DANSK JURIDISK LITTERATUR 1939.

 

    Den juridiske Boghøst i Danmark har i Aaret 1939 været af relativt beskedent Omfang. Hovedindsatsen i det litterære Arbejde er ydet paa Lovkommenteringens og Tidsskriftafhandlingernes Omraade.
    Til den almindelige Retslære har Professor VINDING KRUSE ydet Bidrag ved sin som Særtryk af »Juristen» udgivne Afhandling: Viljeserklæringen (Nyt Nordisk Forlag, 1939. 90 S.), der slutter sig til den Aaret forud af samme Forfatter givne Fremstilling af Retskilderne. Med disse Afhandlinger er Grunden lagt til en længe savnet ny Universitetslærebog i den almindelige Retslære og Retskildernes Teori. Vinding Kruse giver i Retskildelæren en normativ Bestemmelse af Retskilderne med særlig Betoning af praktiske Hensigtsmæssighedshensyn som afgørende for Retskildernes Rang-Ordning og bindende Kraft. Han følger herved Linien i dansk Litteratur fra Ørsted og Bentzon, men fremhæver i Modsætning til sine Forgængere »Sagens Natur» ikke blot som selvstændig Retskilde, hvor de andre Retskilder svigter, men tillige som Retskildeprincip ved Fortolkning af Loven og ved Opstillingen af Analogi- og Modsætningsslutninger. Fremstillingen er endvidere særpræget ved den Vægt, der tillægges den juridiske Videnskab som Retskilde. Overfor den fra Hägerström udgaaede Retskildeteori stiller Forf. sig som bekendt afvisende, uden at han dog i de her omtalte Skrifter er gaaet ind paa en Drøftelse af de mellem ham og denne Skole foreliggende principielle Uoverensstemmelser, cfr. derimod en Debat i Ugeskrift for Retsvæsen 1940, S. 149 ff. og S. 177 ff. mellem Forf. og Professor Alf Ross om Retskildelærens Grundspørgsmaal. — I Læren om Viljeserklæringerne giver Forf. en kort og klar sammenfattende Undersøgelse af Hovedproblemerne i saavel de offentlige som de private Viljeserklæringer, hvoraf der er Grund til særlig at fremhæve Udviklingen S. 66 ff.

 

