DANSK LITTERATUR 1934.
Det er fire juridiske Doktordisputatser, som i fremtrædende Gradpræge 1934's litterære Fysiognomi, og talmæssig set har i nyere Tid intet Aar kunnet fremvise noget tilsvarende — tre har hidtil været Maximum; i hvert Fald maa man søge tilbage til de Perioder i Universitetets Historie, hvor Fordringerne til Doktorafhandlinger, der jo i Danmark eo ipso give jus docendi, baade i Kvalitet og Kvantitet vare langt ringere end nu. Men selv bortset herfra har det forløbne Aar adskillige værdifulde Arbejder at opføre paa sin Kreditside.
Af det i SvJT allerede tidligere og sidst 1934 S. 453 omtalte retshistoriske Værk »Danmarks gamle Landskabslove med Kirkelovene» (Gyldendalske Bogh.)1, udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab under Ledelse af Professor Dr. phil. Johs. BRØNDUM-NIELSEN i Samvirken med Professor POUL JOHS. JØRGENSEN, er udsendt andet Hæfte af femte Bind, indeholdende Fortsættelse af Text 1 af Eriks Sjællandske Lov, udgivet af Professor ved Universitetet i Aarhus PETER SKAUTRUP. Samtidig foreligger første og andet Hæfte af sjette Bind, der indeholder Text 3 af Eriks Sjællandske Lov, udgivet af MOGENS LEBECH under Medvirkning af Professor PETER SKAUTRUP. I Forbindelse hermed kan nævnes, at cand. mag. KARL MARTIN NIELSEN i »Studier tilegnede Verner Dahlerup paa femoghalvfjerdsaarsdagen den 31. Oktober 1934» (Universitetsforlaget Aarhus) S. 141—49 har behandlet »Et lovhaandskrift og dets forlæg» — B 72 af Skaanske Lov —, og at Professor PETER SKAUTRUP 1. c. S. 237—43 i en lærd og skarpsindig Afhandling »Fylling på sandemænd» har gjort Rede for Fyllingsmændenes Virksomhed i den omfangsrige og langvarige Proces, der fulgtes i Sager, hvor Sandemænd medvirkede.
Fortsat med et fjerde Hæfte er den i SvJT, sidst 1931 S. 503, nævnte af Samfundet til Udgivelse af gammel nordisk Litteratur ved Landsarkivar i Viborg SVEND AAKJÆR offentliggjorte Udgave af »Kong Valdemars Jordebog» (J. Jørgensen & Co.). Hæftet bringer en Række Noter og Oplysninger væsentlig af topografisk Indhold.
Det tidligere i SvJT, sidst 1934 S. 453, omtalte af Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie ved fhv. Arkivar i Rigsarkivet Dr. phil. WILLIAM CHRISTENSEN publicerede »Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis. Series secunda. Fortegnelse over
Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil utrykte,2. Række» (Gad) er forøget med sjette Bind, der omfatter Aarene 1505—10.
Højesteretsdommer V. TOPSØE-JENSEN har udsendt »Dansk Lovregister 1934. Sjette Aargang» (Gad). Dets fem tidligere Aargange ere omtalte i SvJT, sidste Gang 1934 S. 454.
GUSTAV LUDVIG BADEN'S »Dansk-Juridisk Ordbog» (I—II 1822) med dens Forløber fra 1814 har faaet en Afløser i Professor O. A. BORUM'S og Sekretær i Justitsministeriet Dr. juris C. POPP-MADSEN'S »Juridisk Ordbog» (Gad), anmeldt af V. BENTZON i »Ugeskrift for Retsvæsen» 1934 B. S. 302—03 og af BIRGER WEDBERG i SvJT 1934 S. 592—94. Medens Nedskriveren af disse Linier i alt væsentligt kan slutte sig til den enstemmige rosende Dom, der er udtalt om Ordbogen, og medens han glæder sig over i Almindelighed at finde fuld Overensstemmelse mellem Bogens af cand. juris STIG IUUL forfattede kortfattede Biografier og de af ham selv baade i Tidsskrifter, lexikalske Arbejder og andensteds skrevne, er dette dog ikke altid Tilfældet, se f. Ex. S. 165 om Ørsted. Naar Bentzon 1. c. S. 303 som »en Spøg» nævner Portrætet af Hurtigkarl som Barn, er Sammenhængen den, som alt oplyst i nærv. Forf.'s tidligere Artikler om Hurtigkarl. at der overhovedet slet ikke findes noget Billede af ham somvoxen. Det var Deuntzer, der i sin Tid som Referendarius consistorii erhvervede dette Barndomsbillede til Universitetet. Det er allerede offentliggjort ad Artiklen F. T. Hurtigkarl i »Dansk biografisk Haandleksikon» II (1923) S. 158.
