Dansk lovgivning 1936—37. Af rigsdagssamlingens høst paa 113 vedtagne love maa først fremhæves lov af 3. febr. 1937 om nedsættelse af en kommission til overvejelse af spørgsmaalet om ændringer i grundlovens forfatningsbestemmelser. Der er ikke stillet kommissionen bestemte opgaver til løsning, men nogle af de spørgsmaal, som blev fremdraget under rigsdagsbehandlingen som henhørende under kommissionens omraade, er spørgsmaalen om overgang til et etkammersystem, om anvendelse af folkeafstemning og om nedsættelse af valgretsalderen.
    Lov af 7. maj 1937 giver nye regler om naturfredning, som væsentlig udvider den ældre lovgivnings rammer. Disse udvidelser omfatter bl. a. almenhedens adgang til strand og skov, byggelinier ved stranden og regulering af bebyggelsen ved skove, forbud mod friluftsreklamer og mod forurening af naturen m. m.
    Ved to love af 23. marts 1937 om leje og om beskyttelse af erhvervsvirksomheder i lejet ejendom er der givet meget indgaaende regler om forholdet mellem ejer og lejer. Den første lov finder anvendelse paa ethvert lejemaal om boliger og om lokaler, der benyttes helt eller delvis til erhvervsmæssig virksomhed, samt om egentlige forretningslokaler med eller uden beboelse, d. v. s. butikker, beværtninger, kontorer, værksteder og lagre. Loven indeholder udførlige regler om lejeforholdets stiftelse og ophør og om lejerens og udlejerens rettigheder og pligter samt om forhøjelse eller nedsættelse af huslejen. Til afgørelse af alle egentlige retssager om boliger eller lokaler, der er beliggende i København og denne bys to største nabokommuner, og som omfattes af loven, er oprettet en voldgiftsdomstol, bestaaende af en formand og to dommere; formanden skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne beskikkes som dommer ved underret og udnævnes af kongen. De to meddommere udtages af to lister, af hvilke den ene optages efter forhandling med de større foreninger af grundejere og den anden efter forhandling med de større lejerforeninger og de større interesserede erhvervsorganisationer indenfor kommunerne. Af de paa listerne opførte personer tilkalder formanden efter forhandling med parterne i hvert enkelt tilfælde en fra hver liste som lægdommer. Sagerne behandles i overensstemmelse med retsplejelovens regler for underretssager med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Forligsmægling foretages af voldgiftsretten, men kan under forberedelsen af domsforhandlingen foretages af formanden alene. Lægdommerne kan uden formandens tilstedeværelse foretage besigtigelse af det lejede. Voldgiftsrettens afgørelser kan indbringes for Østre Landsret — dog

 

kan indbringelse for landsretten kun finde sted med justitsministeriets tilladelse, saafremt sagen efter sin beskaffenhed ellers vilde være behandlet ved underret. — Den anden lov om beskyttelse af erhvervsvirksomhed i lejet ejendom hviler paa det grundsynspunkt, at der for lejere af lokaler, der benyttes til erhvervsvirksomhed, tiltrænges en særlig beskyttelse overfor udlejeren for at sikre lejeren en ret over de af ham skabte værdier. Der lægges vægt paa, at virksomhedens forbliven i den paagældende ejendom er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden. Lovens omraade er begrænset til hovedstaden og de større købstæder, men kan administrativt udvides efter indstilling fra vedkommende kommunalbestyrelse. Undtaget fra beskyttelsen uden hensyn til beliggenheden er alle landbrugsejendomme og de dertil knyttede landbrugsvirksomheder; endvidere er undtaget lejemaal om lokaler til restauration, butik, kiosk eller tilsvarende brug paa banegaarde, i teatre, foreningsbygninger, forlystelsesetablissementer o. lign., hvor forretningen maa antages hovedsagelig at blive søgt af det publikum, der benytter de nævnte etablissementer, og hvor forretningen staar i direkte tilknytning til disse. Der nedsættes særlige voldgiftsretter, bestaaende af en juridisk uddannet formand og fire medlemmer, af hvilke sagens parter hver udpeger to. — Voldgiftsrettens afgørelserer endelige og upaa-ankelige — dog at dens kendelser om dens kompetence kan indbringes for højesteret. — Retten mægler forlig, og hvis saadant ikke opnaas, skal retten enten afgøre, om lejemaalet skal fortsættes, og fastsætte vilkaarene herfor, eller afgøre, om lejemaalet skal ophøre, og samtidig fastsætte, om der skal udredes erstatning — og i bekræftende fald hvilken. Loven indeholder desuden regler om lejerens stilling, hvis ejendommen ønskes nedrevet eller ombygget, eller hvis udlejeren selv ønsker at drive erhverv i de omstridte lokaler, samt giver lejerens livsarvinger eller svigerbørn en ret til at indtræde i lejemaalet, saafremt de er oplært i branchen; den efterlevende ægtefælle har en ubetinget ret til at fortsætte lejemaalet.
    I SvJT 1935 (s. 391) er redegjort for et kompleks af lovforslag angaaende ægte og uægteskabelige børns retsstilling; disse forslag er d. 7. maj 1937 blevet love, der i hovedlinierne følger den i 1935 givne redegørelse. Med hensyn til loven om børn udenfor ægteskab skal kun anføres, at det, saafremt der er flere bidragspligtige barnefædre, paahviler hver enkelt at udrede normalbidraget fuldtud. Bidragene indkræves gennem landsnævnet for børneforsorg, og bidraget til moderen udbetales gennem det sociale udvalg. Alle bidrag af denne art indgaar i en særlig fond, hvis midler vil være at anvende til formaal vedrørende børneforsorgen i almindelighed. — Ændringsloven til arveloven, hvorefter børn udenfor ægteskab har samme arveret og arves paa samme maade som ægtebørn, indeholder desuden bestemmelse om, at fader og fædrene frænder kun tager arv efter barnet, saafremt der er tilfaldet dette nogen formue som arv eller gave fra faderen eller hans slægt, og de kan kun arve saa stor en del af barnets efterladte formue, som i værdi svarer til, hvad barnet saaledes har modtaget som arv eller gave fra faderen

