Dansk lovgivning 1956—1957¹
    Af de love, der er vedtaget i folketingsåret 1956—57, kan der være grund til at nævne:

 

1. Lov nr. 261 af 2. oktober 1956 om lærlingeforhold

 

    Loven, der afløser en lov af 1937, indeholder arbejdsretlige regler, der regulerer forholdet mellem unge mennesker, der er under oplæringnavnlig indenfor håndværk, industri, handel og kontorvirksomhed, ogvirksomhedens indehaver. Desuden indeholder loven bestemmelser om den obligatoriske teoretiske uddannelse af lærlinge. Arbejdsforholdetstiftes ved en formbundét skriftlig kontrakt, der normalt gælder helelære tiden, som er på indtil 4 år. Efter en prøvetid på 6 måneder er kontrakten uopsigelig fra begge sider, men loven indeholder en række bestemmelser, der giver parterne ret til at hæve kontrakten. Lærlingen kan således foruden i misligholdelsestilfælde hæve kontrakten i enrække tilfælde, der er beskrevet i loven, hvor forudsætningerne forlærekontrakten er faldet bort. Loven indeholder desuden bestemmelser om parternes gensidige pligter, om lærlingens løn og ferie og om hvilken indflydelse lærlingens sygdom eller graviditet skal have på kontrakten. Indenfor bestemmelserne om den teoretiske uddannelse er detsom en ny regel fastslået, at undervisningen på de faglige skoler efteren overgangstid på 8 år skal ske som dagskoleundervisning.

 

2. Lov nr. 17 af 6. februar 1957 om ændringer i myndighedsloven oglov nr. 16 af samme dato om ændring i retsplejeloven

 

    Med den svenske föräldrabalk som forbillede er myndighedsloven ændret, således at værgemålet for mindreårige normalt skal tilkomme forældrene i forening, medens faderen tidligere havde en fortrinsstilling. Der er i loven optaget udtrykkelig hjemmel for, at den ene af forældrene kan give den anden fuldmagt til at udøve værgemåletalene — enten i almindelighed eller med hensyn til nærmere bestemte anliggender. Endvidere er det — ligeledes for at undgå praktiske vanskeligheder — bestemt, at den ene af forældrene kan modtage og kvittere for ydelser, der lovligt kan erlægges til en værge, med mindre den anden af forældrene overfor den, der betaler ydelsen, har anmeldt, at han ønsker at medvirke ved modtagelsen. Endelig er det bestemt, at den ene af forældrene udøver bestemmelsesretten for så vidt angår afgørelser, der ikke uden ulempe kan udsættes, så fremt den anden af forældrene på grund af fravær, sygdom eller andet forhold er forhindret i at deltage. Er forældrene uenige om en afgørelse, træffes den af myndighederne (pupilautoriteterne).
    Ændringen i retsplejeloven vedrører det tilfælde, hvor værgen skal optræde i retssager på en mindreårigs vegne. Udøves værgemålet af forældrene i forening, og udebliver den ene af dem i et retsmøde,optræder den anden på den umyndiges vegne.

 

3. Lov nr. 93 af 29. marts 1957 om skibsregistrering

 

    Loven medfører en forenkling og modernisering af registreringen af skibe. Registreringen skal fortsat finde sted i et centralt register, der

 

¹ Närmast föregående översikt, avseende åren 1955—56, se SvJT 1958 s. 50.

omfatter såvel den offentligretlige registrering som den privatretlige registrering af rettigheder. For så vidt angår skibsregistreringens civilretlige side har man i meget vid udstrækning gennemført regler, der svarer til tinglysningslovens regler om faste ejendomme.

 

4. Lov nr. 122 af 12. april 1957 om ændringer i færdselsloven

 

    Den gældende færdselslov af 1955 indeholdt udover almindelige bestemmelser om, at kørehastigheden skal afpasses efter forholdene, alene hjemmel til at fastsætte maksimalhastighed på »strækninger, hvorsærlige omstændigheder tilsiger det». Da det havde vist sig, at der jævnlig blev kørt for hurtigt på steder, hvor der ikke forelå sådanne omstændigheder, at det kunne begrunde fastsættelse af maksimalhastighed, udvider ændringsloven adgangen til hastighedsbegrænsning til at omfatte strækninger, hvor der erfaringsmæssigt køres med en efter forholdene for stor hastighed.

 

5. Lov nr. 123 af 12. april 1957 om ændringer i den militære retsplejelov

 

    Baggrunden for ændringen var et fra forskellige sider fremsat forslag om, at påtalemyndigheden i militære straffesager skulle tilkomme forsvarets — juridiske — auditører og ikke som hidtil de militære rettergangschefer, ligesom det blev foreslået, at den militære anklagemyndighed i det hele skulle opbygges efter samme principper som den borgerlige anklagemyndighed. Resultatet blev imidlertid alene en bestemmelse om, at de militære rettergangschefer ved udøvelsen afderes påtalemyndighed skal bistås af auditører. Loven indeholder desuden regler om, i hvilket omfang fratagelse af orlov og anden frihed kan anvendes som disciplinærstraf.

 

6. Lov nr. 127 af 16. april 1957 om sammenslutningers og institutioners landbrugsjord

 

    Efter loven kan selskaber, foreninger, andre sammenslutninger og selvejende institutioner normalt ikke erhverve fast ejendom, der benyttes til landbrug eller gartneri, med mindre landbrugsministeren under særlige omstændigheder tillader det. Forbudet gælder også erhvervelse ved arv. Ved kreditorforfølgning kan en »juridisk person» overtage en af de nævnte faste ejendomme, men må afhænde den igen inden 2 år. Selskabers og institutioners ret til ejendom erhvervet førlovens ikrafttræden berøres ikke; men loven indeholder en bestemmelse om, at Statens jordlovsudvalg skal undersøge, om der på frivillig basis kan erhverves arealer eller ejendomme, der tilhører selskaber, institutioner eller det offentlige og som er egnede til husmandsbrug eller arbejderboliger.
    Loven har, for at lette et sådant frivilligt salg, bestemt, at ledelsenfor en sammenslutning eller institution kan afhænde landbrugs- eller gartnerijord, selv om der i vedtægter, fundats eller lignende findes forbud mod salg.

Poul Gaarden