For om muligt at bidrage lidt til at vække Interesse for Ørsted i de store Kulturlande er den i SvJT 1933 S. 441 omtalte engelske Udgave af Professor FRANTZ DAHL'S lille Skrift »Anders Sandøe Ørsted som Retslærd» (1927) suppleret med en fransk: »L'œuvre juridique d'A. S. Örsted» (Levin & Munksgaard, Kbhvn. Librairie du Recueil Sirey, S. A., Paris). Ganske betegnende for Ukendskabet til Ørsted er, at selv de største ikke-nordiske Encyklopædier — f. Ex. den engelske — ikke en Gang indeholder en biografisk Artikel om den store Retstænker.
Bidrag ogsaa til Ørsted's Biografi bringer Fuldmægtig i Socialministeriet Dr. phil. J. HIMMELSTRUP'S meget fortjenstfulde Monografi over den danske Tænker Frederik Christian Sibbern (1785—1872), »Sibbern» (J. H. Schultz), f. Ex. den deterministiske Strid i Begyndelsen af Tyverne, Ørsted's skæbnesvangre kirkeretlige Afhandling fra 1826, Ørsted's personlige og videnskabelige Indflydelse paa Sibbern o. a. Iøvrigt har Sibbern, ikke som Dogmatiker, men som Retsfilosof og Retspolitiker saa megen »juridisk» Interesse, at Skriftet bør kunne gøre Regning ogsaa paa en juridisk Kreds af Læsere.
De kortfattede Bemærkninger om Ørsted's Forhold til Schleiermacher, der gøres i Professor Dr. theol. NIELS MUNK PLUM'S Universitetsprogram i Anledning af Kongens Fødselsdag »Schleiermacher i Danmark» (Bianco Luno) S. 53, ere sikkert ikke fra Forfatterens Side ment at være udtømmende. Forfatteren synes udelukkende at have fæstet Opmærksomheden paa Ørsted's berømte Afhandling fra
1811 »Over Grændserne mellem Theorie og Praxis i Sædelæren»,1 men har ikke kendt, i hvert Fald ikke citeret Ørsted's gentagne Omtale af Schleiermacher i den ovenfor nævnte Afhandling fra 18262 eller i første Del af »Af mit Livs og min Tids Historie» I (1851) S. 151 o. ff. Det giver formentlig heller ikke noget helt korrekt Billede af Ørsted, hverken historisk eller videnskabeligt, naar Forfatteren karakteriserer ham som den, der »i Kraft af sin vidtomfattende Natur ikke nøjedes med sit snævrere Fag, men søgte filosofisk Støtte udefra» eller naar han taler om Schleiermacher's Paavirkning paa Ørsted.
Tilegnet Mindet om Sir Henry Sumner Maine er Stiftsskriver Dr.juris C. W. WESTRUP'S »Introduction to early Roman Law. Comparative sociological studies. The patriarchal joint family. II Joint family and family property» (Levin & Munksgaard. Ejnar Munksgaard. Kbhvn. Humphrey Milford. Oxford University Press, London).
