Juristyrket såsom levnadsbana. Till landets abiturienter har Sveriges yngre juristers förening liksom föregående år distribuerat en broschyr, nu benämnd »Juristyrket såsom levnadsbana». I broschyren återfinnas de uppgifter om studiekostnaderna, vilka refererats i SvJT 1941 s. 850 ff. Därjämte ger broschyren en översikt över utsikterna till anställning efter tingsmeriteringen med uppgifter om begynnelselöner och befordringsmöjligheter.
    I broschyren uppgives att det i landet årligen utexamineras omkring 70 jurister utöver ersättningsbehovet. Det framhålles att det med hänsyn till rådande förhållanden är av största vikt, att den unge studenten, som ämnar fortsätta sina studier, skaffar sig en ingående kännedom om vad de olika intellektuella banorna ha att bjuda. I syfte att bidraga härtill har föreningen utgivit broschyren.

 

K. R.

    Dansk lovgivning 1940/41. Efter statens tidligere pensionsordning var rettentil enkepension betinget af, at ægteskabet ikke varaldeles ophævet ved mandens død. Dette var ogsaa den almindelige regel baade efter de kommunale pensionsvedtægter og i tilfælde, hvorenkepensionen ydedes af de under offentligt tilsyn staaende pensionskasser eller var sikret ved tegning af en pensionsforsikring. Denne tilstand, hvorefter en fraskilt hustru ved ægteskabets opløsning saagodt som altid mistede enhver udsigt til at faa pension ved mandensdød, havde gentagne gange været genstand for kritik fra kvindeorganisationernes side, som bl. a. henviste til, at man i andre skandinaviske lande i et vist omfang har givet fraskilte hustruer adgang til atbevare pensionsretten. Efter at dette spørgsmaalet havde været behandlet i et af regeringen nedsat udvalg, fremsattes lovforslag forrigsdagen paa grundlag af den af udvalget afgivne betænkning. Loven af 14. marts 1941 om bevarelse af enkepension ved separation ogskilsmisse omfatter statstjenestemænd, kommunale tjenestemænd, tjenestemænd og funktionærer i offentlige institutioner, koncessionerede selskaber og private virksom heder samt andre, hvem der somled i deres tjenesteforhold er sikret en pensionsordning. Loven finderdog kun anvendelse paa pensionsordninger, hvorved pensionsbidrage-

JOHANNES FAURHOLT. 475nes størrelse og erlæggelse er uafhængig af, om den paagældende funktionær er gift eller ikke (kollektiv pensionsordning), i det lovens anvendelse paa disse ordninger antagelig ikke vil medføre nogen nævneværdig ændring af pensionsbidragene. Saafremt enkepension er sikretved overlevelsesrente, bestemmes det i dommen eller bevillingen, hvorvidt forsikringen skal overgaa til den fraskilte hustrus fri raadighed. — Ophæves et ægteskab ved skilsmisse, efter at have bestaaet imindst fem aar, og tillægges der den fraskilte hustru underholdsbidrag, bliver der ved dommen eller bevillingen at træffe bestemmelse om, hvorvidt hun skal bevare sin ret til enkepension. Den trufne afgørelse kan ikke ændres i medfør af ægteskabslovens § 71, som svarer til GB kap. 11 § 28. — Saafremt det ved skilsmissen er bestemt, at retten til enkepesion bevares, er den fraskilte hustru —forudsat at betingelserne for at erholde enkepension iøvrigt er til stede— berettiget til ved mandens død at oppebære pension efter ham, dog at pensionen i intet tilfælde kan udgøre et større beløb end dethende paa dødsfaldets tidspunkt i henhold til skilsmisse vilkaarene tillagte aarlige underholdsbidrag. Saafremt manden er afgaaet ved døden, efter at der er truffet afgørelse om, at der tilkommer hustruenTet til underholdsbidrag og pension, men inden bidragets størrelse erfastsat, eller saafremt bidraget midlertidigt er ekstraordinært forhøjet,formindsket eller helt bortfaldet, kan overøvrigheden fastsætte detbidrag, der vilde have været at betale, forsaavidt de ovennævnte forhold ikke havde foreligget.
    Har manden indgaaet nyt ægteskab, og er saavel hans fraskilte hustru som enken berettiget til enkepension, deles denne imellemdem i forhold til det antal paabegyndte aar, hvori hver af dem harværet gift med ham; den enkeltes andel skal i det mindste udgøre 1/3 af enkepensionen. Saafremt den fraskilte hustrus andel af pensionen herefter overstiger det hende tillagte underholdsbidrag, tilfalderdet overskydende beløb dog enken, saaledes at de tilsammen oppebærer den fulde enkepension. Den fraskilte hustrus ret til enkepension bortfalder, naar hun indgaar nyt ægteskab, og indtræder ikkepaany, selvom dette senere ophører ved dödsfald eller skilsmisse. Efter mandens død er bortfald af pensionsretten for den ene hustrusvedkommende ved dødsfald, nyt ægteskab eller paa anden maade udenbetydning for den anden hustrus pensionsforhold. — Efterlader manden sig flere fraskilte hustruer, finder reglerne tilsvarende anvendelse; i tilfælde hvor enkepensionen skal deles mellem flere end to berettigede, finder en ligedeling sted. Saafremt pensionen til en fraskilt hustru herefter overstiger det hende tillagte underholdsbidrag, vildog det overskydende beløb tilfalde den af de øvrige pensionsberettigede, hvis ægteskab har haft den længste varighed. — Saalænge afgørelsen om underholdsbidrag til den fraskilte hustru ikke behørigter anmeldt for den myndighed eller institution, hvem det paahvilerat udrede pensionen, kan denne med frigørende virkning udbetalestil enken.

