Vederlag for udlån og udleje af bøger. Nævnte spørgsmål har gennem længere tid været under debat i Danmark med henblik på en praktisk løsning, og en sådan er nu tilvejebragt, dels ad frivillighedens vej, dels gennem lovgivningen.
    1. En afgift til forfatterne for deres bøgers udlån i boghandlernes læsekredse og lejebiblioteker er fastslået gennem aftale mellem Dansk Forfatterforening og boghandlernes organisationer. Ved denne aftale er der oprettet en »Dansk Forfatterfond», hvis vedtægter har opnået kgl. stadfæstelse d. 22. okt. 1943. Enhver låner i de af boghandlerne oprettede læsekredse og lejebiblioteker betaler en årlig afgift på 1 krone, og

 

beløbet fordeles til de i læsekredsene for det pågældende år repræsenterede forfattere, og til eventuelle enker efter sådanne, i ligefremt forhold til det antal bøger, hvormed vedkommende forfatter i sidste sæson har været repræsenteret i samtlige de læsekredse, der omfattes af ordningen, idet der dog bortses fra småbeløb. Såfremt der efter fradrag af administrationsudgifter og henlæggelser er over 50,000 kr. til rådighed, kan der dog uddeles indtil 6,000 kr. til lødige forfattere, der ikke i særlig grad har været repræsenteret i læsekredsene, f. eks. lyrikere. I 1944 og 1945 har der kunnet uddeles henholdsvis ca. 65,000 kr. og ca. 55,000 kr. til danske forfattere efter disse regler, og det har vist sig, at ordningen rent praktisk er let realisabel og har givet gunstige resultater. Det er gennemgående de mere lødige forfattere, der opnår større andel i beløbene, og adskillige af disse har oppebåret beløb på mellem 1,000 og 3,000 kr. hver.
    2. Samtidig har man søgt gennem lovgivningen at tilvejebringe afgifter til forfatterne for deres bøgers udlån gennem de offentlige biblioteker, »folkebibliotekerne», og en ordning var meget nær ved at blive realiseret i sommeren 1943, da de tyske ultimative krav til regeringen satte Rigsdagen ud af spillet d. 29. august. Efter befrielsen d. 5. maj 1945 genoptogs arbejdet påny, og det er nu resulteret i en lov af 30. marts 1946, hvorefter staten forhøjer sit tilskud til de nævnte biblioteker med 5 %, således at dette beløb indgår i ovennævnte »Dansk Forfatterfond» til fordeling blandt forfatterne »som Vederlag for det gennem Bibliotekerne stedfindende offentlige Udlaan af de paagældende Forfatteres Bøger». I motiverne hedder det, at »Ministeriet maa finde det af ganske afgørende Betydning, at der tilvejebringes en Ordning, hvorved der kan ydes Forfatterne et rimeligt Vederlag for den Udnyttelse af deres Værker, som finder Sted gennem Bibliotekernes offentlige Udlaan». Beløbet 5 % af statstilskuddet findes »rimeligt og retfærdigt».
    Kun nulevende danske forfattere samt enkerne efter de forfattere, der er døde efter 1. april 1946, får andel i biblioteksafgiften. Der bortses fra alle værker med flere forfattere, fra oversættelser og bearbejdelser, medens på den anden side alle originale værker kommer i betragtning, uanset om det drejer sig om skønlitteratur eller faglitteratur. Fordelingen foregår på grundlag af opgivelse fra hvert bibliotek af, hvor mange bøger der findes i udlånsafdelningen af vedkommende forfatter, hvorfor bibliotekerne ved ordningens indførelse til fondet må indgive opgørelse over deres bestand, medens de i de følgende år kan nøjes med at tilmelde afgang og tilgang. Årlig anmeldelse kræves også fra de forfattere, der ønsker at komme i betragtning ved fordelingen, de skal opgive adresse, samt afgive liste over de bøger, de ønsker taget i betragtning ved fordelingen. Dette sidste krav er blevet kritiseret, men det er sikkert af praktiske grunde nødvendigt at opretholde det. Ordningen forudsætter en del administration, men ud fra de erfaringer, der allerede er indhøstede med hensyn til læsekredsafgiften (jfr. ovenfor under nr. 1.) skulde der ikke kunne forekomme større vanskeligheder.

    Biblioteksafgiften vil i året 1946—47 indbringe 145,900 kr. til fordeling mellem forfatterne. Med læsekredsafgiften bliver det samlede udbytte til forfatterne omkring 200,000 kr.

Torben Lund.