De i SvJT 1934 S. 455 omtalte retsfilosofiske Studier af fil. dr. ALFRoss ere af den frugtbare Forfatter forøgede med hans for den juridiske Doktorgrad ved Københavns Universitet skrevne omfattende Afhandling »Virkelighed og Gyldighed i Retslæren. En Kritik af den teoretiske Retsvidenskabs Grundbegreber» (Levin & Munksgaard. Ejnar Munksgaard). En nærmere Redegørelse for dette Arbejde vil ikke paadette Sted være paa krævet, allerede fordi Professor HENRY USSING i »Ugeskrift for Retsvæsen» 1934 B. S. 289—300 og Professor VINDING KRUSE i »Tidsskrift for Rettsvidenskap» 1934 S. 259—953 have gjort det til Genstand for en indgaaende Omtale og Kritik, omend Nedskriveren af disse Linier baade i Almindelighed og angaaende Enkeltheder ogsaa havde adskillige Bemærkninger at fremføre. Det är navnlig Retsvidenskabens Metode og centrale Problemer, Dr. Ross hidtil har viet sin Hovedinteresse, og det er formentlig yderst glædeligt, at Retsfilosofien trindt om i Verden synes at opleve en Renaissance, selv om denne hist og her ikke giver sig altfor hyggelige Udslag. Mod Formen af Dr. Ross' Fremstilling er der med Rette rejst Indvendinger af de ovenfor nævnte Forfattere — de af dem fremhævede Exempler kunde forøvrigt forøges med adskillige andre —, og hans Holdning overfor andre Forskere — Goos f. Ex. — har ogsaa med Føje fremkaldt Kritik. Hans Skildring af F. C. BORNEMANN gør iøvrigt ikke den længe savnede Monografi over Bornemann øverflødig, og det havde dog vistnok været Umagen værd i en Skildring af den danske Retsfilosofis Historie at undersøge Værdien af den gængse Dom over M. H. BORNEMANN,4 hvis Navn lige nævnes som A. S. Ørsted's Banemand i Konkurrencen om en Lærerstilling ved Universitetet. Hvor-
vidt Forfatteren selv mener, at han er eller venter at blive en Retsfilosofiens eller Retsvidenskabens Prometheus, kan vel ikke med Sikkerhed udledes af hans Selvbedømmelse S. 108; han bør i hvert Fald ikke for den retslige Stratosfære glemme — Jorden.
Mindre juridisk Interesse frembyder cand. polit. J. A. ALEXIS JONSSON'S velmente Bog »Samfundsetik I. Almindelig Del» (Nyt nordisk Forlag, Arnold Busck), der har sat sig til Maal at undersøge de etiske Forestillingers almindelige Væsen, herunder deres Forhold til Begreberne Moral og Ret, for saaledes at naa til Erkendelsen af det begrebsmæssige Indhold af det etiske; derimod ligger en historisk Undersøgelse af de etiske Forestillingers Opstilling og Udvikling udenfor Skriftets Plan, ligesom Forfatteren heller ikke vil besvare Spørgsmaalet om Muligheden af en almen og almengyldig videnskabelig Etik. Noget nyt bringe de retslige Afsnit ikke; Forfatteren indskrænker sig i alt væsentligt til en Fremstilling af Dr. N. H. BANG'S Kritik af Goos' Opfattelse af Forholdet mellem Ret og Moral; han gør her Front mod Bang, hvis skarpsindige Udviklinger han ikke synes at yde tilstrækkelig Retfærdighed, og slutter sig ganske generelt til Goos.
Paa Civilrettens Omraade maa først og fremmest nævnes Professor H. MUNCH-PETERSEN'S niende gennemsete og ændrede Udgave af »Den borgerlige Ret i Hovedtræk» (Gad), det sidste litterære Arbejde, det blev forundt Forfatteren at udsende. Hovedændringerne i denne Udgave skyldes Socialreformen, den nyere Vexel- og Checklovgivning, Ikrafttrædelsen af Borgerlig Straffelov af 15de April 1930 og Fremkomsten af IV Del af Professor VINDING KRUSE'S store Værk om Ejendomsretten. Uden ellers at ville spaa om Fremtiden tør det sikkert antages, at Professor Munch-Petersen's klare og fortræffelige Begynderbog vil opleve mange Oplag endnu. Til Brug ved Studiet til 2den Del af den juridiske Embedsexamen er Bogens §§ 17—20 udgivet som Særtryk ved Studenterraadets Foranstaltning (Gad). I Tilslutning til »Den borgerlige Ret» er offentliggjort fjerde Udgave af Professor MUNCH-PETERSEN'S i SvJT 1923 S. 376 nævnte »Retstilfælde til Brug ved det juridiske Studium» (Gad).
Belønnet med Københavns Universitets Guldmedaille er Sekretær i Justitsministeriet cand. juris STIG IUUL'S Afhandling »Fideikommissarisk Substitution» (Nyt nordisk Forlag. Arnold Busck), hvis første Afsnit foruden en Indledning indeholder en Fremstilling af det romerretlige Fideikommis og det spanske Majorat, medens andet Afsnit giver en Redegørelse for den nyere Retsudvikling og gældende Ret i de europæiske Hovedlande — om norsk, svensk og finsk Ret se S. 80—87. Størst Interesse frembyder tredje Afsnit med Forfatterens værdifulde Udredning af de gældende Regler og den administrative Praxis vedrørende de Familiefideikommisser, der falde udenfor dansk Grundlovs § 91, og den korte fideikommissariske Substitution. Afhandlingen er Forfatterens første større Arbejde, den røber baade historisk og juridisk Ævne og berettiger til at stille et særdeles gunstigt Horoskop for hans videnskabelige Fremtid.
