Dansk juridisk litteratur 1976—1977

 

Retshistorie, retslære og retssociologi

 

Ernst Andersen har udgivet Bankvæsenets oprindelse. 30 essays om renter, handel, penge og kredit (Juristforbundets Forlag, København 1976, 288 s.), hvis første del udgøres af forfatterens værk om Middelalderens renteforbud. De to øvrige kapitler indeholder en række indbyrdes uafhængige essays om forskellige aspekter af pengevæsenet i middelalderen og nyere tid, f. eks. pavestolens pengetransaktioner, den middelalderlige veksel (vekslen kan første gang bevidnes for året 1339), toscanske købmænd og Fuggerne, betydningen af vekselkurser og kursgevinster for at komme uden om det kanoniske renteforbud. Forfatteren konstaterer, at det ikke som hidtil antaget var i England den vigtigste udvikling af vekselretten fandt sted, men at der tilkommer kontinentaleuropa, ikke mindst Holland, en vigtig rolle.
    Ditlev Tamms disputats Fra "Lovkyndighed" til "Retsvidenskab". Studier over betydningen af fremmed ret for Anders Sandøe Ørsteds privatretlige forfatterskab (Juristforbundets Forlag, København 1976, 522 s.) søger med udgangspunkt i Ørsteds anvendelse af begreberne "Lovkyndighed" og "Retsvidenskab" at fremstille Anders Sandøe Ørsteds privatretlige forfatterskab på baggrund af den opblomstring, der skete i udenlandsk, særlig fransk og tysk retsvidenskab i begyndelsen af det 19.århundrede. Betydningen af fremmed ret for Ørsted gennemgås både for hans forfatterskabs vedkommende og for så vidt angår Ørsteds deltagelse i lovgivningsarbejdet, f. eks. Arveforordningen 1845. I de afsluttende kapitler omtales Ørsteds forhold til en række i samtiden diskuterede emner, bl. a. kodifikationsspørgsmålet og betydningen af begrebet "Sagens Natur" hos Ørsted. Det konstateres, at Ørsteds kendskab tilfremmed ret på en lang række områder var afgørende for hans behandling af privatretlige emner. Afhandlingen indeholder endvidere oversigter over, hvilke udenlandske værker Ørsted var bekendt med, og en oversigt over hvilke bestemmelser i de store privatretskodifikationer, derciteredes af ham.
    Preben Stuer Lauridsen har udsendt sin lærebog i almindelig retslære i nystærkt udvidet og omarbejdet skikkelse under titlen Retslæren (Akademisk Forlag 1977) med en indgående redegørelse for retsvidenskabens grundproblemer bl. a. med udførlige afsnit om retspolitik og juridisk fortolkning.
    Jørgen Dalberg-Larsens disputats Retsvidenskaben som samfundsvidenskab (Juristforbundets Forlag 1977, 586 s.) indeholder en instruktiv gennemgang af en lang række teorier om forholdet mellem retsvidenskaben og de øvrige samfundsvidenskaber. Forfatteren tager sit udgangspunkt i moderne videnskabsteoretiske fremstillinger, bl. a. Thomas Kuhns læreom videnskabens "paradigmer" og gennemgår på dette grundlag fra

perioden omkring 1800 først Benthams, Savignys og Ørsteds retsteorier og derefter fra perioden omkring 1900 og senere en lang række retsteorier, for i et afsluttende afsnit at munde ud i en række "aktuelle perspektiver". Her forsøger forfatteren at afstikke rammerne for en ny "ikkedogmatisk retsforskning".
    Chr. Bo Hansen: Retssystemet. En retssociologisk analyse (Odense University Studies in History and Social Sciences. Vol. 38. Odense Universitetsforlag 1976, 143 s.) er ifølge sit forord en afhandling "af retssociologisk karakter". Forfatteren ønsker at underkaste retsfænomenerne en samfundsvidenskabelig behandling og har for dette formål anvendt en "systemanalytisk betragtningsmåde". Efter at have afvist Stig Jørgensens, Kelsens, Harts, Illums og Ross' retsteorier opstiller forfatteren sin egen systemanalytiske teori og søger med dette dynamiske udgangspunkt at forklare de retlige beslutninger.

