Retsplejeudvalget ophævet. Ved retsplejeloven, der trådte i kraft 1919, nedsattes et permanent udvalg med den opgave at drøfte sådanne ændringer i og tilføjelser til retsplejeloven og de til denne knyttede bestemmelser, hvortil der ved lovens anvendelse måtte vise sig trang, og udvalget skulle til rette vedkommende gøre indstilling om forandringer, som udvalget skønnede fornødne. Udvalget bestod af 7 dommere, 6 sagførere og reprøsentanter for anklagemyndighed og politi.
    Efter at retsplejeloven nu har virket i 35 år, har justitsministeriet ment, at formålet med udvalgets nedsættelse er nået, og har foreslået det ophævet. Justitsministeriet har bl. a. henvist til, at udvalgets virksomhed i de senere år i det væsentlige har indskrænket sig til i enkelte tilfælde efter justitsministeriets anmodning at erklære sig om påtænkte ændringer i retsplejelovgivningen.
    Forslaget mødte protest fra udvalget selv og gav anledning til nogen diskussion, men ved en lov af 28. april 1955 om ændringer i lov om rettens pleje er udvalget ophævet.

Hv.

 

    Juridisk Forening i København har i sæsonen 1953—54 haft følgende foredrag: Administrationschef Flemming Tolstrup har talt om »Landbrugsejendomme og statens forkøbsret», prof. Stig Iuul om »Forslaget til en ny studieordning», lektor Gomard om »Uberettigede vilkår under afvikling af kontrakter», professorerne Winding Pedersen og Hurwitz om »Forslag til lov om tilsyn med monopol og konkurrencebegrænsning», landsretssagfører Erik Stampe om »Konkursreglerne og den frivillige likvidation» og prof. Per Stjernquist, Lund, om »Modern svensk föreningslagstiftning».
    I sæsonen 1954—55 har prof. Ross holdt foredrag om »Blodtypeprøvers forensiske værdi», statsautoriseret revisor Hjernø Jeppesen om »Revisors ansvar for uregelmæssigheder», overretssagfører O. K. Magnussen om »Lotteri som reklame», landsretssagfører la Cour om »Beskatning af aktieselskaber», Mr. J. R. Simpson, Controller, H. M. Stationary Office, London, om »Some problems of decentralisation in government organisation» og højesteretssagfører Holm-Nielsen om »Tyske varemærker i Danmark efter krigen».
    Prof. O. A. Borum er foreningens formand og højesteretssagfører Klerk dens sekretær og kasserer.
    I næste sæson oplever foreningen sin 75 års fødselsdag.

Hv.

 

    Danmarks Juristforbund afholdt sit årsmøde den 16. maj 1955. Formanden, prof. dr. juris Erwin Munch-Petersen aflagde beretning og konstaterede med glæde, at medlemstallet nu er nået op på 4 012, medens forbundet ved omdannelsen i 1952 kun havde 3 033 medlemmer. Af formandens beretning fremhæves iøvrigt, at der er åbnet adgang for juridiske studenter til beskæftigelse på dommerkontorer, amts- og politikontorer i sommerferietiden

 

516 NORDISKT OCH INTERNATIONELLTsom et værdifuldt supplement til uddannelsen på universiteterne. Bestyrelsen har beskæftiget sig med dommerfuldmægtigenes lønnings- og avancementsforhold og har over for justitsministeriet fremsat forslag, der i nogen måde forbedrer disse forhold, ligesom man har behandlet de i Københavns kommune ansatte akademiske tjenestemænds forhandlingsret og aflønningen af de yngre jurister i offentlig tjeneste. I Akademikernes Samarbejdsudvalg har man forhandlet om at optage en indtægtsstatistik for alle akademiske grupper, og på årsmødet vedtog man at optage en sådan statistik for jurister.
    Foreningens kontingent for 1956 fastsattes uforandret til 36 kr. for medlemmer, der er blevet kandidater før 1. januar 1951, 24 kr. for yngre kandidater og 10 kr. for studentermedlemmer.
    Efter årsmødet valgtes Sagførerrådets nyvalgte formand, højesteretssagfører, dr. juris Bernt Hjejle til forbundets næstformand. I forretningsudvalget sidder formanden, næstformanden, retspræsident Bang, kontorchef Wedell-Wedellsborg og politifuldmægtig Langkilde.

Hv.