Paa Formue- og Handelsrettens Felter har Aaret en ikke liden Række Arbejder at fremvise.
Trykt som Manuskript til Brug for de Studerende er Professor HENRY USSING'S »Noter til Jul. Lassens Haandbog i Obligationsretten. Almindelig Del, 3. Udgave Retsbrudet. §§ 26—38» (Gad).
I sin for den juridiske Doktorgrad skrevne Afhandling »Modregning i Konkurs. En kritisk Undersøgelse under Hensyntagen til dansk og fremmed Ret» (Levin & Munksgaard. Ejnar Munksgaard) har Sekretær i Justitsministeriet Lektor ved Københavns Universitet KNUD ILLUM stillet sig som Hovedopgave at undersøge Spørgsmaalet, om Konkurskreditorerne skulle have fuld Modregningsret overfor Konkursboet, saaledes som de have det efter dansk Konkurslovs § 15. Der vil imidlertid ikke være større Grund til her at gøre nærmere Rede for Indholdet af dette Skrift, der vidner om en ikke ringe praktisk juridisk Fantasi, en i Forhold til Forfatterens Alder og Uddannelse usædvanlig Modenhed og et sundt Judicium, idet der kan henvises til Professor HENRY USSING'S kyndige Anmeldelse i »Ugeskrift for Retsvæsen» 1934 B. S. 251, jfr ogsaa I. A. i SvJT 1935 S. 278.
Belønnede med den Anders Sandøe Ørsted'ske Prismedaille ere Sekretær i Industriraadet cand. juris JOHANNES HANSEN'S Afhandling »Aftaler om Detailprisen. Reverssystemets Retsbeskyttelse overfor Tredjemand» (Nyt nordisk Forlag. Arnold Busck) og cand. juris POVL BANG-JENSEN'S »Mindstepris og Undersalg» (Nyt nordisk Forlag. Arnold Busck), begge Besvarelser af en i Aaret 1931 af Bestyrelsen for det Ørsted'ske Prismedaille-Legat udsat Prisopgave. I »Ugeskrift for Retsvæsen» 1934 B. S. 283—84 er trykt den af de i Henhold til Legatets Fundats valgte Censorers Dom, til hvilken her henvises. Som 3dje Hæfte af Dansk Reklameforenings Skrifter har Foreningen publiceret et af Højesteretssagfører KJELD RØRDAM holdt Foredrag »Kan Undersalg af Mærkevarer forhindres». Baade de to førstnævnte større Skrifter og Foredraget angaa Æmner af overmaade praktisk Interesse, medens dansk Litteratur herom kvantitativt set hidtil har været meget sparsom. Allerede derfor maa det hilses med Tilfredshed, at de paagældende Spørgsmaal ogsaa litterært gøres til Genstand for Undersøgelse.
Det i SvJT 1930 S. 449—50 nærmere omtalte af Højesteretssagfører VALD. HVIDT forfattede Skrift »Bankrembourser» (1929) er oversat paa engelsk under Titelen »Bankers' Credits. With a preface by Sir Eric Hambro, K. B. E.» (Levin & Munksgaard, Kbhvn. Williams & Norgate Ltd. London 1933).
Amtmand i Thisted A. HELPER har forfulgt den Sejr, han vandt ved sin i SvJT 1933 S. 442 anmeldte Udgave af Vexel- og Checkloven af 1932, ved at udsende en kommenteret Udgave af »Lov om Skadesforsikringsvirksomhed m. v. af 2 Maj 1934. Med Optryk af Lov om Aktieselskaber og Lov om Livsforsikringsvirksomhed m. v.» (Gad). Nogen Praxis af Betydning kan i Følge Sagens Natur ikke foreligge endnu, men til Gengæld vil Skriftet sikkert vise sig at blive Praxis"gode Hjælper.
