Erhvervelse af fast ejendom i Danmark. Den ekstraordinære pengerigelighed har medført en forøget efterspørgsel efter fast ejendom — både i by og på land — og denne efterspørgsel har også haft indflydelse på ejendomspriserne. Da denne kapitalanboringelse må antages kun at være midlertidig, og da prisudviklingen bl. a. har virket hindrende for unge landmænds erhvervelse af egen ejendom, er der ved lov af 8. juli 1943 indført en række regler, som tilsigter at begrænse den midlertidige erhvervelse af fast ejendom.
Loven omfatter ikke erhvervelse ved arv eller gennem tvangsauktion, men alene de tilfælde, hvor nogen ved frivillig aftale vil købe en fast ejendom. I så fald skal skødet, for at tinglysning kan ske, i følgende tilfælde være forsynet med påtegning fra vedkommende myndighed om, at tilladelse til købet er meddelt: 1) Såfremt sælgerens adkomst er tinglyst den 28. maj 1943 (da lovforslaget blev forelagt rigsdagen) eller senere, og der ved anmeldelsen til tinglysning af køberens skøde ikke er forløbet 2 år fra tinglysning af sælgerens adkomst. 2) Såfremt ejendommen ikke købes af enkeltpersoner eller anpartsvis af enkeltpersoner; bestemmelsen tilsigter at hindre, at ejendommene i unaturligt omfang overdrages til selskaber og firmaer. Angår købet en landbrugsejendom, kræves der endvidere tilladelse fra myndighederne: 3) Såfremt køberen ikke for tinglysningsdommeren kan forelægge en erklæring fra vedkommende kommunalbestyrelse om, at ejendommen er forsynet med inventar, besætning og avl i det omfang, som er nødvendigt for på forsvarlig måde at opretholde den for ejendommen normale driftsform, og om, at disse effekter omfattes af købet, 4) Såfremt køberen ikke i et sammenlagt tidsrum af mindst 2 år indenfor de sidste 5 år har været ejer eller bruger af en landejendom eller har været beskæftiget ved praktisk landbrugsarbejde eller besøgt landbrugsskoler eller husmandsskoler. Ophold på andre skoler samt militærtjeneste og sygdom medregnes ikke i de nævnte tidsrum af 2 og 5 år. Tilladelse udkræves dog ikke i medfør af denne bestemmelse, såfremt sælgeren inden den 27. juni 1943 har udstedt eller skriftligt har forpligtet sig til at udstede skødet.
Lovens regler finder tilsvarende anvendelse på mageskifte.