Til retshistorikeren Carl Westrup's 75-årsdag. Den i retshistorisk videnskab højt ansete danske videnskabsmand Carl Westrup fylder den 11. august 1949 75 år. Der er al mulig grundtil også for nordisk retsvidenskab at hylde Westrup, fordi han i international videnskab har bidraget til at kaste glans over nordisk retsforskning.
Dr. juris Carl Wium Westrup er født i Helsingør, som anført, den 11. august 1874, blev candidatus juris 1899. I årene 1900—1914 virkede han på forskellige områder i retspraksis. I 1920 blev han kgl. stiftsskriver i Sjællands amt og værge for Roskilde domkirke og beklædte denne stilling til 1938. Han har imidlertid ofret den væsentligste del af sit liv på retshistorisk forskning; og når han her har opnået så betydelige resultater, skyldes det, at han har koncentreret alle sine evner om dette arbejde og således i sit livs gerning gennemført Søren Kierkegaards ord: viljens renhed er at ville ét.
Da en stor del af hans videnskabelige arbejde ligger på ejendomsrettens område, kan jeg for mit eget vedkommende bringe ham en varm tak for den åndelige berigelse, hans bøger på disse områder har været for mig. Jeg har altid i mine fremstillinger også af den positive ret lagt stor vægt på og ofret lang tids studier på den retshistoriske udvikling, dels fordi det historiske stof i sig selv er interessant og efter min erfaring liver stærkt op for de studerende midt i det tørre positive retsstof, og dels, fordi den retshistoriske udvikling giver den rette baggrund for og dybere forståelse af den gældende ret. Jeg har maaske derfor visse forudsætninger for at vurdere Dr. Westrups indsats i ejendomsrettens historie; jeg sætter den meget højt. På retshistoriens andre områder vil jeg derimod nedenfor lade andre, der er mere kompetente end jeg, tale.
Som umiddelbare vidnesbyrd om, hvor stor en anseelse Dr. Westrup nyder i den internationale videnskabelige verden, kan nævnes, at han i 1940 blev redaktør ved tidsskriftet »Archives d'Histoire du Droit Oriental», Section Rome républicaine, Bruxelles, i 1943 Consigliere ved Consiglio direttive del Istituto internazionale di Diritto Romano »Vittorio Scialoja», Rom, og i 1948 Membre du Conseil de Direction de la »Revue internationale des Droits de l'Antiquité», Bruxelles.
Om Carl Westrups afhandling: Recherches sur les formes antiques du mariage dans l'ancien droit romain (Det kgl. Danske Videnskaber-
nes Selskab, Hist. Filol. Medd., XXX, 1) skriver A. Ernout (membre de l'Institut) i »Revue de Philologie, 1946»: »Sur l'histoire de ces coutumes, religieuses et juridiques, sur leur parenté avec des coutumes d'autres peuples de la famille indo-européenne, l'exposé de M. Westrup, exposé clair, précis, bien informé, projette une lumiére nouvelle. Il explique quantité de notions touchant au mariage: adultère et répudiation, sens et étendue de la manus et de la patria potestas; droits de mari sur la femme; il éclaire les rapports matrimoniaux entre patriciens et plébéiens; la naissance et l'évolution du mariage plébéin. Cette étude d'un rite permet d'assister à la transformation progressive de la société romaine, et a l'effacement peu a peu réalisé de son caractère primitivement aristocratique. Ce livre est à lire, non seulement par les juristes, mais par les historiens et les philologues.»
Om Westrup's hovedværk »Introduction to early Roman Law. Comparative sociological studies» skriver den højt ansete Rudolf Düll i »Zeitschrift der Savigny-Stiftung für Rechtsgeschichte» i en overordentlig indgående og anerkendende anmeldelse af dette værk bl. a. følgende: »Das Buch zeigt das bekannte starke Einfühlungsvermögen des Verf., in die vorgeschichtlichen Entwicklungen und gibt Verf. Gelegenheit, seine reiche Kenntnis zu den frühgeschichtlichen Quellen der Rechte aller möglichen Völker heranzuziehen. Neben indogermanischen Rechten der Antike werden u. a. Rechtsgebräuche der alten Ägypter, der Babylonier, der Germanen, Slaven und Litauer, aber auch der Chinesen und amerikanischer und selbst afrikanischer Stämme herangezogen . . .
Das vorliegende Werk ist als Gedankengebäude zum vorgeschichtlichen Recht ausserordentlig lichtvoll und instruktiv. Bezogen auf römisches Recht freilich ist in vielen Punkten nur von Wahrscheinlichkeiten, nicht von sicheren Tatsachen zu reden. Trotzdem wird man auch hier Verf. auf vielen Gedankengänge folgen dürfen. Die Idee der Ewigkeit der Familie, des Weiterlebens der abgeschiedenen Ahnen und ihres Einwirkens auf das Familiengeschehen, ihres Interesses am Weiterbestand der Familie, des Heischens von Gaben im Kult und des Darbringens derselben von einem legitimen männlichen Deszendenten des Familienverbands ist sicherlich dem römischen Denken zugrundliegend. Auch darin hat Verf. wohl recht, wenn er für das älteste römische Recht ein unbeschränktes Scheidungsrecht des Mannes annimmt.
Das vorliegende Buch reiht sich, als Ganzes besehen, den bisherigen verdienstvollen Schöpfungen des Verf. im Bereich der antiken Rechtsgeschichte würdig ein, ausgezeichnet durch ausgiebige Heranziehung archaischsoziologischer Quellenbelege aus Kulturkreisen der ganzen Menschenheitsgeschichte.»
Til denne høje internationale videnskabelige vurdering af Dr. Westrups retshistoriske indsats føjer nordisk retsvidenskab sin hyldest og bringer til 75-årsdagen de varmeste ønsker om, at Dr. Westrup må opleve endnu en lang række frugtbare arbejdsår til ære for nordisk retshistorisk forskning og til glæde for ham selv.
Vinding Kruse.