Nordisk förening för rättssociologi. Inom ramen för det Nordiska sommaruniversitetet — som ju särskilt intresserar sig för olika tvärvetenskaper — har under flera år rättssociologiska frågeställningar behandlats, först av en studiekrets och därefter av en arbetsgrupp. Vid 1966 års sommarsession i Åbo fann man inom denna arbetsgrupp behovet av ett sammanhållande permanent organ ha vuxit därhän att en nordisk förening borde bildas. En kommitté tillsattes för att förbereda saken och i samband med den av Statens råd för samhällsforskning ordnade konferensen om rättssociologins ställning hölls d. 10 dec. 1966 konstituerande sammanträde i Uppsala under ordförandeskap av prof. Per Olof Ekelöf. Enligt de då antagna stadgarna skall föreningen —vars namn är Nordisk förening för rättssociologi — ha till uppgift att främja rättssociologisk forskning och undervisning i Norden. Till ordförande i föreningen valdes prof. Torgny Segerstedt och till övriga medlemmar i styrelsen jur. lic. Britt-Mari Persson Blegvad, Köpenhamn, prof. Paavo Kastari, Helsingfors, cand. jur. Per Norseng, Oslo, och prof. Per Stjernquist, Lund. Suppleanter blev prof. Vilhelm Aubert, Oslo, hovrättsrådet Carl Fredrik Hadding, Stockholm, cand. psych. Berl Kutschinsky, Köpenhamn, Klaus Mäkälä, Helsingfors, och Þór Vílhjalmsson, Reykjavik. Omedelbart efter föreningens bildande utsågs Ekelöf, Norseng och Britt-Mari Blegvad att undersöka möjligheterna för en internordisk undersökning av skiljemannaförfarandet.

C. F. H.

 

Københavns Universitet. Ved kongelig anordning af 21/7 1966 er der blevet gennemført en ny studieordning for de juridisk studerende ved Kobenhavns Universitet fra d. 1/9 1966 at regne. Det er tanken, at denne studieordning skal indføres også ved Aarhus Universitet, men af praktiske grunde har det derværende fakultet foretrukket at vente nogen tid — sandsynligvis 1 år —med gennemførelsen.

 

    Efter den nye studieordning er juridisk embedseksamen stadig opdelt i 2 dele, der efter planen skal kunne gennemføres på henholdsvis 2 og 2 1/2 à 3 år. Det nye består i, at der er foretaget en vis omgruppering af fagene, og at 1. del er blevet delt i to selvstændige årsprøver, ved hvilke der afholdes ikke alene mundtlige, men — i modsætning til tidligere — også skriftlige prøver. Fordelingen af fagene er heretter således: 1. dels første årsprøve omfatter person-, familie- og arveret samt et nyt fag »Indledning til Formueretten», anden årsprøve fagene statsforfatningsret, forvaltningsret, udvalgte afsnit af folkeretten samt økonomi. 2. del omfatter formueret (eventuelt med dele af international privatret), strafferet og retspleje. Udover disse fag skal studenterne inden 2. del aflægge prøve i enten retshistorie eller almindelig retslære samt i 2 eller 3 af dem selv valgte kursusfag efter deltagelse i tilsvarande kurser eller seminarer. Kursusfagene kan dog erstattes af »en selvstændig skriftlig afhandling om et af vedkommende universitetslærer godkendt juridisk emne».
    Baggrunden for nyordningen er, at man har ønsket at undgå den overlapning af fagene, som faget »Borgerlig ret» til 1. del hidtil har betydet. Dette fag var jo i sig selv blot en indføring i de civilretlige fag till 2. del. Man har derfor afskaffet borgerlig ret (og dermed — vel nok til manges beklagelse — Munch-Petersens hæderkronede værk af samme navn) og har i stedet flyttet person-, familie- og arveretten fra 2. del til 1. del og etableret det nye fag »Indledning till Formueretten». Nyordningen er endvidere begrundet i et ønske om at gøre tilegnelsen af stoffet lettere og at effektivisere studiet og samtidig opnå en hurtigere udskillelse af de studieuegnede. Dette er søgt opnået ved opdelingen af 1. del i to årsprøver med tilhørende skriftlige prøver og ved en ny undervisningsform ved 1. dels-studiet, bl. a. gennem en koordination af forelæsninger og manuduktion.
    Som en konsekvens af den ny studieordning har prof. Foighel, der hidtil har stået for faget retspleje, overtaget de to 1. dels fag »Indledning til Formueretten» og folkeret. Til brug ved undervisningen i det første af disse fag har han i sommeren 1966 udgivet en samling af formueretlige domme, idet det er tanken, at undervisningen i dette fag i vidt omfang skal tilrettelægges på grundlag af domseksemplifikation. Samtidig er der blevet oprettet et nyt professorat, der ved kgl. resolution af 9/8 1966 er blevet besat med fuldmægtig i justitsministeriet, dr. jur. Mogens Koktvedgaard. Det er meningen, at prof. Koktvedgaard indtil videre skal hellige sig retsplejen og immaterialretten.
    Prof. Koktvedgaard er født i 1933 og blev juridisk kandidat i 1957. Efter at have forrettet militærtjeneste blev han i 1959 ansat som sekretær i justitsministeriet. I 1959—60 virkede han tillige som lærer ved handelshøjskolen i København, fra 1960 som kursusleder og eksaminator ved Københavns universitet og fra 1961 som lektor i retsvidenskab samme sted. I juni 1959 fik han Københavns universitets guldmedalje for afhandlingen »Kontraheringspligt», og i oktober 1964 erhvervede han den juridiske doktorgrad for afhandlingen »Konkurrenceprægede immaterialretspositioner: Bidrag til læren om de lovbestemte enerettigheder og deres forhold til den almene konkurrenceret». I 1960 var han på studieophold i Cambridge, England, i 1961 i Montpellier, Frankrig, og i 1962 i U.S.A. (Harvard). Professor Koktvedgaard har siden 1965 været medlem af udvalget til beskyttelse af videnskabeligt arbejde.

Kr.