om Betydningen af Uoverensstemmelser mellem den Erklærendes Vilje og Erklæringens Ord.
    Overvejende af retshistorisk Karakter er Højesteretspræsident TROELS G. JØRGENSEN'S Samling af Foredrag og Afhandlinger i Skriftet Bidrag til Højesterets Historie (Ejnar Munksgaards Forlag, 1939. 292 S.). Dette Værk er udførlig anmeldt af Birger Wedberg i nærværende Tidsskrift 1939, S. 780 ff. Bortset fra de værdifulde historiske Oplysninger, Forf. meddeler i disse Afhandlinger, bl. a. gennem Offentliggørelse af Højesterets Voteringsprotokoller i en Række vigtige ældre Sager, har navnlig Forf.'s Redegørelse for Forholdet mellem Højesteret og Administrationen og hans Udvikling vedrørende Højesteretsdommens Funktion som Led i Retsdannelsen Krav paa betydelig Interesse.
    Indenfor den offentlige Ret foreligger nye Publikationer særlig paa Strafferettens og Procesrettens Omraade. Professor OLUF H. KRABBE har kort efter den nye Presselovs Ikrafttræden gjort denne til Genstan dfor en lærebogsmæssig Fremstilling i Skriftet Dansk Presseret (G. E. C. Gad's Forlag, 1939. 143 S.). Den klare og værdifulde Redegørelse for de nu gældende komplicerede presseretlige Retsregler, som Forf. giver i denne første danske Monografi paa Presserettens Omraade, er indgaaende anmeldt og paa enkelte Punkter suppleret af Højesteretsdommer Bohn-Rasmussen i Nordisk Tidsskrift for Strafferet 1940, S. 9 ff., og af mig i Ugeskrift for Retsvæsen 1939, S. 153 ff. — Fra strafferetlige Grænseomraader maa endvidere nævnes to betydningsfulde Skrifter af de lægevidenskabelige Professorer H. Helweg og Knud Sand. Professor HELWEG har med Lærebogen Den retslige Psykiatri i kort Omrids (H. Hagerups Forlag, 1939. 229 S.) givet en baade for Læger og Jurister meget tiltrængt og særdeles instruktiv Fremstilling af Retspsykiatriens Hovedpunkter. Navnlig Bogens Hovedafsnit om de sjælelige Abnormtilstande (S. 102 ff.), der bl. a. indeholder en indgaaende Redegørelse for de forskellige Psykopattyper, er af stor Interesse for enhver Jurist med Tilknytning til Strafferetsplejen. Som et Vidnesbyrd om, at Juristerne nu ogsaa har Forstaaelsen af, at dette Stof i høj Grad henhører under deres Interessesfære, kan nævnes, at et betydeligt Antal af de juridiske Studenter ved Københavns Universitet følger Professor Helwegs retspsykiatriske Forelæsninger og Patientdemonstrationer, skønt der ingen eksamensmæssige Krav stilles til dem indenfor dette Fagomraade. — Retslægeraadets Formand, Professor SAND har udsendt sin oprindelig i Nordisk Tidsskrift for Strafferet 1939, S. 283 ff. publicerede Afhandling om Den legale Kastration (København 1939, 106 S.) som Særtryk. I Afhandlingen redegøres for 10 Aars Erfaringer med legal Kastration i Danmark, nemlig for Tiaarsperioden 1929-39, i hvilket Tidsrum i alt 190 Personer er blevet kastreret i Henhold til de danske Kastrationslove af 1929 og 1935. Den fra et kriminalistisk Synspunkt overordentlig interessante Redegørelse konkluderer i en af det fremlagte Materiale underbygget Paavisning af den frivillige Legalkastrations fremragende kriminalterapeutiske og gode sociale Virkninger, der synes vundet uden væsentlige legemlige og sjælelige Skadevirkninger for de opererede Individer. — Fra ikke-juridisk Side er end-

 

