NORDISKT OCH INTERNATIONELLT
Dansk lovgivning 1960—611
Blandt de love, der er vedtaget i folketingsåret 1960—61, kan fremhæves:
1. Lov nr. 207 af 16. juni 1961 om ændring af valgretsalderen til folketinget.
I forbindelse med revisionen af den danske grundlov i 1953 fastsattes valgretsalderen til folketinget til 23 år mod tidligere 25 år. Det skete ved en folkeafstemning, hvorved det skulle afgøres, om valgretsalderen skulle være 23 eller 21 år, og der var flertal for 23 år. Ved en lov af 16. juni 1961 er valgretsalderen nu nedsat til 21 år. Efter reglerne i grundlovens § 29, stk. 2, blev lovforslaget efter vedtagelsen i folketinget inden stadfæstelsen undergivet folkeafstemning uden at det medførte bestemmelsens bortfald.
2. Lov nr. 142 af 17. maj 1961 om ændringer i lov om folketingets ombudsmand.
Loven om folketingets ombudsmand, der er af 11. juni 1954, blev optaget til revision i folketingsåret 1958/59 og ændret på visse punkter. Det vigtigste af de ændringsforslag, der kom på tale, nemlig spørgsmålet om udvidelse af ombudsmandens kompetence til at omfatte den kommunale administration, blev imidlertid udsat, fordi spørgsmålet om en nærmere afgrænsning af kompetencen blev mødt med store vanskeligheder. Efter at dette spørgsmål var blevet behandlet af et sagkyndigtudvalg med professor Poul Andersen som formand, er ombudsmandsloven nu ændret ved ovennævnte lov. Ombudsmandens kompetence omfatter herefter principielt også kommunernes administration. Der er dog taget hensyn til det kommunale selvstyres særlige karakter derved, at den almindelige ombudsmandskontrol kun omfatter de sagsområder, hvor der er hjemmel for rekurs til en statsmyndighed. Uden forfalder også virksomhed udøvet af den samlede kommunalbestyrelse. Imidlertid kan ombudsmanden af egen drift optage også sager der falder ind under de undtagne områder, når han finder, at der er tale omkrænkelse af væsentlige retlige interesser.
3. Lov nr. 158 af 31. maj 1961 om ophavsretten til litterære og kunstneriske værker og lov nr. 157 af s. d. om retten til fotografiske billeder.
Lovene afløser en lov af 1933 om forfatterret og kunstnerret og en lov af 1911 om beskyttelse af fotografiske arbejder. Lovene er resultatetaf et intenst nordisk samarbejde og svarer i hovedtræk til love, der er gennemført i Finland, Norge og Sverige.
4. Medhjælperlov nr. 156 af 31. maj 1961.
Loven afløser en lov af 1921 om retsforholdet mellem husbond og medhjælpere. Den vedrører kun retsforhold mellem arbejdsgivere og sådanne medhjælpere, der mod vederlag udfører landbrugsarbejde eller husligt arbejde og som får enten kost og logi eller kost alene hos
arbejdsgiveren. I modsætning til, hvad der var tilfældet efter den tidligere lov, får størstedelen af reglerne kun betydning for medhjælpere, der var under 18 år ved tjenestens påbegyndelse. Loven indeholder en række sociale beskyttelsesregler, f. eks. om medhjælperens stilling under sygdom, hans ret til ferie, indretningen af hans værelse og sammensætningen af hans mad. Desuden har loven en række obligationsretlige regler bl. a. om opsigelse af arbejdskontrakten, om misligholdelse og retsvirkningerne heraf, herunder om erstatningsansvaret og om arbejdsforholdets stilling ved arbejdsgiverens død og konkurs.
5. Lov nr. 140 af 17. maj 1961 om personnavne.
Loven bygger på et forslag der er udarbejdet af et udvalg i samarbejde med tilsvarende udvalg i Norge og Sverige, se om den svenske komitébetænkning SvJT 1960 s. 313. Loven betyder ikke noget radikalt brud med tidligere gældende ret, men må snarest betragtes som en videreudvikling af regler, der for største delen var skabt gennem administrativ praksis. Hovedlinierne i loven er følgende: Et ægtebarn får ved fødslen faderens slægtsnavn, men forældrene kan ved en simpel anmeldelse til kirkebogen ændre navnet til moderens slægtsnavn (som ugift). Når barnet er fyldt 18 år, kan det selv ændre navnet vedan meldelse til kirkebogen. Et barn uden for ægteskab får ved fødslen moderens slægtsnavn. Hvis moderen er gift og anvender mandens slægtsnavn, er det dette navn som hendes uægteskabelige barn får, men moderen kan ved anmeldelse til kirkebogen bestemme, at barnet skal bære hendes slægtsnavn som ugift. Når faderskabet til barnet er fastslået, kan moderen ved anmeldelse til kirkebogen bestemme, at barnet skal bære faderens navn. Når barnet er 18 år, kan det selv indgive anmeldelse om navneændring i overensstemmelse med forannævnte regler.
En kvinde, der gifter sig, får ved ægteskabet mandens slægtsnavn,med mindre hun til vielsesmyndigheden erklærer, at hun vil beholde det slægtsnavn, som hun bar før ægteskabet. Har hun afgivet en sådan erklæring, kan hun dog senere under samlivet antage mandens slægtsnavn ved anmeldelse til vielsesmyndigheden. En gift kvinde, der har brug tmandens slægtsnavn, kan efter ægteskabets ophør genantage sit slægtsnavn som ugift. Bortset fra tilfælde, hvor ægteskabet omstødes, har hun en ubetinget ret til fortsat at bruge det navn, som hun fik ved ægteskabet. En tidligere gældende adgang til ved skilsmisse at bestemme, at hustruen ikke mere må bruge mandens navn, bortfaldt ved den nye lov. Indgår hustruen et nyt ægteskab, kan hun også under dette bevare det navn, som hun fik ved sit første ægteskab.
I overensstemmelse med tidligere ret kan enhver uden at anføre nogen begrundelse få navneforandring til et nyt slægtsnavn, når det nye navn ikke i forvejen er givet til en anden person eller har for storlighed med et sådant navn. Endvidere kan en person opnå tilladelse til at føre en andens slægtsnavn, når han kan dokumentere en bestemt tilknytning til navnet (stedfaders navn, plejeforældres navn m. fl.).
6. Lov nr. 163 af 31. maj 1961 om ændringer i borgerlig straffelov og lov nr. 162 af s. d. om ændring af retsplejeloven.
Lovene indeholder ændringer i reglerne om tiltale frafald overforunge lovovertrædere og om ungdomsfængsel, nye regler om betingede domme, enkelte ændringer af sanktionsreglerne, navnlig bødesstraffen
og nogle ændringer af reglerne om prostitution og om brugstyveri. De fleste af lovændringerne bygger på straffelovskommissionens betænkning om forsorgsdomme og betingede domme, samme kommissions betænkning om ungdomskriminaliteten og en udvalgsbetænkning om foranstaltninger til bekæmpelse af prostitutionen. Ændringerne er nærmere omtalt i Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab 1961 s. 84 og 230.
Poul Gaarden