Dansk lovgivning 1957—58¹
    Af de love, der er vedtaget i folketingsåret 1957—58, kan der være grund til at nævne:
    1. Lov nr. 278 af 9. december 1957 om ændring i lov om kommunalevalg.
    Efter den kommunale valglov af 1924 var det en betingelse for udøvelse af valgret til kommunalbestyrelserne, at vælgeren ikke var i re-

 

⁹ Jfr den finska lagen om skiljemannaförfarande, 1928, 3 § och den svenska skiljemannalagen 1 § andra st.

¹⁰ Då önskligheten av att rättstvister lösas i godo även eljest betonas och domaren anses kunna t. o. m. på ämbetets vägnar råda parterna att sämjas, skulle domaren i de nationella lagstiftningarna kunna åläggas att efter sakens beskaffenhet fästa uppmärksamhet vid möjligheten att anlita sådant skiljemannaförfarande, varigenom tvisten inför domstol bleve skiljemannaprocess. Jfr gamla RB 20: 2 och LINDSTEDT i SvJT 1950 s. 693 samt ELLILÄ i Lakimies 1953 s. 327 ff.

¹¹ Såsom en universell iakttagelse kan för övrigt anmärkas, att inställningen till internationell skiljemannaverksamhet i allmänhet är mycket välvilligare än till möjligheterna att godtaga i utlandet fattade domstolsavgöranden som verkställighetsgrund i hemlandet. Och det förefaller även att vara svårt att få till stånd internationella forumavtal.

¹² Känt och erkänt är, att en tungt vägande doktrin är av särskild betydelse just för lagstiftningsarbetet, och t. ex. i den schweiziska litteraturen sägs det, att rättsvetenskapen är »höchster Beruf» vid tillkomsten av ny och modern lagstiftning. Och å andra sidan känner man t. ex. i Finland till fall, då en av praktiserande jurist skriven artikel givit impulsen till och riktlinjerna för en lagstiftningsreform.¹ Närmast föregående översikt, avseende åren 1956—57, se SvJT 1959 s. 123.

stance med skattebetaling. Efter lovens formulering fortabte tillige den gifte kvinde sin valgret, såfremt hendes ægtefælle kom i skatterestance. Denne bestemmelse blev ophævet ved loven af 9. december 1957, og valgloven er dermed på dette punkt bragt i overensstemmelse med bl. a. norsk og svensk ret. Derimod kræves det fortsat, at den, der vælges til medlem af kommunalbestyrelsen, har betalt sin skat rettidigt.

 

    2. Lov nr. 192 af 7. juni 1958 om ændringer i lov om offentlig forsorg vedrørende børneforsorgens administration.
    Loven, der gennemfører en indgribende modernisering av hele administrationen af det offentliges forsorg for børn og unge, indeholder en bestemmelse af særlig processuel interesse. Beslutninger, der træffes af den centrale myndighed, landsnævnet for børne- og ungdomsforsorg, om et barns anbringelse uden for hjemmet og enkelte andre beslutninger kan indbringes for domstolene til prøvelse, men medens sagen tidligere, ligesom andre sager om administrativ frihedsberøvelse, behandledes som underretssag, skal sagen efter ændringen behandles af landsretten som 1^ste instans. Som en nydannelse i dansk ret er det bestemt, at landsretten i disse sager tiltrædes af 2 sagkyndige dommere, nemlig en der er kyndig i børnepsykiatri og en børneforsorgskyndig.(Der medvirker 3 juridiske dommere.) Landsrettens afgørelse kan kun efter særlig tilladelse indbringes for højesteret. Efter det oprindeligeforslag skulle der oprettes en specialdomstol for hele landet til behandling af sager af denne art.

 

    3. Lov nr. 83 af 31. marts 1958 om sømandsskat.
    Ved loven forlader man for et begrænset område det i øvrigt i Danmark gældende opkrævningssystem, hvorefter indkomstskat først betales året efter indkomstens erhvervelse. Loven indfører »skat ved kilden», således at skatten opkræves i umiddelbar tilslutning til indtægtens ehrvervelse. Som følge af de særlige forhold, sømænd lever under, skal skatten være definitiv, således at den ikke skal reguleres efter indkomstårets udgang. Sømandsbeskatningen angår kun indtægter ombord. Har sømanden tillige indtægter i land, beskattes disse efterden almindelige skattelovgivning.

 

    4. Lov nr. 104 af 21. april 1958 om ændring i lov om udlændingesadgang til landet m. v.
    Ved loven skabes der mulighed for at gennemføre den mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige den 12. juli 1957 undertegnede overenskomst om ophævelse af paskontrollen ved de fællesnordiske grænser. Loven indeholder således hjemmel til at afvise udlændinge også i tilfælde, hvor de pågældendes påtænkte vidererejse til Finland, Norge eller Sverige ville stride mod det pågældende lands interesser. Endvidere er udvisningsreglerne afpasset efter de ny afvisningsregler.

 

    5. Lov nr. 179 af 7. juni 1958 om fordeling af visse fra udlandet modtagne erstatninger.
    Loven træffer bestemmelse om fremgangsmåden ved fordelingen af de beløb, som en fremmed stat måtte indbetale til den danske stat som en fælles erstatning i anledning af, at dansk ejendom i vedkommende land er nationaliseret, inddraget eller på anden måde unddraget ejerne.

Beløbene fordeles af et nævn, der forinden foretager en offentlig indkaldelse af kravene og undergiver disse en prøvelse.

 

    6. Lov nr. 9 af 22. januar 1958 om ændringer i lov om mægling i arbejdsstridigheder.
    I 1956 nedsatte regeringen en kommission med den opgave at overveje en række arbejdsretlige spørgsmål, derunder spørgsmålene om forligsinstitutionens medvirken ved fornyelse af arbejdsoverenskomster. I overensstemmelse med kommissionens forslag er det ved ovennævnte lov bestemt, at forligsmanden på et meget tidligt tidspunkt af organisationernes forhandling af egen drift eller efter opfordring fraen af parterne kan yde sin medvirken til tilvejebringelse af nye overenskomster.
    Der gives endvidere forligsmanden adgang til i forbindelse med forhandlinger om ny overenskomst at forlange en truende arbejdsstandsning udsat i 14 dage. Indenfor livsvigtige områder kan forligsinstitutionen under det fortsatte arbejde på at skabe grundlag for et mæglingsforslag forlange arbejdsstandsningen udsat yderligere 14 dage. Tanken om derudover at fastsætte særlige regler til undgåelse af arbejdsstandsninger i dagspressen for at sikre trykkefriheden under arbejdskonflikter blev derimod ikke realiseret. Loven indeholder endelig forskellige ændringer i reglerne om afstemninger om mæglingsforslag.

 

    7. Lov nr. 125 af 10. maj 1958 om ændringer i lov om rettens pleje.
    Loven, der er omtalt i SvJT 1958 s. 343, giver nye regler om advokaters møderet for højesteret, om højesterets voteringer og om adgang for advokater i de andre nordiske lande til at møde for dansk domstol.
    Til slut kan nævnes, at der ved en ny tjenestemandslov af 7. juni 1958 er gennemført en tiltrængt forenkling af tjenestemandslovgivningen. Antallet af lønklasser er skåret ned fra ca. 90 til 30 og en række løntillæg indarbejdet i grundlønnen. Ved en anden lov af samme dato er der foretaget betydelige ændringer i ordningen af folkeskolens organisation.

Poul Gaarden