 

Person-, familie- og arveret

 

Morten Wegener: Familieret. 2. reviderede udgave (Odense Universitetsforlag 1977. 340 s.). Fremstillingen er beregnet som lærebog ved de sociale uddannelser. Forfatteren forstår udtrykket familieret i en vid betydning omfattende også personretten og dele af arve- och skifteretten.
    Nye fremstillinger af personretten er aktualiseret af ændringerne i 1976 i den danske myndighedslov med nedsættelse af myndighedsalderen til 18 år. I 1977 udkom således Ernst Andersen: Personret som indledning til formueretten (Juristforbundets Forlag) i ny udgave ligesom Bent Iversen og Jørgen Nørgaard udsendte Umyndige personers formue (Juristforbundets Forlag, 146 s.).

 

Tingsret og obligationsret

 

W.E. von Eyben: Formuerettigheder udkom i 5. udg. (Akademisk Forlag, København 1976, 490 s.). 5. udg. af v. Eybens Formuerettigheder, der anvendes som lærebog ved Københavns Universitet, er en å jour-førelse af tidligere udgaver med ny lovgivning, retspraksis og under hensyn tagen til den seneste litteratur.
    En anden vigtig tingsretlig fremstilling, Knud Illum: Dansk tingsret, kom i 3. omarbejdede udgave ved Vagn Carstensen (Juristforbundets Forlag 1976, 682 s.) og omfatter som anden udgave (1966) den almindelige tingsret med udeladelse af læren om pant, tilbageholdsret og grundbyrder. De væsentligste nybearbejdelser findes i kapitlerne om fast ejendom og dens bestanddele, sameje, løsørekøberens retsbeskyttelse over for overdragerens kreditorer, erhvervelse af ejendomsret betinget af købesummens betaling, samt i indledningskapitlet om havet og grænsen dertil.
    3. udgave af A. Vinding Kruse: Erstatningsretten (Skrifter fra Det retsvidenskabelige institut ved Københavns Universitet 11. Juristforbundets Forlag 1976, 551 s.) indeholder en almindelig à jour-føring indtil udgangen af 1975. Den henvender sig til praktikere og fungerer tillige som lærebog i universitetsundervisningen.

    Jesper Berning: Financieringsret (G.E.C. Gads Forlag, København 1977, 471 s.) er en nydannelse i dansk juridisk litteratur, idet forfatteren med udtrykket "financieringsret", der er nyt i dansk juridisk terminologi, har ønsket i tilknytning til tysk "Sicherungsrecht" og amerikansk "secured transactions" at udskille transaktioner med financieringsformål til særskilt behandling med særligt henblik på at gøre fremstillingen egnet som et praktisk værktøj for advokater, revisorer m. fl., der rådgiver om økonomiske spørgsmål. Med dette udgangspunkt gennemgås en række financieringsformer med særlig udførlig omtale af kommanditindskud og stille indskud, konvertible gældsbreve, factoring, lagerfinanciering, leasing og koncerndannelse.
    En lettilgængelig indføring i ophavsretten er W. Weincke: Ophavsret (G.E.C. Gads Forlag 1976).
    Af kommentarer til vigtigere formueretlige love og andre retsregler er udkommet Preben Lyngsø: Gældsbrevloven med kommentarer (Juristforbundets Forlag 1976, 247 s.), der afløser Ussing & Dybdals kommentarudgave fra 1940. Forfatterens egen fremstilling, Negotiable dokumenter (1972), danner grundlag for kommentarerne til bestemmelserne i gældsbrevloven kapitel 2. Kommentarerne til reglerne i lovens kapitel 1 (fællesbestemmelser) og kapitel 3 (simple gældsbreve) behandler ikke blot de forskellige regler om gældsbreve, men i tilslutning hertil også reglerne om fordringer i almindelighed, bl.a. reglerne om overdragelse af fordringer ifølge entreprisekontrakter og købekontrakter.
    Søloven ved Jørgen Bredholt og Allan Philip (Juristforbundets Forlag 1977) kommenterer søloven under hensyn tagen til de seneste ændringeri årene 1972—74.
    Endvidere er Erik Hørlyck: Entreprise- og licitationsbetingelser, 2. udgave 1977 (432 s.) udkommet i ny udgave. Bogen fremtræder fortsat som en kommentar til Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB) og licitationsloven, men fremstillingen er uddybet og revideret i forhold til den ældre udgave ligesom der erhenvist til ny praksis fra voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed og ingeniørvoldgiftsretten, der nu offentliggøres i det af forfatteren redigerede Kendelser om fast ejendom.