Den tredje af de ovenfor S. 1 nævnte juridiske Doktordisputatser »Kreditforeningsforhold. I. Nogle Kreditforeningsproblemer. En Studie over Sporgsmaal i den organiserede Realkredit» (Nyt nordisk Forlag. Arnold Busck) med »II. Supplementsbind» (ibidem) skyldes den skønlitterære Forfatter Kasserer i Kreditkassen for Husejerne i København SVEN CLAUSEN. Om dette Værk, der helt igennem bærer Vidne om dets Ophavsmands rige praktiske Erfaring, henvises iøvrigt til Professor VINDING KRUSE'S stærkt anerkendende Anmeldelse i Ugeskrift for Retsvæsen 1934 B. S. 313—18.
En god Ide har Professor VINDING KRUSE realiseret ved i sin Bog »Ejendomsretsspørgsmaal» (Nyt nordisk Forlag. Arnold Busck) at samle forskellige i Aarene 1933 og 1934 henholdsvis i »Ugeskrift for Retsvæsen» og »Tidsskrift for Rettsvidenskap» optagne Afhandlinger — »Domme i Vindikationssager», »Om Skadesløsbreve og Maskintilbehør i fast Ejendom», »Ejendomsret og Politimyndighed», »Fra den aandelige Ejendomsrets Omraade» og »Interessentkrese og Retsvirkninger i Spørgsmaalet om Ejendomsrettens Overgang». Man genser med Glæde disse kraftfulde og temperamentsrige Indlæg i teoretisk og praktisk vigtige Retsspørgsmaal.
Paa Processens Omraade har Aarets litterære Høst været sparsom.
Landsdommer POUL SKADHAUGE'S Brochure »Lægmands Deltagelsei Retsplejen. Er Nævningeinstitutionen et Kors for Tanken» (Nyt nordisk Forlag. Arnold Busck) er vistnok ikke — at dømme efter dens hele næsten for populære Tilsnit — af Forfatteren selv opfattet som et videnskabeligt Indlæg og skal allerede derfor ikke kritiseres nærmere i et videnskabeligt Tidsskrift. Et Par Smaating skal dog bemærkes. Hvis Forfatteren med sit Citat S. 5 fra »Romerretten i Dig. 1—10—2» sigter til Fr. 10 § 2 Dig. (1—1), er det vistnok en noget dristig Oversættelse af Ulpian's Ord lurisprudentia est divinarum atque humanarum rerum notitia at gengive disse med »Jura er Teologi og Filosofi». S. 18 bør en saa fremragende Personlighed som Professor Christian Paulsen ikke benævnes »Paul», selv om dette Navn er det første i Rækken af hans tre Fornavne — det l. c. i Gaaseøjne anførte Paulsen'ske Citat er forøvrigt ikke korrekt —, naar Forfatteren S. 48 slutter sit Skrift med de Ord, hvormed Goethe lader Götz von Berlichingen udaande: »Frihed, ve den Eftertid der underkender dit Værd!», har Forfatteren sammenblandet to Ting: det er Götz, som dør med Udraabet: »Freiheit! Freiheit!», medens det er Lerse, der i Tilslutning til Maria om Götz siger: »Wehe der Nachkommenschaft, die dich verkennt!» (Jfr nedan s. 500; red:s anm.).
Nærmest vedrørende Processen er den af fhv. Birkedommer AXEL BORGEN udgivne lille Bog »Iagttagelser fra Statstidende» (Nyt nordisk Forlag, Arnold Busck); det er navnlig de retslige Bekendtgørelser vedrørende Tvangsauktioner, Konkurs- og Dødsboer, hvis Form og Indhold har givet Forfatteren Anledning til at sysle med de praktiske Spørgsmaal, Bekendtgørelserne fremkalde.
Aarets fjerde og sidste juridiske Doktordisputats behandler Strafferetten og dennes Historie. Det er Dommer i Fjerritslev POUL GÆDE-
KEN'S af HENRIK MUNKTELL i SvJT 1935 S. 361—65 anmeldte Værk »Retsbrudet og Reaktionen derimod i gammeldansk og germansk Ret» (Gad). Da Bogen saaledes alt har været Genstand for en udførlig Omtale, skal Nedskriveren af disse Linier blot udtale, at den som Helhed utvivlsomt betegner et væsentligt Fremskridt i Opfattelsen af det vigtige retshistoriske Problem, den behandler, Forfatterens Betragtninger, der præges af Skarpsindighed og sund Fornuft, vidnenavnlig om hans Ævne til at se Reglerne i deres indbyrdes Sammenhæng og til at udfinde, hvad der har været Formaalet med dem, og hvilke praktiske Virkninger de kunne antages at have haft. Medens Forfatterens Metode intet lader tilbage at ønske, og medens hans Benyttelse af Kilderne er omhyggelig, skorter det ham noget paa systematisk Sans, og hans Kendskab til den videnskabelige Litteratur er ikke omfattende nok — hans Redegørelse for hans Forhold til Litteraturen i Afhandlingens Forord er ikke helt fyldestgørende. Det vilde ikke være vanskeligt at opregne en Række Skrifter, som Forfatteren ikke synes at have kendt, og hvortil han burde have taget Hensyn.
