Lønforbedring for den danske dommerstand. Det med stor interesse imødesete forslag til en ny lønningslov for tjenestemænd er nu vedtaget i den danske rigsdag, se lov nr. 301 af 6. juni 1946. Efter redaktionens anmodning skal her gives en kort oversigt over dommeres lønforhold i Danmark.
    I nedenstaaende skema er tallene efter tjenestemandsloven 1931 skrevet med almindelige typer, tallene efter den nye lov med kursiv.
    Den egentlige grundløn for dommere i højesteret og landsret er ikke forhøjet; derimod forhøjes lønnen noget for dommere i underretterne.

 

 lønpen-sions-givende tillægbestil-lings-tillægrepre-sentations-tilæg, skattefritdyrtids-tillæg, for aaret 1946ialt
Højesterets-præsident

15 000

15 000

 

2 040

4 800

4 800

 

1 800

3 996

3 840

23 796

27 480

Højesterets-dommer

12 000—13 200

13 200

 

2 040

 

3 600

 

3 996

3 840

15 996—17 196

21 48022 680

 

Præsidenter

12 000—13 200

12 00013 200

 

2 040

 

3 600

 

1 200

3 996

3 840

15 996—17 196

22 68023 880

lands-dommere

9 600— 10 800

9 60010 800

 

1 8001 920

 

2 400

 

3 696—3 996

3 6003 840

13 296—14 769

17 40018 960

dommer i Underret

7 800—9 300

8 40010 200

 

1 6801 920

1 2001 

3 408—3 696

3 3603 840

11 208—12 996

14 64017 160

1 Til dommere, der ikke har bekræftelsesvederlag fra tinglysning.

NORDISKT OCH INTERNATIONELLT. 801    Endvidere gives der alle tjenestemænd et nyt pensionsgivende tillæg til grundlønnen, medens paa den anden side antallet af de ikke pensionsgivende dyrtidstillæg nedsættes noget.
    Een dommer, nemlig præsidenten i højesteret, har udover den egentlige løn haft et bestillingstillæg, der ikke var pensionsgivende. Nu faar alle de dommere, der ikke har særlige indtægter fra tinglysningsvæsenet (»bekræftelsesvederlag»), bestillingstillæg. Paa den anden side ophæves den særlige regel, der siden 1933 har været gældende for dommere i højesteret og landsretterne (men ikke ved underretterne), hvorefter pensionen er af samme størrelse som den sidst oppebaarne embedsindtægt; denne regel havde været praktiseret i et vidt omfang ogsaa tidligere, men blev lovfæstet, da man i 1933 indførte 70-aars aldersgrænsen for dommere. Nu skal alle dommere, der udnævnes efter den nye lovs ikrafttræden alene have almindelig pension. For dommerne i højesteret og landsretterne er det en ret væsentlig forringelse af deres økonomiske forhold, der ligger i pensionsnedgangen.
    En anden forringelse vil opstaa, hvis man, som det synes at være meningen, ved embedsledighed fratager de dommere, der har tinglysningen under sig, de ofte ret betydlige ekstraindtægter for bekræftelsesvederlaget og i stedet giver dem et bestillingstillæg paa 1200 Kr., som nu ved det nye forslag gives alle kriminaldommerne.

T.-J.