Dansk lovgivning 1950—51. Lovgivningen har været præget af bestræbelserne dels for at bringe det danske forsvarsberedskab op til den standard, som nødvendiggøres af Danmarks medlemsskab af De Forenede Nationer og deltagelse i Den nordatlantiske Traktat, dels for at bekæmpe inflationen og genskabe balance på Danmarks valutaregnskab.
    Det i SvJT 1951 s. 540 omtalte kompleks af love for Grønland er blevet suppleret med en lov af 14 juni 1951 om rettens pleje i Grønland, som selvsagt på adskillige punkter må afvige fra den almindelige retsplejelov. Domsmyndigheden udøves af en appeldomstol, Grønlands Landsret, og af underretterne, af hvilke der som regel skal være en for hver kommune. Landsretten består af en af kongen udnævnt landsdommer som formand og to domsmænd; disse vælges af landsrådet for rådets valgperiode tillige med 4 suppleanter. Underretterne består af en kredsdommer, beskikket for 4 år ad gangen af landsdommeren efter forhandling med landshøvdingen, og 2 domsmænd, som vælges af vedkommende kommunalråd for dettes valgperiode. Landsdommeren skal opfylde de i Danmark gældende betingelser for at blive dommer. Lægdommerne skal opfylde betingelserne for valgret og valgbarhed til de kommunale råd. Enhver, som har valgret til disse råd, er pligtig at modtage beskikkelse som dommer, men læger, sygeplejersker, fødselhjælpersker og præster har en vis adgang til at begære sig fritaget, ligesom landsdommeren kan fritage en person for hvervet, når dette er særlig byrdefuldt for ham. — Til underretterne henlægges samtlige retssager, skifte, faderskabssager og umyndiggørelse, og landsretten behandler som 2. instans de af underretterne afsagte domme. I civile retssager kan underretten, såfremt den mener ikke at have fornøden indsigt til at tage stilling til sagen, indstille til landsdommeren, at sagen behandles af landsretten som 1. instans. Samme beføjelse har landsdommeren, såfremt en part i en civil sag fremsætter begæring derom og juridisk indsigt skønnes at være af særlig betydning ved sagens afgørelse. Kriminelle sager angående forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed skal altid behandles af landsretten som 1. instans. Det påhviler landsdommeren at vejlede underretterne om spørgsmål vedrørende retsudøvelsen. Disse indsender udskrifter af de trufne afgørelser til landsdommeren, som på grundlag heraf udarbejder periodiske vejledninger til alle underretter. — Øverste anklagemyndighed er landshøvdingen, som i denne henseende er underordnet rigsadvokaten. Iøvrigt er anklagemyndigheden hos politiet, der indtil videre tænkes bestående dels af danske politifolk, dels af grønlandske underbetjente,

 

870 JOHANNES FAURHOLT.som i udøvelsen af den stedlige politimyndighed skal bistås af kommunefogderne. — Loven bestemmer, at retssproget er grønlandsk og dansk, og fastslår offentlighedsprincippet. — Da der ikke findes sagførere i Grønland, kan enhver sagsøger og sagsøgt lade møde for sig i retten ved en hvilkensomhelst med tilstrækkelig skriftlig fuldmagt forsynet god person, der skal være fyldt 18 år. Myndighederne har pligt til at vejlede sagsøgeren med hensyn til stævningens udfærdigelse, hvis dette begæres, og under retsforhandlingerne skal retsformanden vejlede parterne med hensyn til deres påstand og med hensyn til de anbringender og bevismidler, der kan påberåbes. — Såvel i civile sager som i kriminelle sager er der fri adgang til anke af dommen. Derimod er der ikke adgang til under sagens behandling at kære beslutninger, der træffes af retten, idet en sådan kæreadgang ville kunne forhale sagen og parterne under anke af en underretssag har fuld adgang til at protestere såvel mod dommens resultat som mod den processuelle behandling. Østre Landsret er appelinstans med hensyn til domme afsagt af Grønlands Landsret som 1. instans. Østre Landsrets dom kan kun undtagelsesvis, når den skønnes at have almindelig interesse eller videregående følger for vedkommende, med justitsministerens tilladelse påankes til Højesteret. Påanke til Højesteret af en af Grønlands Landsret afsagt dom i en fra underret indanket sag kan kun ske med justitsministerens tilladelse. — Fuldbyrdelse af domme i civile sager er henlagt til politiet og kommunefogderne, idet det ikke er praktisk gennemførligt at henlægge denne virksomhed til domstolene. Fuldbyrdelsen af domme i kriminelle sager påhviler det politiet at drage omsorg for. — De hidtil gældende regler for Nord- og Østgrønland opretholdes indtil videre, men loven kan eventuelt med de fornødne lempelser ved kgl. anordning udvides til at omfatte de nævnte områder.
    Den i SvJT 1942 s. 474 omtalte lov om bevarelse af enkepension ved separation og skilsmisse er undergået en revision, ved hvilken der er foretaget forskellige ændringer i den i 1941 indførte ordning. Ved denne skulle der, når ægteskabet efter at have bestået i mindst 5 år ophæves ved skilsmisse og der tillægges den fraskilte hustru underholdsbidrag, ved bevillingen eller dommen træffes bestemmelse om, hvorvidt hun skulle bevare sin ret til enkepension. Denne bestemmelse er ændret til, at den fraskilte hustru bevarer sin ret til enkepension, medmindre det i skilsmissevilkårene er fastsat, at der ikke tillægges hende underholdsbidrag, eller der iøvrigt i det enkelte tilfælde måtte være truffet bestemmelse om, at hun ikke skal bevare enkepensionsretten. Forsåvidt der herefter tilkommer den fraskilte hustru ret til enkepension, optages der i bevillingen eller dommen en udtrykkelig bestemmelse herom. — Bestemmelsen om, att enkepensionen ikke kunne udgøre et større beløb end det hende på dødsfaldets tidspunkt i henhold til skilsmissevilkårene tilkommende underholdsbidrag, er ophævet, således at underholdsbidraget er uden indflydelse på pensionens størrelse. For de tilfælde, hvor underholds-

 

DANSK LOVGIVNING 1950—51. 871bidraget er tidsmæssigt begrænset, er der givet den nye regel, at den fraskilte hustru kun er berettiget til at oppebære enkepension i det tidsrum, i hvilket hun ville have været berettiget til underholdsbidrag; efter udløbet af dette tidsrum indtræder enken i den fraskilte hustrus pensionsandel. Ny er også reglen, der i de tilfælde, hvor manden udtræder af pensionsordningen uden pension og der tillægges ham en udtrædelsesgodtgørelse, eller han tilbagekøber pensionsforsikringen, sikrer hans fraskilte hustru en andel af godtgørelsen eller tilbagekøbsværdien.
    Af rigsdagssamlingens øvrige resultater kan nævnes den i SvJT 1951 s. 550 refererede lov om fortabelse af rettigheder som følge af straf, og at den i SvJT 1950 s. 222 omtalte midlertidige udvidelse af Højesteret er blevet prolongeret indtil udgangen af 1953.
Johannes Faurholl.