Betænkning om højesteretssagførerprøven og offentlig votering i Højesteret m. v. Det gennem mange år stærkt omtvistede spørgsmål om, hvorvidt højesteretssagførerprøven bør afskaffes, har været behandlet af et af justitsministeriet i 1955 nedsat udvalg, der nu har afgivet betænkning. Formand for udvalget var højesteretsdommer Victor Hansen, og de øvrige medlemmer var professor Erwin Munch-Petersen, der døde, inden udvalgets arbejde afsluttedes, samt højesteretssagfører Stig Rode, landsretssagfører Poul Christiansen og kontorchef i justitsministeriet Tage Schelle. Poul Christiansen og Schelle har foreslået, at højesteretssagførerprøven afskaffes, og at der indføres en almindelig mødeberettigelse for Højesteret for landsretssagførere, der har virket som sådanne i 5 år. Derimod er Victor Hansen og Stig Rode i overensstemmelse med det af Højesteret indtagne standpunkt gået imod en ophævelse af højesteretssagførerprøven, men har foreslået de gældende regler ændret, så at den faktiske adgang til at gennemføre prøven lettes.
    Udvalget har tillige skullet overveje indførelse af offentlig votering i Højesteret. Poul Christiansen og Schelle har stillet forslag om, at der i Højesteret, ligesom i Norge, efter en rådslagning for lukkede døre skal voteres mundtligt i et offentligt retsmøde, medens Victor Hansen har foreslået, at højesteretsdommernes enkeltvoteringer offentliggøres under navn og udgør domsgrundene, men at selve den mundtlige votering vedblivende afgives forlukkede døre. Stig Rode har ikke ment at kunne udtale sig om dette spørgsmål eller de to nedennævnte under hensyn til, at justitsministeriet efter professor Munch-Petersens død afslog at supplere udvalget med en ny repræsentant for universiteternes juridiske fakulteter.
    I betænkningen behandles endvidere spørgsmålene om bevisumiddelbarhed i borgerlige sager ved Højesteret og om Højesterets kompetence i straffesager, men udvalget har ikke på disse områder foreslået de gældende regler ændret.

Hv.

 

    Ændringer i retskredsinddelingen. Ved retsplejeloven af 11. april 1916 fastsattes antallet af underretsdommere uden for København til 98. Fra 1919 til 1954 var antallet imidlertid kun steget til 105, skønt befolkningstallet var steget stærkt, og antallet af underretssager var vokset som følge af, at underretternes kompetence gentagne gange er udvidet for at aflaste

 

19—573004. Svensk Juristtidning 1957

290 NORDISKT OCH INTERNATIONELLTlandsretterne og Højesteret. Dette har medført, at det i stigende grad har været nødvendigt at give dommerfuldmægtige stående bemyndigelser til at pådømme både civile og kriminelle sager — et forhold, som ikke i det lange løb kan anses for forsvarligt.
    I 1954 oprettedes enkelte nye dommerembeder (se SvJT 1955 s. 76), og vedlov nr. 56 af 21. marts 1956 om ændringer i lov om rettens pleje er der nu foretaget en række ændringer af retskredsinddelingen. Enkelte små retskredseer nedlagt, flere store retskredse er delt, og i nogle retskredse er antallet af dommere udvidet fra een til to eller fra to til tre. Mest indgribende er delingen af Københavns amts nordre og søndre birk, hvor der i hver af de to retskredse hidtil har været en civildommer og en kriminaldommer. Nordre birk har et befolkningstal på ca. 229 000 og vil blive delt i 3 retskredse medialt 5 dommere. Søndre birk har ca. 154 000 indbyggere og deles i 5 retskredse hver med een dommer. Medens delingen af Nordre birk først senere vil blive ført ud i livet, formentlig når et af de nuværende embeder bliver ledigt, er Søndre birk allerede delt, efter at civildommer Elias Olrik (i mange år dommerforeningens formand) var afskediget på grund af alder med udgangenaf december 1955.

H v.