Trykt som Manuskript er Forstander for Statens Politiskole Politiinspektør HVID'S »Borgerlig Straffelov af 15 April 1930» (Nyt nordisk Forlag, Arnold Busck), hvilken i alt væsentligt er bestemt som Grundlag for Undervisningen i Strafferet paa Statens Politiskole.
Den af Byretsdommer JOHANNES FAURHOLT offentliggjorte »Systematisk Oversigt over Domme i kriminelle Sager 1925—1932» (Gad) fremtræder som en Fortsættelse af de af Højesteretsdommerne EYVIND OLRIK og C. D. RUMP i SvJT 1917 S. 311 og 1926 S. 291 omtalte Oversigter for Aarene 1895—1914 (1916) og 1915—1924 (1925) og er i alt væsentligt affattet efter samme Plan.
Første Bind af Dr. phil. SVEND RANULF'S i SvJT 1934 S. 459 nævnte Arbejde »The Jealousy of he Gods and Criminal Law at Athens.A Contribution to the Sociology of Moral Indignation» (Williams & Norgate Ltd. London — Levin & Munksgaard Kbhvn.), er, som allerede sammesteds antydet, i 1934 efterfulgt af et andet anseligt Bind. Heri har Forfatteren S. 274—77 taget til Genmæle mod den Kritik, der fra Professor Louis GERNET'S — og andres — Side er rejst mod hans Resultater paa de Punkter, hvor de stride mod Gernet's egne, men iøvrigt indeholder dette Bind ikke meget nyt, som kan være af Interesse specielt for et retsvidenskabeligt Publikum. I første Bind søgte Forfatteren at drage Slutninger angaaende den uinteresserede Straffetendens dels fra Retsvæsenet, dels fra Litteraturen, men i det her omtalte Bind har Retshistorien ikke mere kunnet benyttes i dette Øjemed. Arbejdets etisk neutrale Karakter fremhæves i sidste Kapitel af andet Bind.
Vedrørende Aarets statsretlige Litteratur skal nævnes, at Professor KNUD BERLIN'S i SvJT 1934 S. 459 omtalte betydningsfulde Værk »Den danske Statsforfatningsret» (Nyt nordisk Forlag, Arnold Busck) er sluttet ved Udsendelsen af 2det Halvbind af anden Del, der i Forfatterens vanlige klare og gennemsigtige Stil i sjette Afsnit indeholder en Fremstilling af Retskontrollen med Forvaltningen med de
vigtige Spørgsmaal om Domstolenes Prøvelsesret efter Grundlovens § 70, Overskridelse af Øvrighedsmyndighedens Grænser, Afgørelse af Grænsespørgsmaalet og Statens Hæftelse i slige Tilfælde m. m. og om Øvrighedens Stilling indenfor dens Myndigheds Grænser. Syvende Afsnit omhandler den dømmende Magt, medens ottende Afsnit i forskellige Underafsnit gør Rede for de grundlovsbeskyttede Frihedsrettigheder og deres Betydning. Det var kort Tid, forinden Professor Berlin efter opnaaet Pensionsalder forlod Universitetet, at han satte det sidste Punktum i sin Bog; sikkert ville ogsaa Fagfællerne i det øvrige Norden bringe ham en Lykønskning til, at han fik dette Hovedværk afsluttet.