476 JOHANNES FAURHOLT.    Naar en pensionsordning beror paa medlemskab i en pensionskasse eller er tegnet som en forsikring, og det ved en aktuarmæssig opgørelse godtgøres, at fraskilte og fraseparerede hustruers adgang til pension eller andel i saadan ved deres tidligere ægtefælles død medfører forøgede udgifter for den institution, som skal udrede enkepension, skal en forholdsmæssig nedsættelse af de efter lovens ikrafttræden tillagte enkepensionsydelser kunne finde sted. — Loven finderikke anvendelse i tilfælde, hvor ægteskabet er aldeles ophævet inden lovens ikrafttræden den 15. mars 1941.
    Den i SvJT 1941 s. 858 nævnte lov om begrænsning i adgangentil at tinglyse gœld. paa fast ejendom er blevet forlænget ved lov af 30. juni 1941. Den nye lov svarer i hovedsagen til den tidligere lov. Af nye bestemmelser maa framhæves, at loven ikke skal være tilhinder for tinglysning af skifteekstrakter, selvom de ved skifteekstrakten sikrede arvekrav ikke kan faa plads indenfor ejendommens laanegrænse. Saadanne arvekrav skal derimod tages i betragtning ved afgørelsen af, i hvilket omfang der kan tinglyses yderligere gæld paaejendommen, medens det med hensyn til gæld efter tinglyste høstpantebreve og gæld efter tinglyste pantebreve for laan ydet af statskassen til fremme af tørveproduktionen bestemmes, at disse arter afgæld ikke skal henregnes til de foranstaaende hæftelser ved afgørelsen af, i hvilket omfang ejendommen yderligere kan behæftes. Endvidere er der givet særlige regler for omkostninger ved nybygninger. Tinglysningsdommeren skal nægte at tinglyse dokumenter indeholdende bestemmelser, om hvilke det maa anses for overvejende sandsynligt, at de er truffet med det formaal at omgaa lovens bestemmelser.
    Loven om krigsforsikring af bygninger, som er omtalt i SvJT 1941 s. 855, er ved lov af 26. August 1941 udvidet til at omfatte alle forsikrede bygninger, som helt eller dog overvejende anvendes ellerer indrettet til at anvendes til industri, haandværk og handel elleropbevaring af varer og lign. En del af de andre krigsforsikringsloveer ogsaa blevet ændret ud fra de erfaringer, som forholdene harbragt. Nye er lovene om krigsforsikring af havne (18. marts 1941), aflandbrugsjord og af elektriske luftledningsanlæg for stærkstrøm (begge af 30. juni 1941).
    Ved et tillæg til straffeloven af 18. februar 1941 er der fastsat straffor den, der udbreder rygter, som er egnet til at skade landets interesser i forhold til udlandet, selvom udbredelsen ikke sker offentlig. Straffen for spioneri er, saafremt det drejer sig om efter retninger vedrørende militære anliggender, blevet forhøjet til fængsel paa livstid, i mindre grove tilfælde tidsbestemt fængsel ikke under 1 aar. Med samme straf straffes den, der i forhold til udenlandske militære styrker, der efter overenskomst med den danske regering befinder sig her i landet: 1) træder i modstandernes krigstjeneste elleryder modstanderne en bistand, der er egnet til at udsætte disse militære styrkers sikkerhed for fare, 2) ødelægger, beskadiger eller bortskaffer krigsmateriel eller indretninger, der tjener disse styrkers for-

