Nye danske kommissionsbetænkninger. I aaret 1936 nedsattes en kommission med professor, dr. juris O. A. Borum som formand til at overveje spørgsmaalene om revision af de gældende regler om arv og uskiftet bo, herunder spørgsmaalet om særlige arveregler for faste ejendomme, samt de særlige retsregler vedrørende borteblevne personer og til eventuelt at udarbejde forslag til forandring i lovgivningen paa de anførte omraader. Kommissionen har i maj 1941 afleveret et udkast til arvelov med tilhorende bemærkninger, i hvilket den har løst de den stillede opgaver. Det udtales i bemærkningerne bl. a., at det er en selvfølge, »at det fremragende svenske lovarbejde (arvelovene) har været af den allerstørste betydning for kommissionen ved udarbejdelsen af det foreliggende udkast. Det vil da ogsaa paa mange steder i bemærkningerne til de enkelte afsnit og paragraffer i udkastet ses, at de svenske regler direkte eller indirekte har øvet inflydelse paa det».
Omtrent samtidig med fornævnte betænkning fremkom der en betænkning fra den i 1930 nedsatte kommission, der havde faaet det hverv at overveje spørgsmaalene om revision af de gældende regler om konkurs og akkord og om indførelse af lovregler angaaende likvidation samt eventuelt at udarbejde forslag til forandring i lovgivningen paa det anførte omraade. Til kommissionens formand udnævntes professor, dr. juris H. Munch-Petersen, og efter hans død i 1934 overdroges det nuværende landsdommer Th. Myrdahlat føre forsædet. Kommissionens forslag bærer titlen: udkast til lov om gældsordning og omhandler konkurs, tvangsakkord, likvidation af insolvente aktieselskaber og behandlingen af tvistigheder og retsmidlerne herimod.
Fh.
Lagtext och lagmotiv. På 100-årsdagen av den kungl. förordning d. 13 aug. 1841, vilken skapade grundvalen för Danmarks fria kommunalstyrelse och därmed utgjorde ett led i enväldets avskaffande, höll inrikesministern KNUD KRISTENSEN ett tal, vari denne framstående parlamentariker utan förbehåll slöt sig till kritiken av vår tids danska lagteknik. Han hävdade, att man på enväldets tid skrev mycket klarare och mera lättförståeliga lagar. Den tidens lagar voro icke som nutidens ständigt föremål för tvivel och tolkningsspörsmål, och de behövde icke såsom våra dagars om och om igen revideras. Han framhöll såsom ett företräde hos den tidens lagstiftning, att man då hade för sed att inleda lagarna med en motivering till upplysning för domstolarna och gemene man. Statsrådet ansåg detta vara bättre än nutidens tillvägagångssätt, enligt vilket lagarnas förutsättningar endast framgå av kommittébetänkanden och riksdagstryck, tillgängliga för ett fåtal.