550 NORDISKT OCH INTERNATIONELLT.    Fortabelse af rettigheder. Ved lov nr. 286 af 18. juni 1951 er der sket en gennemgribende ændring i dansk rets regler om fortabelse af rettigheder som følge af straf. Loven hviler i alt væsentligt på en betænkning afgivet af Straffelovskommissionen i maj 1950. Hovedprincippet i den nye lov (som overvejende består af ændringer i andre love, bl. a. straffeloven) er at lægge vægten på, om en straffet person vil kunne frembyde fare under udøvelsen af en rettighed, og at afskaffe de retsfortabende virkninger af straffedomme, som bygger på betragtninger over domfældtes »værdighed».
    Almindeligt næringsbrev og sønæringsbevis kan nu aldrig nægtes den straffede. Ej heller er han udelukket fra at erhverve jagttegn (bortset fra domme for ulovlig jagt etc), at oppebære alders- eller invaliderente, at deltage i stiftelsen eller ledelsen af aktieselskaber eller at erhverve almindeligt førerbevis. Hvis det drejer sig om at udøve en virksomhed, der beror på offentlig autorisation eller godkendelse, kan adkomst nægtes den, hvis strafbare forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Reglen vil finde anvendelse på læger, tandlæger, fondsbørsvekselerere, revisorer, mæglere m. fl.; det samme var af justitsministeren foreslået m. h. t. sagførere, men rigsdagen vedtog at bevare den gældende regel om, at en sagfører skal have ført »en retskaffen vandel». De gældende regler om valgret til rigsdagen, der omfatter et vandelskrav, har ikke kunnet ændres uden grundlovsændring; derimod er efter den nye lov straffedomme ikke længere nogen hindring for valgret til kommunale forsamlinger. Der er ikke sket nogen ændring m. h. t. adgangen til at aftjene værnepligt, idet dette spørgsmål overvejes i forbindelse med udarbejdelsen af en ny værnepligtslov.
    De ovenfor refererede regler angår spørgsmålet om, hvorvidt straffede personer kan opnå en bestemt adkomst etc. Forskelligt herfra er spørgsmålet om, hvorvidt en adkomst kan frakendes ved selve straffedommen. Efter straffelovens § 79 kan retten til at udøve virksomhed i henhold til offentlig autorisation eller godkendelse eller under særlige omstændigheder retten til virksomhed af anden art frakendes, når det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af hvervet, — altså en regel svarende til den ovenfor omtalte om opnåelse af autorisation eller godkendelse.
    Den nye lov vil, som justitsministeren udtalte i landstinget, utvivlsomt være »et stort fremskridt i vor lovgivning om behandlingen af lovovertrædere». Den svenske reform af 1936 har betydet en væsentlig tilskyndelse under udarbejdelsen af forslaget.

K. W.

 

    Forligsmægling i borgerlige retssager. Den 20. marts 1948 nedsatte justitsministeriet et udvalg med den opgave at afgive indstilling om, hvorvidt de gældende regler om forligsmægling i borgerlige sager bør opretholdes, eventuelt med hvilke ændringer. Udvalget, hvis formand var overformynder H. L. Thomsen, har nu afgivet en betænkning, hvori det foreslås, at forligsmægling ved forligskommissionerne afskaffes, og at mæglingen henlægges til domstolene. Endvidere foreslås det, at udenretlige forlig under visse betingelser gøres eksigible på lignende måde som tinglyste pantebreve i fast ejendom, jfr. retsplejelovens § 478.


Hv.