Det juridiske Fakultet ved Københavns Universitet

Det juridiske Fakultet ved Københavns Universitet, om hvilket SvJT tidligere har bragt Meddelelser¹, tæller fra 1ste September 1930 ikke mere Professor VIGGO BENTZON blandt sine Medlemmer — fra den nævnte Dato at regne, et Aar for opnaaet Aldersgrænse, modtog Professor Bentzon efter Ansøgning sin Afsked for med større Kraft at kunne virke i sine betydningsfulde praktiske Stillinger som Formand for Overskyldraadet m. m. Professor Bentzon blev født i København d. 15de August 1861, bestod juridisk Examen 1884, 1890 Dr. juris med den vægtige Monografi "Begrebet vis maior i romersk og nordisk Ret med særligt Hensyn til Reders Ansvar for Ladning" (Kbhvn 1890),

¹ Se f. Ex. SvJT 1925 S. 415—16 og 1930 S. 501—02.

NOTISER. 95vistnok hans Hovedværk, blev Aaret efter Docent i Soret og endelig 1892 Professor ordinarius. Han overtog almindelig Retslære efter Goos og Civilrettens "første Afdeling" — Personret, Arveret, Familieret og Privatrettens almindelige Del — efter Deuntzer, og i samtlige sine Lærefag har han været litterært virksom. Foruden en lang Række Afhandlinger, Anmeldelser etc. i UfR, TfR, SvJT o. a. har Bentzon skrevet "Den danske Søret" (Kbhvn 1899), den første videnskabelige Fremstilling af den paa Søloven af 1ste April 1892 grundede Ret; hans "Almindelig Retslære" (1ste Hæfte Kbhvn 1904, 2den Udg. ved Vinding Kruse 1916 og 1929) blev en Torso, men suppleredes ved Universitetsprogrammet "Skøn og Regel" (Kbhvn 1914). Bentzon's civilretlige Lærebøger udgik oprindelig fra Deuntzer's Arbejder — "Personretten" (Kbhvn 1897, 3dje Udg. 1904; ny Udg. 1916—18, 3dje Udg. heraf 1930), "Retskilderne" (1ste til 3dje Hæfte Kbhvn 1900 (1911)—1907), "Den danske Arveret" (Kbhvn 1910, 2den Udg. 1921), "Den danske Familieret" (Kbhvn 1910, 2den Udg. 1916) og "Familieretten" (I—II Kbhvn 1924—26)¹ —, men emanciperede sig efterhaanden derfra, ikke mindst under Hensyn til den nyeste person- og familieretlige Lovgivning. Professor Bentzon var altid en livfuld og interesseret Lærer; han gik stærkt i Brechen for Reformer indenfor det juridiske Studium og havde en væsentlig Andel i Universitetets Forfatning af 6te September 1902. Ogsaa legislativt har han været aktiv. Ham skyldes saaledes bl. a. Lov af 30te Marts 1894 om Oplagsbeviser og Garantibeviser for Varer, der oplægges i Københavns Frihavn — en Lov af større teoretisk end praktisk Betydning —; paa dette Sted vil det iøvrigt være tilstrækkeligt at minde om hans kraftfulde Deltagelse i det fællesnordiske Lovgivningsværk, navnlig paa Familierettens Omraade.
    Professor Bentzon's Lærestol blev fra 1ste September 1930 besat med Sekretær i Justitsministeriet Dr. juris Oscar Alfred Borum, født den 30te Juli 1894 i København, cand. juris fra 1919, Dr. juris 1927. Bortset fra mindre Afhandlinger, Bidrag til de nordiske Juristmøders Forhandlinger o. s. v. har Professor Borum offentliggjort sin Doktordisputats "Personalstatutet efter dansk og fremmed Ret" (Kbhvn 1927), der blev gjort til Genstand for en udførlig Omtale af Professor AXEL MØLLER i SvJT 1928 S. 259 — 84.
    Til den i denne Aargang S. 501—02 givne Meddelelse skal iøvrigt føjes, at den hidtidige Sondring mellem ordinære og extraordinære Professorater ikke mere angives i Universitetets Lektionskataloger. Sondringen, der f. Ex. efter tysk Universitetsret spiller en gennemgribende Rolle, har i Danmark kun den reelle Betydning, at den extraordinære, d. v. s. personlige Professur bortfalder ved Indehaverens Død eller Afsked, saaledes at den derefter kun vil kunne opretholdes ved en ny Bevilling.
    Professor Frantz Dahl, der dels som Stedfortræder for Professor Torp, dels i Samarbejde med ham i en Aarrække besørgede Undervisningen i Strafferetten, docerer, efter Professor O. H. Krabbe's Overtagelse af dette Fag, foruden Retsvidenskabens Historie ogsaa Romerret, den sidste Disciplin som Afløseraf Professor Ussing.

Frantz Dahl.