 

Proces, strafferet og kriminologi

 

I 1976 fremkom tre processuelle disputatser. Finn Taksøe-Jensen har i Materiel procesledelse i borgerlige sager (1976) på retssammenlignende basis gjort sig til talsmand for at give dommeren mere udvidede procesledende beføjelser end dem, der almindeligvis anses for forenelige med forhandlingsmaksimen.
    Hans Gammeltoft-Hansen har i Varetægtsfængsling (1976) også på retssammenlignende grundlag underkastet betingelserne for varetægtsfængsling og erstatning for uberettiget varetægtsfængsling en indgående analyse. I et afsluttende kapitel undersøger forfatteren på mere retsfilosofisk basis sammenhængen mellem de straffeprocessuelle og de strafferetlige hovedprincipper.
    Endelig har Henrik Zahle i Om det juridiske bevis (1976) gjort bevisanven-

delse ved danske domstole til genstand for en monografi, hvori han bl. a.under inddragning af nyere sandsynlighedsteorier rejser spørgsmål om indførelse af nye principper i henseende til krav om bevissikring og ved bevisbedømmelsen.
    Bernhard Gomard: Civilprocessen (G.E.C. Gads Forlag, København 1977, 701 s.) er en på væsentlige punkter helt nyskrevet fremstilling af den danske civilproces til afløsning af den ældre fremstilling af Hurwitz og Gomard: Tvistemål. Fremstillingen er langt mere omfattende end den ældre fremstilling, å jourført og på en række punkter helt omarbejdet, bl. a. fremtræder afsnittene om retskraft og bevis som helt nyskrevne.
    Finn Taksøe-Jensen: Udlæg (Juristforbundets Forlag, København 1977, 164 s.) indeholder en fremstilling af reglerne om udlæg efter gennemførelsen af de nye regler i retsplejelovens fogedretlige afsnit, der trådte i kraft 1. januar 1977. Værket er beregnet som lærebog for studerende og indeholder afsnit om de gennemførte reformer, samt i tilknytning til de nye kapitler i retsplejeloven afsnit om udlægsgrundlaget samt fremgangsmåde, genstanden for udlæg og dets retsvirkninger.
    Jens Anker Andersen: Auktionsretlige emner (Juristforbundets Forlag 1976, 180 s.) indeholder 14 artikler, der for hovedpartens vedkommende findes offentliggjort i årene 1972—75 i Fuldmægtigen og Juristen. Emnerne spænder over alle sider af auktionsproblematikken, også for så vidt angår løsøreauktioner.
    Niels Orgaard: Konkursret er udkommet i 2. udgave (Juristforbundets Forlag 1977, 299 s.) og bygger nu på den nye konkurslov, der trådte i kraft den 1. april 1978. Bogen er koncentreret om den såkaldte materielle konkursret, reglerne om betingelserne for konkurserklæring, boets aktiver og passiver og omstødelse i konkurs m. v.
    Flemming Høgdahl-Jensen: Dødsbobehandlingen (Akademisk Forlag 1976, 454 s.) tager sigte på at tilvejebringe en samlet systematisk fremstilling af de gældende regler om behandlingen af dødsboer, men afstår fra en egentlig kritisk analyse af bestemmelserne.
    I Bernhard Gomard: Studier i den danske straffeproces (Juristforbundets Forlag 1976, 574 s.) tages en række emner fra straffeprocessen op i hvertsit kapitel, hvor praksis refereres og den faglige diskussion videre udvikles. Blandt de emner, der har fået en særlig fyldig behandling kan nævnes anholdelse og varetægt, påtale, afhøringer, dokumentation af forstraffe og rapporter m. v. samt lægdommerinstitutionen. Bogens grundlag er i vid udstrækning de trykte straffeprocessuelle afgørelser, af hvilke talrige refereres i de enkelte afsnit.
    Knud Aage Frøbert: Sandheden og æren (Institut for Presseforskning, Århus 1976, 69 s.) beskæftiger sig med spørgsmålet om sandhedsbevis i injuriesager, med særligt henblik på beskyldninger fremført i pressen. Forfatteren har herved navnlig haft for øje at afklare injuriereglernes forhold til pressen og visse af dens opgaver inden for nyhedsformidling og meningsdebat og i dens virksomhed som kontrollerende faktor over for politiske og administrative myndigheder samt private magthavere.
    Inge Sander: Kvinde-kriminalitet (Paludans fiol-bibliotek 51, København 1976, 122 s.) bygger på en undersøgelse omfattende kvinder, som i årene 1955 og 1963 blev pålagt en sanktion, suppleret med en lignende undersøgelse for året 1973. Forfatteren tager sit udgangspunkt i det velkendte

