Lov om priser, konkurrencebegrænsninger og uretmæssig markedsföring

 

Indledning.
I maj 1978 vedtog Altinget en ny lov om priser, konkurrencebegrænsninger og utretmæssig markedsföring, lov nr. 56 af 16. maj 1978. Loven skal hovedsagelig aflöse gældende lov om priser fra 1960 og lov om bekæmpelse af uretmæssige forretningsmetoder fra 1933. Loven træder i kraft den 1. november 1979.

 

Kort historiskt oversigt.
Prissystemets udvikling i Island efter krigen har haft et andet præg end i de nærliggende lande. Som bekendt havde man under og först efter krigen en mere eller mindre streng priskontrol i de fleste lande. Efter krigen skabtes der påny betingelser for friere prisdannelse på grund af öget konkurrence, som muliggjorde at den offentlige prisfastsættelse kunne aflöses af en kartellovgivning. Alligevel blev det i Island fortsat anvendt direkt fastsættelse af priser og avancer og man nermest benyttede sig som oftest af de samme metoder som overalt brugtes i krigstiden og umiddelbart efter dennes ophör. Et forsög blev dog gjort til at gennemföre en kartellovgivning i 1969 men forslaget blev ikke vedtaget.

 

Den nye lovs hovedindhold og forbilleder.
Den nye lovs hovedemne er bestemmelser om priser og konkurrencebegrænsninger på den ene side og regler om uretmæssig markedsföring og forbrugerbeskyttelse på den anden. Rigtignok plejes det ikke at sammenslutte overnævnte bestemmelser i en lov, men med hensyn til sagernes beslægtede natur, særegne islandske forhold og nödvendig modvirkning af formering af offentlige institutioner, syntes det hensigtsmæssigt at anbringe disse anliggender under en fælles administration.
    Ved lovens affattelse blev den skandinaviske lovgivning på området taget i betragtning, især den danske og norske lovgivning, som man i höj grad tog til forbillede.
    Loven deles i ni kapitler med fölgende overskrifter: Lovens formål og område, Forvaltning, Prisbestemmelser, Monopoler og konkurrencebegrænsninger, Uretmæssig markedsföring og forbrugerbeskyttelse, Almene bestemmelser, Procedure og appel af sager, Offentlighed, Straffebestemmelser, Ikrafttrædelse m. v.

 

Lovens formåll og område.
Lovens formål er at virke for effektiv udnyttelse af samfundets produktive resourcer og en rimelig fordeling af nationalindtægten ved: a) at modvirke urimelige priser og forretningsmetoder, b) at modvirke urimelige omsætnings- eller konkurrenceforhold samt konkurrencebegrænsende tiltag, der har skadelige virkninger for forbrugerne, erhvervsdrivende eller er til skade for almene samfundsinteresser.
    Loven omfatter erhvervsvirksomhed af enhver art. Loven gælder hverken for lön- og arbejdsvilkår for tjeneste hos andre eller husleje. Lovens bestemmelser om priser og konkurrencebegrænsninger gælder hverken for eksport eller prisfastsættelse i henhold til særlige love (f. eks. prisfastsættelse af landbrugsvarer).

Forvaltning.
Lovens administration varetages af prisrådet, konkurrenceudvalget og prisdirektoratet. Prisrådet består af 9 medlemmer. Handelsministeren udnævner rådets formand uden indstilling og endvidere 6 medlemmer, 3 efter indstilling fra löntagernes organisationer og 3 efter indstilling fra de erhvervsdrivendes organisationer. To medlemmer, uafhængige af erhvervsvirksomheder og erhvervsorganisationer, med speciel kendskab, udnævnes af Höjesteret. Prisrådet kan behandle alle spörgsmål der omfattes af loven.
    Konkurrenceudvalgets medlemmer er prisrådets formand og de to af Höjesteret udnævnte medlemmer. Konkurrenceudvalget har besluttende myndighed i sager der omfattes af kapitel IV om monopoler og konkurrencebegrænsninger og i nogle vigtige sager som vedrörer uretmæssig markedsföring og forbrugerbeskyttelse.
    Prisrådets daglige forretninger varetages af prisdirektoratet, der ledes af en af handelsministeren udnævnt direktör. Prisdirektoratet aflöser det nuværende prisdirektorat, men dets rolle og anliggender ændres stærkt på grund af de vidtgående lovændringer. I det nye prisdirektorat skal være en særlig avdeling, forbrugersagsavdelingen, der udöver administrationen af lovens kapitel om uretmæssig markedsföring og forbrugerbeskyttelse.