Det i SvJT 1932 S. 440—41 omtalte af mag. art. HANS JENSEN forfattede store Værk »De danske Stænderforsamlingers Historie 1830—48. Første Del. Stænderforsamlingernes Tilblivelse og deres første Virksomhed» (1931), er afsluttet med Skriftets »Anden Del. Stænderforsamlingernes Virksomhed og Betydning fra 1838 indtil 1848» (J. H. Schultz). Af juridisk Interesse er navnlig den i Fortsættelse af Fremstillingen i første Del givne Udvikling, der belyser Enevældens faktiske Karakter og Virke paa Baggrund af det formelt retlige, der var skabt af Kongeloven, og herunder ogsaa Fremhævelsen af Betydningen af, at Danmark fik en juridisk dannet Embedsstand, dernæst Fremstillingen af den i Tidsrummet ved Samvirke mellem Regering og Folkerepræsentation gennemførte »juridiske» Lovgivning i snævrere Forstand, om Samstemmen mellem Stændermændene og A. S. Ørsted i vigtige Synspunkter og Paavisningen af den Betydning, de landboretlige Forhold fik for dansk social og politisk Historie, Bidragene til Karakteristik af Mænd som Tage Algreen-Ussing, P. G. Bang og særlig Anders Sandøe Ørsted, af hvem Forfatteren giver et sympatisk og i det store og hele træffende Billede, Udredningen af de Træk, der vedrører Forskellen i Lovgivning, Administration og Organisation mellem Danmark paa den ene og Hertugdømmerne paa den anden Side o. s. fr. Et kolossalt Arbejde og megen Kundskab er nedlagt i dette Værk, der sikkert vil bevare sin Betydning ned gennem Tiderne.
Det i SvJT 1934 S. 459—60 omtalte af Staden Københavns Arkivar Raadstuearkivar FLEMMING DAHL udgivne Skrift »C. G. Andræ's Taler i Udvalg» I (1933) (Nyt nordisk Forlag. Arnold Busck) er efterfulgt af et andet Bind. Ikke mindst Forfatterens udførlige Skildring af den berømte Videnskabsmand og Politikers Stilling til Tidens store politiske og statsretslige Spørsgsmaal har betydelig juridisk Interesse, det samme gælder iøvrigt det foretagne Udvalg afAndræ's Taler — et Arbejde som det foreliggende rejser uvilkaarligSpørgsmaalet om det ønskelige i, at tilsvarende Værker om andre af vort Aandslivs Stormænd — man tænke f. Ex. paa Ørsted — burde tilstræbes. I »Ministeriernes Maanedsblad» XVIII Nr. 1—3 (1934) har Forfatteren suppleret sin Bog med en Afhandling »Andræ og Embedsstanden», der udvikler Andræ's Syn dels paa Embedsmændenes Retsstilling dels paa deres Lønforhold.
En Bog som den filosofiske Forfatter C. LAMBEK'S »Government by the principle of moral justice» (Levin & Munksgaard, Kbhvn. — Williams & Norgate Ltd. London) kan ikke paaregne nogen stor Læsekreds, men har som skrevet af en af Retsmoralens Mænd ogsaa Bud til Jurister, der ikke lade sig nøje med Studiet af den retslige Dogmatik.
Ogsaa til den litterære Behandling af Statsforvaltningsretten har Aaret ydet Bidrag.
I sit Skrift »Om Finansforvaltningen i Staten. Bidrag til Kendskabet til Finansforvaltningens, Finanslovgivningens og Finanskontrollens Historie, Opgaver og Organisation» (Gad) har Finanshovedbogholder HANS BJARNE nedlagt de Erfaringer, han som Embedsmand under Finansforvaltningen har høstet, og det er ogsaa disse Erfaringer, der give Bogen dens Værdi. Kontorchef i Finansministeriet V. THALBITZER har udgivet »Lov Nr. 98 af 31 Marts 1931 om Statens Tjenestemænd med de ved Normeringslove og særlige Love indtil 1 Juni 1934 foretagne Ændringer samt med de til Loven knyttede Cirkulærer, Bekendtgørelser og Lønningstabeller» (J. H. Schultz). Bogen er forsynet med Noter og Sagregister. Noterne indeholder sær¬lig Fortolkningsbidrag hentede baade fra Domspraxis og navnlig fra Finansministeriets Afgørelser.
Politiinspektør EINER MELLERUP og Færdselschef i Københavns Politi N. C. BACH have til praktisk Brug publiceret »Kort Vejledning i Polititjeneste særlig for nyansatte Politibetjente» (Nyt nordisk Forlag. Arnold Busck), medens sidstnævnte Forfatter paa samme Forlag har udgivet en »Færdselslære», hvori er samlet Hovedbestemmelserne i den gældende Lovgivning om Færdsel og dennes Regulering. Et meget fyldigt Noteapparat udmærker Politifuldmægtig cand. juris C. CHR. GIVSKOV'S Udgave af »Næringsloven. Lov Nr. 138 af 28 April 1931. Med Anmærkninger, Henvisninger til Cirkulærer, ministerielle Skrivelser, Domsafgørelser m. m. og Sagregister» (Gad).
