Det danske Sagførersamfund indtager den Særstilling ikke at være nogen privat Organisation. Sagførersamfundet er etableret ved Retsplejelovens § 139, der udtaler, at samtlige Sagførere udgør et Samfund, hvilket med andre Ord vil sige, at samtlige Sagførere er obligatoriske Medlemmer af denne Organisation.
    Retsplejelovens § 140 bestemmer, at Sagførersamfundet skal have en Bestyrelse, der benævnes Sagførerraad, og som bestaar af en Formand og tolv andre Medlemmer, alle valgte paa et almindeligt Sagførermøde efter Reglerne om Forholdstalsvalg. Saadanne almindelige Sagførermøder kan ikke blot sammenkaldes for at vælge Medlemmer af Sagførerraadet, men ogsaa for at afhandle andre Genstande vedkommende Sagførerstandens Forhold og Interesser (§ 142).
    Ifølge § 143 skal Sagførerraadet ikke blot paase, at Sagførerne i deres Forhold som saadanne holder sig Lovene efterrettelige, men ogsaa at de i deres Sagførervirksomhed undgaar alt, hvad der ikke kommer overens med den Hæderlighed, Nøjagtighed og Paalidelighed, som en offentlig beskikket Sagfører altid maa udvise. Sagførerraadet kan endvidere med bindende Virkning afgøre Salærtvistigheder, naar vedkommende Klient derom henvender sig til Sagførerraadet.
    Ifølge § 144 kan Sagførerraadet skride ind mod hvert enkelt Samfundsmedlem saavel af egen Drift som efter Begæring. Denne Ret til Indskriden gælder ikke blot Sagførerens egentlige Sagførergerning, men ogsaa hans Adfærd i andre Forretningsforhold eller andre Forhold af økonomisk Art.
    Sagførerraadet kan tildele Irettesættelser, forbyde Sagføreren Udførelsen af visse Sager eller Forretninger, paalægge Bøder indtil 5,000 Kr. og suspendere fra Sagførervirksomheden i indtil et Aar. I visse Tilfælde kan Afgørelsen indankes for Landsretten.
    I Henhold til § 147 har Sagførersamfundet en Vedtægt, som i sin nuværende Affattelse er stadfæstet af Kongen den 21. April 1933. Ved denne Vedtægt er det med Hjemmel i Loven bestemt, at Sagførerraadets Domsmyndighed udøves af et særlig Sagførernævn bestaaende af 11 Medlemmer.
    Sagførersamfundet er inddelt i 11 Kredse, hver med en Kredsbestyrelse

 

bestaaende af fem Medlemmer, for den Københavnske Kreds Vedkommen dedog af ni Medlemmer.
    Det samlede Antal af Medlemmer i det danske Sagførersamfund var ved sidste Aarsskifte 1604.
    Ved Siden af denne officielle Sammenslutning har man stiftet flere private Sammenslutninger af Sagførere. Den første var den saakaldte »Frie Sagførerforening», der begyndte at virke kort efter, at Sagførersamfundet var traadt ud i Livet ved Rpl.s Ikrafttræden den 1. Oktober 1919. Den frie Sagførerforening stod i ret skarp Opposition til det siddende Sagførerraad og vel overhovedet til Etableringen af en tvungen Organisation. Dens Rolle synes faktisk at være udspillet med den nye Vedtægts Gennemførelse for seks Aar siden, ved hvilken Lejlighed »Den frie Sagførerforening» fik gennemført sit Programpunkt om Forholdstalsvalg til Sagførerraadet.
    Hovedsagelig som Modvægt mod den frie Sagførerforening, men ogsaa med andre Opgaver, stiftedes for snart 15 Aar siden »Sagførerforeningen af 1924», og for et Par Aar siden saa en ny Sammenslutning Lyset: »Sagførerforeningen af 1937», der særlig har Varetagelsen af Sagførerstandens Erhvervsinteresser paa sit Program.

Henrik Sachs.