Dansk lovgivning 1952 —53.¹ Lovgivningsmagten koncentrerede sig i særlig grad om at bringe 7 års forhandlinger om en forfatningsændring til afslutning, og det lykkedes ved en kraftanstrengelse. Den nye grundlov blev vedtaget og stadfæstet den 5. juni 1953 og i forbindelse hermed gennemførtes en ny tronfølgelov af 27. marts 1953 og en lov om valg til folketinget af 31. marts 1953. Det kan ikke undre, at de almindelige lovgivningsopgaver under disse forhold trådte stærkt i baggrunden.
    Ved forfatningsændringen inførtes i Danmark eet kammersystemet. Den lovgivende forsamling — folketinget — har 179 medlemmer, hvoraf 2 vælges på Færøerne og 2 i Grønland. Valgretsalderen, der tidligere var 25 år til folketinget og 35 år til landstinget, er fastsat til 23 år. Et lovforslag, der er vedtaget i folketinget, skal undergives folkeafstemning, såfremt 1/3 af tingets medlemmer kræver det. Til forkastelse af forslaget udkræves, at der ved folkeafstemningen er flertal mod forslaget, og at mindst 30 ℅ af de stemmeberettigede vælgere har stemt mod det. En del lovforslag er holdt udenfor reglerne om folkeafstemning, det gælder blandt andet de ikke alt for populære forslag til love om direkte eller indirekte skatter. Det parlamentariske system blev grundlovsfæstet, i det statsministeren skal begære ministeriets afsked eller udskrive valg, såfremt folketinget udtaler sin mistillid til ham. Bemærkelsesværdig er en bestemmelse, hvorefter beføjelser, der tilkommer rigets myndigheder, ved lov kan overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde; en sådan lov skal undergives folkeafstemning, med mindre den er vedtaget af et flertal på 5/6 af folketingets medlemmer. Ved grundlovsændringen opnåede Grønland statsretlig ligestilling med den øvrige del af riget. Tronfølgeloven indførte »betinget kvindelig arvefølge». Tronen arves af kongens søn eller datter, således at søn går forud for datter uden hensyn til, hvem af dem der er ældst. Efterlader kongen sig ikke arveberettiget afkom, overgår tronen til hans broder eller søster med fortrin for broder. Ligestilling af mand og kvinde blev der således ikke tale om. Kongen— eller den regerende dronning — kan kun indgå ægteskab med folke-

 

¹ Föregående översikt avseende åren 1951—52 se SvJT 1954 s. 120.

tingets samtykke. Hvis en arving til tronen gifter sig uden samtykke fra kongen (givet i statsrådet med minister kontra signatur) mister han for sig selv og de i ægteskabet fødte børn arveretten til tronen.
    Af nye love kan i øvrigt følgende fremhæves:
    Til aflæsning af en lov af 1891 om vivisektioner gennemførtes en lov af 31. marts 1953 om dyrs anvendelse ved biologisk forskning og sygdomsbekæmpelse. Loven, der omfatter alle hvirveldyr, afgrænser den kreds af personer, der har ret til ved biologisk forskning og sygdomsbekæmpelse at anvende dyr, selv om anvendelsen må antages at kunne være forbundet med smerte eller anden lidelse. Den indeholder desuden en række bestemmelser, der tilsigter i videst muligt omfang at beskytte dyrene mod lidelser og foreskriver, at der af et særligt udvalg skal føres tilsyn med virksomheder, hvor dyreforsøg finder sted.
    Ved en lov af 31. marts 1953 ændredes færdselsloven og loven om motorkøretøjer. Reglerne om sidevejstrafikkens pligt til at holde tilbage ved indkørsel på hovedvej blev skærpet, og den hidtidige hastighedsgrænse på 60 km./t blev ophævet for almindelige personmotorkørtøjer.
    Ved en lov af samme dato er der gennemført nye regler om feriefor arbejdere, funktionærer og medhjælpere. Den første danske ferielov kom i 1938, og efter den havde arbejdere, funktionærer og medhjælpere som almindelig regel krav på 14 dages ferie og på af arbejdsgiveren at få udbetalt 4 % af årslønnen i feriegodtgørelse. Ved kollektive overenskomster mellem arbejdere og arbejdsgivere blev ferieforholdene i tiden efter krigen betydeligt forbedret for en stor del af de mennesker, der omfattes af ferieloven. I konsekvens heraf ændredes nu loven, således at der normalt er sikret personer, som har haft fuld beskæftigelse det foregående år, 3 ugers ferie, hvoraf de 2 uger skal gives i tiden 2. maj—30. september. Den, der holder ferie, har krav på af arbejdsgiveren at få udbetalt en feriegodtgørelse på 6 1/2 % af sin løn i det foregående år, med mindre han er månedslønnet og oppebærer løn i ferien.
    Ved en lov af 31. marts 1953 er antallet af dommere i Højesteret udvidet til 15, se SvJT 1953 s. 525.

Poul Gaarden