Aldersgrænse for dommere i Danmark. I SvJT 1934 s. 304 er omtalt lov af 20. maj 1933, ifølge hvilken dommere skal afskediges fra udgangen af den maaned, hvori de fylder 70 aar, og det omtales smstds., at en kreds af de dommere, som er blevet afskediget i henhold til den nye lovbestemmelse,

 

9 — Svensk Juristlidning 1934.

 

610 MEDDELANDEN FRÅN FRÄMMANDE RÄTT.havde forelagt domstolene spørgsmaalet om, hvorvidt bestemmelsen er i strid med grundlovens § 71, hvis 2. og 3. punktum er saalydende: »De (dommerne) kan ikke afsættes uden ved dom, ej heller forflyttes mod deres ønske, udenfor de tilfælde, hvor en omordning af domstolene finder sted. Dog kan den dommer, der har fyldt sit 65de aar afskediges, men uden tab af indtægter.»
    Østre Landsret afsagde dom i sagen den 30. april 1934 og frifandt ministeriet. Sagen var anlagt mod Finansministeriet, og paastanden gik ud paa, at ministeriet tilpligtedes at betale de afskedigede dommere differencen mellem den dem udbetalte pension og den dem senest udbetalte lønning.
    Af landsrettens motivering for domsresultatet anføres: »Efter rettens mening kan bestemmelsen i grundlovens § 71, 3. pkt., ved hvilken der — som af de sagsøgte fremhævet — er givet dommere over 65 aar et værn mod vilka arlig anvendelse af den regeringen tillagte diskretionære afskedigelsesret, ikke være til hinder for, at der ved lov fastsættes en aldersgrænse, ved hvilken dommere skal afskediges med pension efter de almindelige regler, naar denne aldersgrænse er ufravigelig, saa at al vilka arlighed ved reglens anvendelse erudelukket. Da nu den ved loven af 20. maj 1933 indførte aldersgrænse ved 70 aar opfylder denne betingelse, vil loven af 1933 ikke kunne tilsidesættes som stridende mod grundloven.»
    Højesteret stadfæstede den 5. november landsrettens dom og udtaler i dommen bl. a.: »Grundlovens § 71, 2. pkt., maa antages at aabne plads for, at det ved lov bestemmes, at dommere ubetinget skal afgaa ved en bestemt alder, naar aldersgrænsen fastsættes saaledes, att dommerne ved denne alder ikke længer kan anses fuldt egnede til at bestride deres embedsforretninger, hvilket findes at være tilfældet med den aldersgrænse, der er indført ved loven af 20. maj 1933, der ikke berører dommernes uafhængighed og ikke giver plads fornogen vilka arlighed fra administrationens side. — Bestemmelsen i grundlovens § 71, 3. pkt., maa efter det oplyste om dens tilblivelse og formaal antages alene at have saadanne afskedigelser for øje, som sker af regeringen efter et skøn over vedkommende dommers personlige forhold. De ved loven af 20. maj 1933 givne bestemmelser om dommeres afskedigelse ved en bestemt alder med pension efter de almindelige pensionsregler kommer derfor ikke i strid med nævnte grundlovsbestemmelse . . .».

Fh.