De islandske håndskrifter i Danmark. I 1965 blev det ved lov bestemt, at den arnamagnæanske stiftelse skulle aflevere en væsentlig del af sine islandske håndskrifter til Islands Universitet. Stiftelsen hævdede, at loven var grundlovsstridig, men tabte sagen, se SvJT 1967 s. 137. Herefter skal håndskrifterne udleveres til Island i overensstemmelse med loven. Stiftelsen mente imidlertid, at den måtte være berettiget til erstatning for de umådelig kostbare håndskrifter og anlagde derfor sag mod Undervisningsministeriet. Ved Østre Landsrets dom af 13 marts 1970 blev ministeriet frifundet for stiftelsens erstatningskrav. En af dommerne dissentierede til fordel for stiftelsen, og dommen er anket til Højesteret. I. M. P.

 

Danmarks Juristforbund afholdt ordinært repræsentantskabsmøde d. 27 november 1969. Formanden professor dr. jur. v. Eyben aflagde beretning. Medlemstallet er stadig stigende og nærmer sig nu 10 000. Forbundet arbejder videre med de problemer, der har rejst sig for de i amterne ansatte jurister i forbindelse med den store kommunalreform og forsøger at få gennemført en praktikantordning for juridiske studenter, således at de i sommerens forelæsningsfri perioder kan opnå praktisk erfaring ved arbejde i ministerier og direktorater. Under den efterfølgende diskussion berørte man spørgsmålet om den nyligt overståede tjenestemandsstrejke og det fremtidige forhold mellem statens overenskomstansatte personale og de som tjenestemænd ansatte jurister.
Juristforbundets Forlag har i tiden fra maj til november 1969 udgivet 7 bøger, hvoraf flere markerede retsplejelovens jubilæum d. 1 oktober 1969, således samleværket "Retsplejeloven gennem 50 år". Forbundet afholdt i efteråret 1969 4 efteruddannelseskurser. I foråret 1970 er der planlagt ikke mindre end 8. Emnerne er stærkt præget af de mange vigtige lovændringer, der blev gennemført i folketingsåret 1968/69. I. M. P.

 

Narkotikalovgivningen i Danmark. Efter loven om euforiserende stoffer fra 1955 er maksimumstraffen 2 års fængsel. På baggrund af de seneste års udvikling på narkotikaområdet blev det fra flere sider gjort gældende, at der måtte skabes mulighed for højere straffe, og man henviste i denne forbindelse til udviklingen i Sverige og Norge. Forslaget om en højere strafferamme udløste en ivrig debat i første halvdel af 1969, bl. a. om legalisering af hash, men slutresultatet blev, at Folketinget i juni 1969 vedtog en lov om ændring af straffeloven, hvorefter straffen for alvorligere narkotikakriminalitet nu kangå op til fængsel i 6 år. Østre Landsret havde i februar og marts for første gang lejlighed til at tage stilling til strafudmålingen i sager, hvor der var rejst tiltale efter den nye strenge bestemmelse. Det drejede sig i næsten alle tilfældene om udlændinge, der hverken havde bopæl eller opholdssted her i landet, men som blot indfandt sig her for at afsætte euforiserende stoffer. (To personer, der havde indfort mindst 60 kg. hash fra Tyrkiet til København blev idømt 2 år 6 månaders fængsel. En anden person, der havde hjulpet dem med at afsætte 15 kg. hash, og som havde indført 8 1/2 kg. råopium med henblik på videresalg, blev i dømt 3 års fængsel. To personer, der hver indførte ca 17 kg. hash, blev begge idømt 1 år 6 måneders fængsel, og en kvinde, der havde

32†—703005. Svensk Juristtidning 1970

500 Nordiskt och internationellthjulpet med transporten af det ene parti, blev idomt 10 måneders fængsel. En person, der havde indtransporteret 12 kg. hash, der skulle afleveres til den egentlige forhandler, blev idømt 1 års fængsel.) Man kan sikkert regne med, at nogle af disse strafudmålinger indbringes for Højesteret.
I. M. P.