 

Prisbestemmelser.
Ifölge kapitel III skall fastsættelsen af priser være fri, når konkurrencener tilstrækkelig til at sikre en önskelig prisdannelse. Hvis konkurrencen viser sig at være begrænset eller ikke tilstrækkelig til at sikre en rimelig prisudvikling eller der er mulighed for en urimelig pris- og avanceudvikling kan prisrådet bestemme foranstaltninger til at opnå lovens formål, bl. a. maksimalpriser og maksimalavancer og prisstop 6 måneder ad gangen.
    I dette kapitel findes også bestemmelser om forbud af kædehandel med mindre sådan handel foregår uden avance eller med en rimelig avance ifölge prisrådets vurdering. Endvidere er der bestemmelser om at prisdirektoratet skal kunne etablere prisudjævning med det formål at sikre stabile priser og skal fremme priskonkurrence for at anspore forbrugernes fölelse for priser.

 

Monopoler og konkurrencebegrænsninger.
Som förnævnt har regler om monopoler og dominerende virksomheder aldrig været i islandsk lovgivning og er kapitel IV, som handler om markedsdominerende virksomheder og konkurrencebegrænsninger, derfor en nyhed i islandsk lov. Ifölge kapitelets bestemmelser skal efter påkrav fra konkurrenceudvalget monopoler, dominerende virksomheder, de af disse trufne konkurrencebegrænsende bestemmelser, konkurrencebegrænsende avtaler og vedtagelser vedrörende produktions-, omsætnings- eller transportforhold anmeldes til prisdirektoratet. Prisdirektoratet skal före et register over anmeldelserne og sörge for at disse med bilag bliver offentlig tilgængelige. Prisdirektoratet undersöger virkningerne af konkurrencebegrænsninger og dets undersögelser forelægges konkurrenceudvalget. Finder konkurrenceudvalget at der foreligger skadelig virkning af konkurrencebegrænsninger pålægges det prisdirektoratet ved forhandling at söge de skadelige virkninger bragt til ophör. Kan de skadelige virkninger ikke

bringes til ophör ved forhandling udsteder konkurrenceudvalget et pålæg i så henseende. Viser det sig, at konkurrencen endnu er utilstrækkelig kan konkurrenceudvalget foreslå prisrådet at bestemme foranstaltninger, d. v. s. maksimalpriser, maksimalavancer m. v.
    Aftaler, vedtagelser og andet samråd mellem erhvervsvirksomheder om priser og avancer er forbudt, når priserne er frie. Det samme gælder, når tilbud fremsættes. Det er forbudt at bestemme, vedtage eller forhandle om ufravigelige mindstepriser (bruttopriser) eller avancer for efterfölgende omsætningsleds videresalg. Konkurrenceudvalget kan bevilge fritagelse fra disse forbudsregler, når visse betingelser er opfyldte.

 

Uretmæssig markedsföring og forbrugerbeskyttelse.
Kapitel V, som handler om ovennævnte emne, svarer nærmest til de nordiske love om markedsföring, dog oprettes der ikke et forbrugerombudsmandsembede. Kapitelets emne er i hovedtræk en generalklausul, bestemmelser om vildledende angivelser, vejledningspligt, garantierklæringer og tilgift. Endvidere bestemmelser om kendetegnsbeskyttelse ("lille generalklausul"), forretnings- og driftshemmeligheder, bestikkelser, udsalg og visse mærkningsbestemmelser.
    Konkurrenceudvalget kan forbyde visse handlinger. Forbudet kan håndhæves ved idömmelse af en böde. Sager forelægges konkurrenceudvalget af prisdirektoratet. I praksis kunne prisdirektoratet og prisdirektören til en vis grad fungere i disse anliggender overfor erhvervsvirksomheder som forbrugerombudsmændene i de andre nordiske lande.

 

Gældende prisbestemmelser.
Ifölge midlertidige bestemmelser skal bestemmelser om maksimalavancer, maksimalpriser og anden forvaltning af pristilsynet, der er i kraft ved lovens ikrafttræden, forblive gyldige, indtil prisrådet har taget stilling til dem.

Gylfi Knudsen