videre i Aarets Løb fremkommet en Bog af kriminalistisk Interesse af den tidligere Fængselspræst HENNING HØIRUP: Fangen — vort Medmenneske (H. Hagerups Forlag, 1939. 216 S.), der rummer talrige fine psykologiske Iagttagelser fra Fængselslivet og sunde Reformforslag i human Aand. En anden Lægmands Skrift, EILER BAASTRUP: Dødsstraffen (Aschehougs Forlag, 1939. 228 S.) er sagligt og formelt af saa ringe Kvalitet, at den ligger under Lavmaalet for, hvad der er Grund til at recensere i denne Litteraturoversigt. — Af blandet Indhold, men dog overvejende af strafferetlig Interesse er endelig en lille Samling af Aviskronikker og Foredrag, som Byretsdommer Sv. LUND-ANDERSEN har udgivet under Titlen: Jura og Mennesker (Nyt nordisk Forlag, 1939. 60 S.). Forf.'s Betragtninger er inspireret af Sager, han har staaet overfor i sin praktiske Dommergerning, og Bogen er et glædeligt — i Danmark sjældent forekommende — Eksempel paa en Vekselvirkning mellem Dommerhvervets Erfaringer fra det praktiske Retsliv og litterær Virksomhed. Det lille Skrift er omtalt i SvJT 1940, s. 348.
    Fra Processens Omraade skal nævnes, at nærværende Anmelders systematiske Fremstilling af Den danske Strafferetspleje i Løbet af 1939 forøgedes med et 3. Hefte (G. E. C. Gads Forlag, 1939. 226 S.), omhandlende Straffesagens Gang i første Instans og Retsmidlerne (Anke, Kære og Genoptagelse). Heftet er anmeldt af Landsdommer Victor Hansen i Ugeskrift for Retsvæsen 1940, S. 10 ff.
    Paa Overgangen fra de nu nævnte Retsomraader til Privatretten foreligger et fortjenstfuldt Arbejde af den unge Nationaløkonom, cand. polit. KJELD PHILIP: En Fremstilling og Analyse af den danske Kriselovgivning 1931-38 (Studier fra Aarhus Universitets økonomiske Institut Nr. 3. Ejnar Munksgaards Forlag, 1939. 324 S.). I dette Arbejde gives en Oversigt over det store Kompleks af Krisebestemmelse — det drejer sig om ikke mindre end cirka 400 Love og Bekendtgørelser — der i det nævnte Aaremaal blev givet til Lempelse af Landbrugskrisen, Gennemførelsen af Landets Valuta- og Prispolitik, Beskæftigelsespolitik m. v. Hele denne omfattende og i Samfundets Forhold dybt indgribende Lovgivning, der er blevet til uden dybere Forberedelse, fremtvunget som den er af Døgnets Krav, gøres af Forf. til Genstand for en indgaaende økonomisk Analyse og objektiv Kritik, der ogsaa er af Interesse for Forstaaelsen og Vurderingen af den ekstraordinære økonomiske Lovgivning efter Værkets Afslutning. — I denne Forbindelse kan ogsaa nævnes et mindre Skrift af Landsretssagfører HANS KIRKESKOV: Realfinans — Værdifast Kapitalanbringelse (Aschehougs Forlag, 1939. 145 S), hvori Forf. redegør for Begrebet Værdifasthed og agiterer for Gennemførelsen af et System, hvorved Kapitaliseringen i fast Ejendom gøres værdifast.
    Et værdifuldt og i Praksis allerede meget paaskønnet juridisk Værk er paa Arbejdsrettens Omraade ydet af Docent ved Aarhus Universitet, Dr. KNUD ILLUM. Dette Værk, Den kollektive Arbejdsret (Ejnar Munksgaards Forlag, 1939. 404 S.), hvori de Retsforhold, som knytter sig til Udviklingen af Arbejdsgivernes og Arbejdernes faglige Organisationer, er gjort til Genstand for en meget tiltrængt systematisk Behandling,

 