Den i SvJT 1934 S. 460—61, jfr 1933 S. 476—77, omtalte saakaldte »Socialreform» er ogsaa i det forløbne Aar gjort til Genstand for litterær Behandling. Der foreligger saaledes »Socialreformen i korte Træk. Med Indledning af Socialminister K. K. STEINCKE. Forfattere: Borgmester P. J. PEDERSEN, Borgmester VIGGO CHRISTENSEN, Hovedkasserer A. JOHANSEN» (Hjemmets Bibliotek). Af disse Forfattere har Borgmester Pedersen S. 23—132 behandlet Folkeforsikringen, Borgmester Christensen S. 133—56 Aldersrente og S. 157—291 Lov om offentlig Forsorg og Hovedkasserer Johansen S. 291 —339 Lov om Arbejdsanvisning og Arbejdsløshedsforsikring og S. 341—83 Lov om Forsikring mod Følger af Ulykkestilfælde. »Lov om Folkeforsikring. Ændringerne fra tidligere Lovgivning» er udgivet af Læge HILMAR J. FRIDERICIA (Levin & Munksgaard. Ejnar Munksgaard), et Skrift, der særlig er udarbejdet med Lægestanden for Øje og skal tjene som Forløber for en fyldigere Redegørelse i Haandbogsform. En kortfattet og let forstaaelig Oversigt over Hovedlinierne i Danmarks Sociallovgivning er givet af Departementschef i Statistisk Departement
ADOLPH JENSEN i »Socialreformen. En Oversigt» (Gyldendalske Bogh.). En »Oversigt over de vigtigste gældende Love og administrative Bestemmelser vedrørende Sociallovgivningen» (J. H. Schultz) er meddelt af Fuldmægtig i Socialministeriet K. A. HANSEN; denne Oversigta fløser de tidligere i Aarene 1925 og 1928 givne.
I »Mægling og Voldgift i Arbejdsstridigheder» (Grundrids ved folkelig Universitetsundervisning Nr. 411. Udgivet af Folkeuniversitetsudvalget. Jespersen og Pio) har Direktør for Arbejds- og Fabriktilsynet ERIK DREYER behandlet de herhenhørende Spørgsmaal, medens det i SvJT 1934 S. 461 omtalte af Fuldmægtig i Socialministeriet K. A. HANSEN paabegyndte Værk »Domme om Arbejderforhold» (J. H. Schultz) er forøget med et femte Hæfte, der indeholder Kendelser om Arbejdsfred.
Af folkeretlig Litteratur skal fremhæves følgende:
Det i SvJT 1926 S. 292—93, jfr. SvJT 1934 S. 462, og SvJT 1932 S. 443 omtalte af Professor AXEL MØLLER skrevne Værk »Folkeretten i Fredstid og Krigstid» foreligger nu afsluttet med »Anden Del. II. Krig og Neutralitet» (Gad). Den gunstige Dom, der overalt er fældet over de tidligere udkomne Afdelinger af Arbejdet, vil sikkert ogsaa blive den foreliggende til Del.
Det i SvJT 1927 S. 377—78 omtalte af Gesandt P. SCHOU forfattede Skrift »Nationernes Forbund. En Oversigt over Folkeforbundet og dets Forudsætninger» (Martins Forlag) foreligger nu i anden og gennemsete Udgave. En praktisk Haandbog af folkeretlig Betydning er den paa Udenrigsministeriets Foranstaltning udgivne »Danmarks Handels- og Skibsfartstraktater. Les traités de commerce et de navigation du Danemark» (J. H. Schultz), medens studd. juris CHRISTIAN EGGERT, LAUGE R. KALLESTRUP og MAX SØRENSEN'S »Traktatsamling» (Gad) udtrykkelig er betegnet at være »til Studie- og Eksamensbrug» og stud. juris JOHS. SIMONSEN'S »Folkeretstilfælde» (Gad) ligeledes er beregnet »til Brug for de juridiske Studerende».
Frantz Dahl.