En Mindedag i dansk Retsvæsen. Den 1. Oktober 1944 er der hengaaet 25 Aar, siden den store danske Rettergangsreform traadte i Kraft. Et Tilsagn om gennemgribende Ændringer af Retsplejen var givet allerede i Grundloven af 1849; betydelige Kommissionsarbejder var udførte, megen Agitation var iværksat og talrige Forsøg var gjorte, inden det i April 1916 lykkedes Stats- og Justitsminister C. Th. Zahle at faa Reformlovene vedtagne paa Rigsdagen. Som bekendt bygger den danske Rettergang, der nu har været praktiseret i et kvart Aarhundrede, paa Principperne: Forhandlingernes Mundtlighed og Offentlighed, Umiddelbarhed i Bevisførelsen og fri Bevisbedømmelse. I Strafferetsplejen afløstes det tidligere Inkvisitionssystem af Anklageprocessen, hvorfor en særlig Anklagemyndighed blev etableret; den udenfor Hovedstaden praktiserede Forening af Underretsdommerens og Politimesterens Funktioner hos en og samme Embedsmand blev ophævet, og i Straffesager om betydeligere Forbrydelser indførtes Lægdommeres Medvirken gennem Nævningeinstitutionen, hvis Omraade senere er blevet indskrænket, men til Gengæld suppleret med en vidstrakt Tilkaldelse af Domsmænd, hvis Kompetence i meget svarer til de svenske nämndemäns. Forskellen mellem Nyt og Gammelt i Procesmaaden var i Danmark ikke saa lidt større, end den vil være i Sverige, naar rättegångsbalken af 1942 sættes i Værk. Kun paa et meget begrænset Felt, nemlig ved Sø- og Handelsretten i København, havde man — siden 1905 — praktiseret en Proces, der svarede til den af Retsplejelovene indførte. Stor Interesse vistes det vigtige forberedende Arbejde, der tilsigtede, at Dommere og Advokater kunde staa rustede til deres nye Opgaver under den mundtlige Rettergang, og selv om der paa Forhaand hørtes baade Kritik og Udtryk for Skepsis, blev de nye Principper gennemgaaende ført ud i Praksis med Sikkerhed og Loyalitet. Den Ængstelse og Modvilje, der havde hersket hos nogle enkelte — hovedsagelig naturligvis blandt de ældre — svandt snart efter 1. Oktober 1919; man horte saa godt som aldrig de ved saadanne Lejligheder traditionelle Henvisninger til »den gode gamle Tid», og der var ikke gaaet ret mange Aar under den nye Rettergangs Regime, før den praktisk talt undtagelsesfrit betragtedes som et afgørende Fremskridt, som det vilde være utænkeligt at opgive.

V.

 

    De juridiske Eksaminer ved Danmarks to Universiteter er nu efter længere Tids Debat blevet ændrede ved en i Slutningen af Juli udstedt Anordning, saaledes at den nye Studieordning kunde træde i Kraft samtidig med

Universitetsferiens Afslutning. Studieordningens Revision tilsigter en Forkortning af Studietiden, først og fremmest gennem en Nedskæring af Hukommelses-Stoffet, hvorved tillige skulde opnaas, at Studiet i videre Omfang kommer til at foregaa ved selve Universitetet, medens den private Manuduktion begrænses. Nogle Eksamensfag afløses af Kursus i den paagældende Disciplin, saaledes at en Attest for at have gennemgaaet det paagældende Kursus træder i Stedet for Eksamination og Karaktergivning. I Strafferet beskæres det hidtil krævede Eksamenspensum til Fordel for et nyindrettet Kursus i Kriminologi. Undervisningen i dette nye Fag overdrages Sekretæren i Dansk kriminologisk Selskab, Magister Karl O. Christiansen.

V.