Nyt fra retslivet i Danmark. Ligesom i Sverige har der også i Danmark i de senere år været en levende debat om kvindens stilling i samfundet og om konsrolleproblematikken. Som led heri genoptog man tidligere tiders diskussion om erstatning for tab af forsørger i den situation, hvor afdøde var en gift kvinde. Udearbejdende indtægtstjenende hustruer var allerede ved to højesteretsdomme fra 1953 og 1958 anerkendt som forsørgere, også af deres mænd. Når en hjemmearbejdende husmoder afgik ved døden, har domstolene hidtil kun tillagt manden en godtgørelse for forstyrrelse og ødelæggelse afstilling og forhold. Det har som regel drejet sig om beløb på 2—3 000 kr. Højesterets dom af 16 oktober 1969 (UfR 1969 s. 859) har for første gang tillagt enkemanden efter en hjemmearbejdende hustru en egentlig forsørgertabserstatning. Afdøde var 42 år, og manden var lavtlønnet arbejdsmand. Der var 8 børn i alderen 6—18 år. Af hensyn til pasningen af disse og hjemmet, opgav faderen erhvervsarbejde og levde af sociale ydelser m. v. Såvel underretten som landsretten ville ikke tillægge manden nogen egentlig erstatning for tab af forsørger, men tillagde ham en godtgørelse for forstyrrelse og ødelæggelse af stilling og forhold. Landsretten fastsatte beløbet så højt som til 18 000 kr, altså væsentligt over, hvad der normalt er blevet givet. I Højesteret udtalte alle 7 voterende enstemmigt, at afdøde ved sit arbejde i hjemmet havde bidraget ikke blot til børnenes, men også til mandens forsørgelse på en sådan måde, at han måtte have krav på erstatning for tab af forsørger i anledning af hendes død. Beløbet fastsattes til 30 000 kr. Et andet udslag af den livlige diskussion om kvindens stilling i samfundet er nedsættelsen af et nyt