og hans slægt; denne bestemmelse er motiveret ved, at en mand ikke maa have økonomisk interesse i at faa fastslaaet sit faderskab til barnet. Endvidere bestemmes, at fader og fædrene frænder ikke tager arv efter barnet, saafremt faderen ved avlingen har begaaet et forhold, for hvilket han ved dom er kendt skyldig efter straffelovens bestemmelser om kønsfrihedsforbrydelser. — Ved en ændring til loven om ægteskabets retsvirkninger er der aabnet adgang til at kræve bosondring, naar den anden ægtefælle ved ægteskabets indgaaelse uden hans vidende havde et arveberettiget barn udenfor ægteskab eller senere har faaet et saadant barn. Kravet maa framsættes inden 6 maanader efter, at vedkommende er blevet vidende om forholdet, og kan ikke fremsættes, hvis barnet er afgaaet ved døden, medmindre det har efterladt sig livsarvinger.
    I SvJT 1936 s. 648 og 1937 s. 871 er omtalt forslag til lov om foranstaltninger i anledning af svangerskab.¹ I denne forbindelse bør nævnes lov af 31. marts 1937 om bekæmpelse af sygelighed og dødelighed blandt børn i det første leveaar.
    Rets- og politivæsenet omhandles dels i lov af 7. maj 1937 om underretsdommeres og politimestres ansvar for deres personale, dels i lov af 18. maj 1937 om politiets og arrestvæsenets ordning m. v. Den første lov paalægger underretsdommere og politimestre ansvar for det tab, som i tjenestens udførelse forvoldes af deres fuldmægtige og øvrige kontorpersonale, forsaavidt de har udvist forsømmelighed ved personalets antagelse, ved tilrettelægningen af dets arbejde eller ved tilsynet med dettes udførelse. Loven er fremkaldt af dommerforeningen, som indstillede, at der skete ændring i den hidtil herskende anskuelse, at der paahvilede underretsdommerne og politimestrene et ubetinget økonomisk ansvar for fejl begaaet i tjenesten af det af dem antagne personale, hvilken anskuelse var en naturlig følge af den for retsplejereformen gældende ordning. — Den anden af de nævnte love ophæver delingen af politiet i kommunale politikorps og et statspolitikorps og indfører et for hele landet fælles politikorps under en rigspolitichef. Justitsministeren er politiets øverste foresatte. Loven indeholder nærmere regler om politiets opgave og samarbejdet mellem landets 72 politikredse m. m. En lignende deling som indenfor politiet har hidtil bestaaet paa fængselsvæsenets omraade, men denne deling ophører fremtidig, idet staten overtager samtlige kommunale arresthuse. —
    I SvJT 1937 s. 423 er der redegjort for den nye militære straffelov af 7. maj 1937.
    Den i SvJT 1937 s. 337, jfr. 1936 s. 130 og 1934 s. 304, omtalte lov om forbud mod at bære uniform har ved lov af 31. marts 1937 faaet gyldighed til 1. april 1940.
    I arbejdsforholdene greb lovgivningsmagten paany ind ved lov af 9. april 1937, som ophøjede et af forligsinstitutionen stillet mæglingsforslag til lov, og som indeholdt forbud mod lockout eller strejke i for-

 