DANSK LOVGIVNING 1940/41. 477maal, eller paa anden maade hindrer eller forstyrrer saadanne genstandes anvendelse, eller 3) i øvrigt foretager handlinger af lignendekarakter, som er egnede til alvorligt at skade Danmarks interesser i forhold til udlandet. Bestemmelserne omfatter ogsaa handlinger, derbegaas af danske statsborgare udenfor den danske stats omraade.Indledes der undersøgelse for overtrædelse af de nævnte bestemmelser mod en person, der opholder sig uden for den danske stats omraade eller ikke kan findes, kan retten ved kendelse bestemme, at derskal lægges beslag paa den formue, som sigtede maatte besidde eller erhverve her i landet. Beslaglæggelsen vedvarer, indtil sagen er endeligafgjort. Saafremt sig tede har en stilling eller driver en virksomhed,hvortil offentlig udnævnelse, beskikkelse, autorisation, bevilling, næringsbrev eller lignende kræves, kan endvidere ved nævnte kendelseretten til denne stilling eller virksom hed bringes til ophør, saalængebeslaglæggelsen varer. Loven, der traadte i kraft straks, fik anvendelse ogsaa paa paa begyndte, men endnu ikke afsluttede sager, uanset om afgørelsen maatte blive strengere end efter den hidtil gæidendelovgivning. Der er fastsat særlige regler om paatale, sagens behandling og om anke.
    I denne forbindelse maa nævnes et tillæg til retsplejeloven, hvis bestemmelser tilstræber effektivt at sikre hemmeligholdelsen af oplysninger, der fremkommer under retssager, og som, hvis de komtil udenforstaaendes kundskab, kunde være til skade for statens sikkerhed eller forhold til fremmede magter, se SvJT 1942 s. 369.
    Sluttelig skal omtales lov af 22. august 1941, ved hvilken alle kommunistiske foreninger og sammenslutninger forbydes, og de bestaaende vil straks være at opløse. Kommunistisk agitation eller virksom hed af enhver art er forbudt; dette gælder, uanset om der foreligger tilslutning til nogen forening. Personer, hvis adfærd har givet særlig grund til at antage, at de vil deltage i kommunistisk virksomhed eller agitation, kan efter justitsministerens bestemmelse eller med hans godkendelse tages i forvaring, naar dette skønnes nødvendigt af hensyn til statens sikkerhed eller dens forhold til fremmede magter. Enhver, der tages i forvaring, skal inden 24 timer fremstilles for Københavns byret, der ved kendelse beslutter, om forvaringen skalopretholdes; begæringen om forvaringens opretholdelse vil, naarjustitsministerens bestemmelse eller hans godkendelse foreligger, væreat tage til følge, med mindre der maa antages at foreligge en aabenbar fejltagelse med hensyn til vedkommendes identitet eller hidtidige deltagelse i kommunistisk virksomhed eller agitation. Saafremt det ikkekan naas inden 24 timer at fremstille den, der er taget i forvaring, for Københavns byret, vil han inden samme frist være at fremstillefor en anden dommer ved underret, der modtager hans forklaring. Beslutning om forvaringstagelse træffes ogsaa i dette tilfælde snarestmuligt af Københavns byret. Overfor byrettens kendelse kan saavelden, der er taget i forvaring, som det offentlige rejse kæremaal til højesteret; i det sidste tilfælde har kæremaalet opsættende virkning. For

478 DANSK LOVGIVNING 1940/41.varingen skal ophøre, saasnart den ikke længere skønnes nødvendigaf hensyn til statens sikkerhed eller dens forhold til fremmede magter; bestemmelse herom træffes af justitsministeren, og denne giver hver 3. maaned et særligt rigsdagsudvalg meddelelse om, hvilke personer der er eller i den forløbne periode har været taget i forvaringi henhold til loven med angivelse af grundlaget for forvaringstagelsen. Det bestemmes endvidere i loven, at den formue, der maatte tilhørede kommunistiske foreninger og sammenslutninger, samt disses arkiv, protokoller og lign., vil være at tage i forvaring af det offentlige.
 

 

Johannes Faurholt.