faktum, at kvinders kriminalitet er langt lavere end mænds og omtaler en række af de forklaringer, der er givet på dette fænomen for derefter på grundlag af sit materiale at søge at give et mere differentieret billede af omfanget og arten af kvinders kriminalitet i Danmark.

 

Forvaltningsret og statsret

 

Under redaktion af W.E. von Eyben er udkommet Dansk miljøret (Juristforbundets Forlag 1977—78) i fem bind. Første bind Almindelig Del er forfattet af Bent Christensen. Andet bind omhandler Bygge- og planlovgivning, bind tre Miljøværn og bind fire Ekspropriation og andre emner. Bind fem er registerbind.
    Knud Aage Frøbert: Dansk Informationsret. Hæfte 2. Ytringsfrihedens grænser (Institut for presseforskning 1976, 135 s.) gennemgår i andet hæfte af sin fremstilling af informationsretten de grænser, der gennem grundlov, presselov og straffelov drages for den materielle ytringsfrihed.
    Erik Harder: Dansk kommunalforvaltning. Kommunalbestyrelsen og dens udvalg (Juristforbundets Forlag, 354 s.) er tredje udgave af forfatterens fremstilling af reglerne om kommunalbestyrelsen.
    Endvidere er udkommet en række kommentarer til nyere forvaltningsretlige love:
    Bendt Andersen: Kommuneplanloven med kommentarer (Juristforbundets Forlag 1976, 431 s.) knytter sig til den nye kommuneplanlov, der trådte i kraft den 1. februar 1977. Den vedrører især kommunernes fysiskeplanlægning.
    Ove Baggesen & Preben Espersen: Den sociale styrelseslov med kommentarer (2. udg.) (Juristforbundets Forlag 1976, 134 s.). Siden udsendelsen af første udgave i 1971 er der sket en række ændringer i lovgivningen m. v. inden for den sociale lovgivning. Dette gælder således bestemmelserne om socialcentre, udbygningsplaner samt de nye amtsankenævn. I den foreliggende udgave er endvidere indarbejdet relevante dele af bistandsloven og af socialreformkommissionens anden betænkning.
    Særlig til den nye bistandslov knytter sig
    Ove Baggesen, Grethe Buss & Birthe Frederiksen: Bistandsloven, med kommentarer (Juristforbundets Forlag 1976, 244 s.).
    Byrdefordelingslovene ved M. Heide-Jørgensen og Jørgen Nilsson (Juristforbundets Forlag, København 1976, 348 s.) omhandler den omlægning af betalingsmellem værendet mellem staten og kommunerne, der er gennemført ved den såkaldte byrdefordelingslovgivning siden 1969, og som går ud på en erstatning af de hidtidige procentvise refusioner med generelle tilskud.
    Indenfor skatteretten er udkommet en række bøger af håndbogsmæssig karakter således:
    Ole Bjørn, Lida Hulgaard og Aage Michelsen: Lærebog om indkomstskat, 2. udgave (Juristforbundets Forlag 1977, 774 s., der er ny àjourført og udvidet udgave af denne lærebog, hvis 1. udgave udkom i 1975.
    Johs. Bastholm & Jørgen E. Rugh: Momsloven (G.E.C. Gads Forlag 1976, 327 s.) der er en kommenteret udgave af lov nr. 102 af 31. marts 1967 om almindelig omsætningsafgift (merværdiafgift).

