Dansk lovgivning 1951—52.
Et led i det nordiske samarbejde er loven af 7. juni 1952 om Det nordiske Råd, som er organ for samråd mellem Danmarks folketing, Islands alting, Norges storting og Sveriges riksdag.
Et nordisk samarbejde ligger også til grund for den ved lov af s. d. gennemførte revision af sømandsloven. Ved revisionen tilsigtedes det at gennemføre sådanne forbedringer og lempelser i de ombord ansattes forhold, som den almindelige sociale udvikling og de forud mellem redere og søfarende bestående overenskomster gjorde det naturligt atindføje i loven, såsom sømændenes ret til hyre i visse særlige tilfælde, om fri hjemrejse, om kønssygdomme og om disciplinbod.
I 1948 blev der nedsat et udvalg til at overveje, hvilke ændringer i straffeloven — navnlig i kapitlerne 12 og 13 om forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed og om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder — der måtte anses begrundede i de siden straffelovens vedtagelse indvundne erfaringer, i det besættelsen 1940/45 havde vist, at disse bestemmelser ikke var tilstrækkelige. Som resultat af dette udvalgsarbejde og efterfølgende rigsdagsarbejde fremkom en lov af 7. juni 1952, som foruden at forhøje strafferammerne for de nævnte forbrydelser tydeliggør de hidtidige beste
m
melsers indhold og omfang dels ved redaktionelle ændringer, dels ved forskellige tilføjelser. Loven definerer begrebet »besættelse» som »fremmed besættelse af dansk statsområde, når og sålænge den påtvinges landet ved magtanvendelse eller trusel derom». Helt ny er den såkaldte »femtekolonne»-bestemmelse om, at den, som med krig, besættelse eller andre fjendtligheder for øje foretager nogen handling, hvorved bistand til fjenden forberedes, straffes med fængsel indtil 16 år. I bestemmelsen, der omhandler bistand til fjenden under krig eller besættelse, findes følgende opregning af eksempler på, hvad der skal anses som bistand: 1) hvervning til eller tjenstgøring i fjendtlig krigs eller besættelsesmagts væbnede styrker eller i tilknytning til dissevirkende militære eller politimæssige korps eller lignende korps eller organisationer, 2) udførelse af hverv som civil funktionær under fjendtlig krigs- eller besættelsesmagts politi- eller fængselsvæsen, for såvidth vervet omfatter deltagelse i afhøring eller bevogtning af fanger, 3) angiveri eller lignende medvirken til, at nogen af fjendtlig myndighed eller dermed samarbejdende organisation eller person anholdes eller udsættes for anholdelse eller overlast, 4) propaganda til fordel forfjendtlig krigs- eller besættelsesmagt, herunder virksomhed som udgiver, redaktør eller forretningsfører ved dagblad, tidsskrift, forlag eller pressebureau, der arbejder til fremme af fjendtlig interesse, 5) ydelse af væsentlig økonomisk støtte til fremme af propaganda af den under 4) nævnte art eller til parti eller organisation, der på utilbørlig måde samarbejder med den fjendtlige krigs- eller besættelsesmagt eller virker til fremme af dennes interesser. Har angiveri fundet sted undersådanne omstændigheder, at gerningsmanden har indset, at nogen derved blev udsat for fare for at miste livet, lide alvorlig skade på legeme eller helbred, blive ført ud af landet eller blive berøvet friheden i længere tid, eller har legemsbeskadigelse fundet sted for derved at fremtvinge forklaring eller tilståelse eller iøvrigt som led i mishandling af fanger, kan fængsel på livstid idømmes. — Endvidere er i loven optaget en bestemmelse om straf for den, der i erhvervsmæssighenseende samarbejder med fjendtlig krigs- eller besættelsesmagt —en bestemmelse, som svarer til den i loven om værnemageri optagne, jfr. SvJT 1946 s. 538. — I kapitlet om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder m. v. er oprørsparagraffen blevet udvidet og skærpet, hvilket også er sket med andre af bestemmelserne. Bemærkelsesværdig er den til de her omhandlede kapitler i straffeloven knyttede konfiskationsbestemmelse, der går ud på, at når nogen for et efter de nævnte kapitler strafbart forhold idømmesstraf af fængsel i 2 år eller derover, kan det ved dommen bestemmes, at hans formue og ham tilhørende rente- eller indtægtsnydelser helt eller delvis skal inddrages til fordel for statskassen, og dispositioner, som nogen med en truende konfiskation for øje har foretaget i den for medkontrahenten kendelige hensigt derved at sikre sine midlermod konfiskation, er ugyldige.
If ølge en særlig lov af samme dato som ovennævnte straffelovstilllæg kan dødsstraf idømmes den, der under krig eller besættelse tilfremme af fjendtlig interesse og under iøvrigt skærpende omstændigheder gør sig skyldig i landsforræderi og højforræderi, groft angiveri,
tortur overfor fanger og mandrab, forsåvidt han ved den strafbarehandlings foretagelse var fyldt 21 år.
I SvJT 1952 s. 875 er omtalt lov af 7 marts 1952 om udvidelse af antallet af dommere i landsretterne.
En lov af 7 juni 1952 om udlændinges adgang til landet m. v. afløseren lov fra 1875. Loven giver hoved reglerne for udlændinges indrejse og udrejse af landet og deres afvisning, om visum, opholds- og arbejdstilladelser og udvisning m. m. I en anden lov af s. d. er samlet reglerne om udstedelse af pas til danske statsborgere.
Ved lov af s. d. har aktieselskabsloven fået et tillæg, hvorefter etaktieselskab, hvis aktier ikke er genstand for offentlig kursnotering, ikke må yde lån af penge eller pengeeffekter til personer, der i selskabets aktiebog er noteret som aktionærer i selskabet eller i øvrigt er bestyrelsen bekendt som aktionærer, eller til personer, der er medlemmer af selskabets bestyrelse eller direktion. Såfremt en person, der er låntager i et sådant selskab, og som ikke allerede er aktionæri selskabet, ad omsætningsvejen erhverver aktier i selskabet, skal detydede lån opsiges med korteste kontraktsmæssige varsel. Lån af penge eller pengeeffekter, som et aktieselskab måtte have ydet til nogen, der i selskabets aktiebog er noteret som aktionær i selskabet eller iøvrigt er bestyrelsen bekendt som aktionær, eller til medlemmer af selskabets bestyrelse eller direktion, skal opføres på en særlig kontoi selskabets årsregnskab. Bestemmelserne kommer ikke til anvendelse på bankaktieselskaber og forsikringsaktieselskaber.
Johannes Faurholt