med Hovedvægten lagt paa en grundig og selvstændig Belysning af de talrige Retsspørgsmaal, der knytter sig til det kollektive Overenskomstforhold, er kort anmeldt i nærværende Tidsskrift 1939, S. 793 og er af Paal Berg udførlig omtalt under Jævnførelse med norsk Ret i Tidsskrift for Rettsvitenskap 1940, S. 338 ff. I Ugeskrift for Retsvæsen 1940, S. 41 ff. har Højesteretsdommer A. Drachmann Bentzon ligeledes gjort Arbejdet til Genstand for en indgaaende kritisk Gennemgang, der har givet Anledning til supplerende Bemærkninger af Docent Illum i samme Tidsskrift S. 109 ff.
    Indenfor den private Formueret foreligger kun et enkelt, men til Gengæld særdeles vægtigt Arbejde, nemlig Professor HENRY USSING'S nye Lære- og Haandbog i Køb (G. E. C. Gads Forlag, 1939. 184 S.), der udgør første Del af Forf.'s Haandbog i Obligationsrettens specielle Del. Skønt Forf. i Forordet udtaler, at Bogen i vidt Omfang bygger paa Jul. Lassens grundlæggende Fremstilling i den Haandbog, han sammen med Ussing udgav i 1923, er Forholdet dog det, at det nu foreliggende Værk ikke blot udgør en med minutiøs Grundighed gennemført à jour Føring af Læren om Køb paa Grundlag af nyere Lovgivning, Retspraksis og Litteratur i og udenfor Danmark, men Forf. fremfører tillige paa talrige og væsentlige Punkter nye Synspunkter, saaledes med Hensyn til Spørgsmaalet om Koncentration af Genusforpligtelser til fremtidig at angaa individuelt bestemte Genstande, i Læren om Forholdet mellem Risiko og Ansvar, Erstatningsbetingelserne ved Genussælgerens Forsinkelse, Mangelsbegrebet m. v. Det er overflødigt overfor dem, der i øvrigt har Kendskab til Forf.'s Produktion, at tilføje, at hans Resultater overalt hviler paa en Grundmur af utrættelig Forskning og en til Bunds gaaende Tænkning.
    Fra Privatrettens Omraade skal endelig nævnes en med Københavns Universitets Guldmedaille prisbelønnet Afhandling af Landsretssagfører JAN KOBBERNAGEL: Baandlæggelse (Nyt nordisk Forlag, 1939. 372 S.), hvori Forf. har samlet og med Dygtighed bearbejdet et betydeligt, til Dels hidtil utrykt, Materiale vedrørende administrativ Praksis med Hensyn til Baandlæggelse af Arvemidler under og uden offentlig Kontrol, ligesom han har belyst Baandlæggelsens Retsvirkninger og under Jævnførelse med udenlandsk Ret taget Stilling til den fremtidige Udformning af Retsreglerne paa det omtalte vanskelige og vigtige Retsomraade.
    Som indledningsvis nævnt har der i Aarets Løb været gjort et stort Arbejde indenfor den danske juridiske Litteratur med Henblik paa Kommenteringen af gældende Love. Som de vigtigste Kommentar-Arbejder, der til Dels er af meget omfattende og indgaaende Karakter, skal her nævnes den store Kommentarudgave i to Bind af Retsplejeloven med Bilove ved VICTOR HANSEN, STEPHAN HURWITZ og ERWIN MUNCH-PETERSEN (G. E. C. Gads Forlag, 1939. 942 og 894 S.), den af Socialt Tidsskrift udgivne Noteudgave af Socialreformen, under Redaktion af H.DE JONQUIÈRES (G. E. C. Gads Forlag, 400 S.), Beværterloven af 15. Marts 1939 ved CARSTEN ARBØL og E. GROES-PETERSEN (Nyt nordisk Forlag, 1939. 184 S.), samt Byggeloven af 29. Marts 1939 ved EYVINDD SIVERTSEN (G. E. C. Gads Forlag, 1939. 218 S.).

 

    I det foregaaende er alene omtalt Skrifter i Førsteudgaver. Det bør dog ogsaa nævnes, at flere vigtige Nyudgivelser har fundet Sted af tidligere offentliggjorte Værker, hvorved disse i større eller mindre Grad er blevet revideret og forøget. Der er saaledes i Løbet af 1939 fremkommet 2.-Udgaver af Professor POUL ANDERSEN'S Næringsret, Professor KNUD BERLIN'S Statsforfatningsret II, Docent ILLUM'S Formueret og Professor KRABBE'S Betragtninger over Forbrydelser og Straf, hvori nu er medtaget Forf.'s tidligere i Ugeskrift for Retsvæsen 1930 og SvJT 1931 offentliggjorte Afhandlinger om ulovlig Omgang med Hittegods og om Forsøgets Strafbarhed.
    Endelig er der — ligesom i min forrige Litteraturoversigt — Grund til at fremhæve, at der for den, der vil orientere sig nærmere med Hensyn til hele den i Aarets Løb baade i og udenfor Fagpressen fremkomne juridiske Litteratur i Danmark, foreligger et fortrinligt bibliografisk Register i den af Landsretssagfører ERIK REITZEL-NIELSEN udarbejdede Litteraturfortegnelse (Dansk juridisk Litteratur 1939. Nyt Nordisk Forlag, 1940. 96 S.).

Stephan Hurwitz.