    C. Helkett: Opgørelsen af den skattepligtige indkomst (G.E.C. Gads Forlag, København 1977, 732 s.) er udkommet i 12. ændrede og forøgede udgaveved Jan Hinze, Erling Rimborg og Eigil Thielsen.
    Henrik Landt og Hans-J ørgen Mailandt: Beskatning af selskaber og foreninger (G.E.C. Gads Forlag, København 1977, 186 s.).
    J.F.E. Vedel: Dødsbobeskatningen. 2. rev. udgave (G.E.C. Gads Forlag, København 1976, 292 s.).
    Jan Hinze: Beskatning af erhvervsdrivende (G.E.C. Gads Forlag, København 1977, 207 s.).
    Jan Hinze: Skat ved flytning til udlandet (G.E.C. Gads Forlag, København 1977, 124 s.).

 

Arbejds- og funktionærret

 

Allan Rise og Jens Degerbøl: Grundregler i dansk arbejdsret, 7. udgave (Nyt Nordisk Forlag, København 1977, 269 s.) er en fremstilling af den kollektive arbejdsret i hovedtræk. Der findes afsnit om arbejdsmarkedets organisationer, kollektive overenskomster, sondringen mellem rets- og interessetvister, tillidsmandsinstitutionen, samarbejdsaftalen, m.v. og som bilag bringes de vigtigste kollektive arbejdsregler.
    Endvidere er udkommet:
    Ole Hasselbalch: Loven om kollektive afskedigelser (Juristforbundets Forlag 1977, 64 s.) der rummer en gennemgang af de ved lov nr. 38 af 26. januar 1977 om ændring af loven om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. indførte nye regler om varsling m.v. i forbindelse med foretagelse af afskedigelser af større omfang, der er et udslag af et EF-direktiv.
    Lise Kofoed: Ferieloven med kommentarer, 5. udgave (G.E.C. Gads Forlag 1976, 280 s.).

 

Folkeret, EF-ret og international privatret

 

Niels Gangsted-Rasmussen har udsendt sin licentiatafhandling om EF-rettens umiddelbare anvendelighed (Juristforbundets Forlag 1977, 330 s.), hvori forfatteren behandler et omfangsrigt og vanskeligt emne fra fællesmarkedsretten, nemlig spørgsmålet om i hvilket omfang og under hvilke betingelser private personer kan påberåbe sig eller forpligtes af EF-reglerne direkte og få dem håndhævet ved EF-domstolen eller landetsegne domstole.
    Allan Philip: Dansk international privat- og procesret (Juristforbundets Forlag 1976, 476 s.) er udkommet i ny tredie udgave, der fremtræder som en fuldstændig à jour-føring med delvis omskrivning af flere afsnit. Bogen er forsynet med registre samt en dansk-svensk ordliste.
    Anna-Lise Nevald: Et udvalg af litteratur om Danmark og EF i perioden december 1970 — maj 1977 (Juristforbundets Forlag, København 1978, 101 s.) er en fortegnelse over monografier og pjecer, tidsskriftsartikler, avisartikler, monografier på fremmede sprog og tidsskriftsartikler påfremmede sprog om EF-ret.

Andet

 

Ruth Nielsen & Jytte Thorbek: Ligestillingslovgivning (Kvinderetlig skriftserienr. 1, Juristforbundets Forlag 1976, 239 s.) indleder en ny kvinderetlig skriftserie, der tager sigte på udgivelse af skrifter om kvinders retsstilling. I bogen behandles spørgsmålet om forskellige former for lovgivning om ligestilling mellem kønnene. Fremstillingen indledes med en gennemgang af nogle terminologiske spørgsmål, efterfulgt af et fyldigt afsnit om fremmed ret, i hvilket lovgivning m. v. i Norge, Sverige, Østtyskland og Sovjetunionen beskrives; også EF-direktiverne (om henholdsvis ligeløn og ligebehandling) omtales. Dernæst følger en fremstilling af dansk ret, ogder afrundes med et kapitel om retspolitiske overvejelser.
    Jens Søndergaard: Dansk Juridisk Bibliografi 1972—1974 (Juristforbundets Forlag 1976, 162 s.) fremtræder som et supplement til den omfattende "Dansk juridisk bibliografi 1950—1971" og er opbygget efter samme retningslinier.

Ditlev Tamm