¹ Ved en i rigsdagssamlingen 1937/38 gennemført lov er lovens ikrafttræde nudskudt fra 1. april 1938 til 1. oktober 1939; ændringen er begrundet i, at befolkningskommissionens arbejde ikke kan forventes at være tilendebragt førend i løbet af sommeren 1938.

nyelsesperioden. Jfr. om lignende indgreb fra statsmagtens side for at afværge truende storkonflikter mellem arbejdsgivere og arbejdere SvJT 1934 s. 303, 1935 s. 178 og 1937 s. 336. Af andre love, som omhandler arbejdsforhold, kan nævnes lov af 1. maj 1937, der tilsigter at igangsætte arbejder for derigennem at afhjælpe arbejdsløsheden, og lov af 7. maj 1937 om forbud mod overarbejde, som ligeledes tilsigter at formindske arbejdsløsheden. En lov af 15. febr. 1937 ophæver den i SvJT 1937 s. 466 omtalte lov om værn for erhvervs- og arbejdsfriheden. — Reglerne om lærlingeforholdet er blevet revideret ved lov af 7. maj 1937. Loven giver udførlige bestemmelser om lærekontraktens oprettelse og indhold, parternes gensidige forpligtelser, lærlinges uddannelse, svendeprøve, lærlingeforholdets ophør og tilsyn med læreforholdet.
    Søretten behandles i tre love: om forhyring og mønstring af skibsmandskab (31. marts 1937), om gennemførelse af den internationale konvention af 25. august 1924 om konnossementer (7. maj 1937) og om ændringer i søloven. Den første lov gennemfører bl. a. en forhyringsordning i overensstemmelse med det af arbejdskonferencen i Genua i 1920 vedtagne konventionsudkast. Den sidstnævnte lov om ændringer i søloven tilsigter i hovedsagen en àjour-føring af den gamle sølovs befragtningsregler og er resultatet af et nordisk samarbejde.
    Da regeringen ansaa det for urimeligt, om guldklausuler i gældsbreve, der hidrører fra tiden før d. 29. septbr. 1931, paa hvilken dag guldindløseligheden suspenderedes i Danmark, fremdeles skulde kunne gøres gældende, fik den gennemført en lov af 27. novbr. 1936, hvori bestemmes, at hvis et gældsbrev, som er udstedt før d. 29. septbr. 1931, forpligter skyldneren til i danske penge at betale et beløb i guldkroner eller beregnet efter værdien af et antal kroner i guld eller en paa anden maade fastsat mængde guld, skal fordringshaveren indtil videre ikke kunne støtte krav om at faa kapital eller renter beregnet efter guldværdien.
    Den i SvJT 1931 s. 567 omtalte lov om prisaftaler er afløst af lov af 18. maj 1937. Til udøvelse af kontrol med prisaftaler indenfor privat erhvervsvirksomhed nedsættes et raad. Til dette kontrolraad skal anmeldes aftaler eller bestemmelser, der med hensyn til pris-, produktions-, omsætnings- eller transportforhold træffes af en eller flere enkeltvirksomheder eller sammenslutninger indenfor de materielle erhverv, naar de paagældende aftaler eller bestemmelser vil kunne øve en bestemmende indflydelse paa forhold af nævnte art indenfor hele landet eller omraader af dette, saaledes at fri prisdannelse eller erhvervsudøvelse indenfor det paagældende omraade derved udelukkes eller væsentlig begrænses. Anmeldelsespligten gælder, uanset om en eller flere af de paagældende virksomheder maatte være hjemmehørende i udlandet. I tvivlstilfælde træffer handelsminsteren endelig afgørelse af, om anmeldelsespligt foreligger, ligesom han, hvor omstændighederne taler derfor, kan gøre undtagelse fra den foreskrevne anmeldelsespligt. Loven forbyder aftaler eller bestemmelser om forhold af den ovennævnte art, forsaavidt de paagældende aftaler eller bestemmelser medfører eller kan

antages at medføre urimelige priser eller andre samfundsmæssig urimelige indskrænkninger i den frie erhvervsudøvelse, herunder udnyttelse i nævnte henseende af vareknaphed el. lign.
    Af andre love fra rigsdagssamlingen kan iovrigt nævnes lov af 18. maj 1937 om hunde, der bl. a. indfører tvungen ansvarsforsikring for besiddere af hunde, samt love af 7. maj om kontrol med tilvirkning af krigsmateriel og om landets forsvar. — Den kommunale skattelovgivning er reformeret ved lov af 18. febr. 1937 om personlig skat til kommunen, lov af 31. marts om økonomisk udligning mellem de tre største hovedstadskommuner og lov af 14. april om en fælleskommunal udligningsfond; ved de to sidste love tilsigter man at opnaa en mere ligelig fordeling af det kommunale skattetryk end hidtil, hvor skatteudskrivningen varierede stærkt fra kommune til kommune.

Johs. Faurholt.