette Princip, vil det betyde en mægtig Lettelse for den daglige Ekspedition, derunder ogsaa af Gravationsbeviser, og for Forretningslivet idethele et overordenligt Fremskridt paa Real-Omsætningens og Real-Kredittens Omraade. Ejendomsbladet har efter § 14 3 Spalter, Ejendomsspalten (Beskrivelse af Ejendommen og Forandringer heri), Lagfartsspalte og Inteckningsspalte, og efter § 15 Anførelse for hvert Dokument baade af Datoen for den Dag, da Lagfart og Inteckning søges, og Datoen for den Dag, da de bevilges (i Danmark har det nye Ejendomsblad 4 Spalter, idet inteckningsspalten er delt i to, én for Panterettigheder alene, og én for alle andre begrænsede Rettigheder, saasom Servitutter, Lejekontrakter o. l.; der anføres her kun én Dato, Datoen for Indførelsen i Dagbogen). Overordenlig vigtigt er det, at Forslaget til Kundgørelsen i § 17 anordner, at Fastighedsbogen anlægges efter Fribladsystemet (skruvliggarband); de Grunde, der taler for dette, de store Plads- og Tidsbesparelser, der følger med dette smidige System i Praksis, er indgaaende og klart belyst i Betænkningens Udvikling derom S. 23—27.
    III. Protokoller. Aktsystem. De svenske Protokoller indeholder langt mere end de tilsvarende, nedarvede danske og norske Protokoller, idet de svenske ikke blot som de danske og norske indeholder Afskrift af selve Dokumenterne, men ogsaa alle de Beslutninger, som Retten i Retsmødet tager angaaende Dokumenternes Indførelse, Afvisning, vilande-förklaring eller lignende. Det er her en stor Simplificering og et meget betydeligt Fremskridt, naar det nye svenske Forslag afskaffer denne vidtløftige Protokollering. Dersom Dokumentet af Dommeren antages til Indførelse i Fastighedsbogen, ligger der jo i selve denne Indførelse tilstrækkelig Beslutning eller rettere tilstrækkelig Konstatering af denne Beslutning, og det svenske Forslag lader her ligesom norsk og dansk Ret dette være tilstrækkeligt. Af Hensyn hertil behøver der altsaa ikke føres nogen Protokol, se Forslagets § 16, 1 Stk. Afvises Dokumentet fra Tinglysning eller dets Tinglysning udskydes »eller förklaras vilande» e. l., bemærkes dette med Grundene hertil i Dagbogen. Af Hensyn hertil er det altsaa heller ikke nødvendigt at føre nogen udførlig, særlig Protokol. Kun hvor Tinglysningsdommerens Beslutning

400 VINDING KRUSE.i særlige Tilfælde kræver en udførligere Motivering, indføres denne i særlig Protokol, se Forslagets § 25. Selve Dokumenterne skal fremtidig ikke indføres i Protokollerne, men der indleveres til Tinglysningsdommeren samtidig med Dokumentet Afskrifter af dette. Og af det ene Sæt af disse Afskrifter dannes der Real-Akter d. v. s. én Akt for hver Ejendom, indeholdende efterhaanden alle de denne Ejendom vedrørende, tinglyste Dokumenter i Afskrift. I Tyskland og Danmark er Real-Aktsystemet ogsaa indført. Men i Tyskland opbevares i Akterne ikke blot de nulevende Dokumenter men ogsaa de ophørte, aflyste Dokumenter. Derved svulmer de tyske Akter op og indtager en aldeles uforholdsmæssig Plads. Det danske Real-Aktsystem er derimod frit bevægelig, saaledes at de aflyste Dokumenter udtages af Akten, der saaledes kun kommer til at indeholde aktuelt Stof. Det svenske Forslag har vel foreslaaet indført frit bevægelige Akter, men foreslaar i Modsætning til det danske Aktsystem kun, at aflyste Inteckninger udtages af Akten, medens derimod de ældre Lagfarter bliver liggende, se Forslag til Kundgørelse § 14. Der gør sig ogsaa her særlige svenske Forhold gældende, som gør det praktisk ønskelig at bevare Lagfartsdokumenterne i længere Tid i Akterne end i Danmark. Det svenske Forslag viser ogsaa sin praktiske Tilpasningsevne paa et andet Punkt, idet det forbeholdes Kongen at tillade istedetfor Dannelse af en fri Akt at samle Afskrifterne i Tidsfølge og indbinde dem. Det maa dog haabes, at dette sidste System (det kronologiske Aktsystem) kun maa blive benyttet rent undtagelsesvis.

 

    Det vil fremgaa af det foregaaende, at den nye svenske Betænkning og Forslag til en Reform af det svenske Tinglysningsvæsens tekniske Side idethele maa anses for et velovervejet, omhyggeligt og særlig praktisk Lovarbejde af høj Kvalitet; det har en fuldtud selvstændig Karakter og er som flere Steder i det foregaaende anført nøje tilpasset efter svenske Forhold. Men samtidig indeholder det Muligheder for en nordisk Retsenhed paa dette praktisk vigtige Omraade. Man maa af Hjertet onske, at dette dygtige Lovgivningsarbejde snarest maa blive ført ud i Livet af den svenske Regering og Rigsdag.