JAN KOBBERNAGEL. Erhvervsretten i Grundtræk. København 1944. Einar Harcks Forlag. 442 s. Kr. 13.50.

 

    Landsretssagfører Kobbernagel, der er Docent ved Handelshøjskolen i Kobenhavn, har skrevet denne Lærebog i »Erhvervsret» for Handelshøjskolens Studerende, idet dette Fag indgaar som Eksamensfag for disse. Indtil 1939 var »Handels- og Vekselret» Betegnelsen for det juridiske Fag ved Højskolen, men det er blevet udvidet under Hensyn til den Betyding ogsaa andre Erhverv har faaet ved Siden af Handelen, saaledes at Erhvervsretten omfatter alle de Retsregler, der anses for at have særlig Betyding for Erhvervslivet.
    Forfatteren begynder med en kort Gennemgang af Rettens Grundelementer (almindelig Refslære), derefter følger Afsnit II Kontrakter (herunder Køb, Tinglysning, Prioritering, Laan og Kredit, Tjenesteydelse, Entrepriseforhold, Befragtning, Kommission og Fuldmagt, Forsikring), Afsnitt III Virksomhedsformer (Selskabsretten), Afsnit IV Konkurrensens Regulering (derunder Næringsret, Regulering af Salg og Reklame, Prisregulering, Enerettigheder), Afsnit V Retsforfølgning og Skifte. Bogen er derhos forsynet med et udførligt

Sagregister samt et Lovregister, der dog har den Mangel, at Lovenes Data er udeladt.
    Da Bogen er skrevet for Studerende uden elementære juridiske Kundskaber og omfatter et omfangsrigt juridisk Stof, er den anlagt populært og paa mange Punkter kortfattet. Forfatteren har imidlertid efter mit Skøn løst sin Opgave godt. Hans Systematik er overskuelig, hans Sprog er klart, og Retsreglerne er fremstillet saaledes, at Bogen er let at læse og derfor velegnet for den Læsekreds, den henvender sig til.
    Den egner sig ogsaa til Haandbog for Erhvervsdrivende, der hurtigt vil have et Overblik over Retsspørgsmaal af Betydning for deres Disposisioner, hvorfor Bogen sikkert udfylder et Savn, idet den er den første samlede Fremstilling af Erhvervsretten i videre Forstand.
    Der er imidlertid altid den Fare ved at give en populær og koncentreret Fremstilling af et stort juridisk Stof, at man let kommer til at fremstille Retsregler for summarisk eller saa omskrevne, at de kan misforstaas af Læseren. Forfatteren har ikke helt undgaaet denne Fare, idet der nogle Steder i Fremstillingen er Pletter af denne Art, ligesom der hist og her gives en noget misvisende Fremstilling og Kritik af visse Lovbestemmelser.
    S. 194 sidestilles saaledes Funktionærlovens § 3 og Medhjælperlovens § 31, uden at der gøres opmærksom paa den Forskel, der er i Reglerne. S. 273 betegnes Aktielovens § 51 med Urette som noget »vildledende» og »overflødig», idet Forfatteren ser bort fra, at Aktieselskaber kunde vedtage at give Tantième til Bestyrelse, selv om denne tages af paabudte vedtægtsmæssige Henlæggelser — altsaa ud over de lovpligtige — hvis Lovreglen ikke forbød det. S. 274 gengives en Bestemmelse i samme Lovs § 50 misvisende, idet det siges, at et Bestyrelsesmedlem ikke maa deltage i Afstemning, hvis Spørgsmaalet angaar en Aftale med en Trediemand, i hvis Forhold han har en betydeligere Interesse, der kan være stridende med Selskabets, f. Ex. hvis det er en Slægting eller nærstaaende Ven. I Loven staar de udhævede Ord ikke, der staar: »for saa vidt han deri..», hvilket giver en anden Mening og fører til, at det nævnte Exempel ikke kan benyttes generelt. Det kunde — hvis Forfatterens Gengivelse var rigtig — efter Omstændighederna blive svært for Bestyrelsen i et Familieaktieselskab at træffe nødvændige Afgørelser.
    S. 365 siges det, at det ikke er til Hinder for Opnaaelse af et Patent, at det bagefter viser sig, at Opfindelsen tidligere er gjort af andre i Udlandet, naar den faktisk var ukendt i Danmark ved Patentets Anmeldelse. Mange, deriblandt undertegnede, vilde finde en saadan Bestemmelse bedre end den gældende, hvorefter kun Kendskab til Opfindelsen gennem tidligere almindelig tilgængeligt trykt Skrift er patenthindrende, medens dette ikke gælder f. Ex. aabenlys Anvendelse, offentlig Fremlæggelse af en Patentansøgning eller offentlig Udstilling af den opfundne Genstand i Udlandet. S. 367 faar man det Indtryk, at der i det hele gælder lignende Betingelser for Opnaaelse af Mønsterbeskyttelse som for Patenter, medens der netop er den væsentlige Forskel, at Patentkommissionen skal foretage en Nyhedsundersøgelse af Patentansøgninger, medens en saadan Undersøgelse ikke foreskrives for Ansøgninger om Mønsterbeskyttelse.

    Imidlertid gengives Retsreglerne i det store og hele rigtigt og kommenteres forstandigt, men Forfatteren er ikke fri for af og til at udtale sig for flot og absolut, hvilket ikke hører hjemme i en Lærebog af denne Art, ogsaa fordi Begrundelsen af de indtagne Standpunkter paa Grund af Bogens hele Anlæg ikke bliver fyldestgørende.

Poul Jacobsen.