Oligopolistisk dominans efter EF fusionsforordningen1
Af advokat MARC HANSEN, advokat KAREN DYEKJÆRHANSEN og advokatfuldmægtig LARS HENNEBERG
1. Baggrund og problem
Med sin beslutning i Nestlé/Perrier-sagen2 fra juli 1992 anvendte EFKommissionen for første gang begrebet ”oligopolistisk dominans” i forbindelse med fusionsforordningen.3 Kommissionen fandt således, at forordningen i artikel 2, stk. 3 indeholder hjemmel til at erklære virksomhedssammenslutninger, der skaber eller styrker en kollektiv dominerende stilling med den virkning, at konkurrencen på markedet begrænses mærkbart, for uforenelige med det fælles marked.4 Beslutningen markerer en ændring i forhold til Kommissionens hidtidige praksis, hvor den modvejende styrke fra andre udbydere i et snævert oligopol er blevet anset som tilstrækkelig grund til at afstå fra at statuere markedsdominans.5 Formålet med denne artikel er at give en kort redegørelse for spørgsmålet, om hvorvidt artikel 2, stk. 3 i fusionsforordningen finder anvendelse på sammenslutninger, der resulterer i en kollektiv dominerende stilling på et oligopolistisk marked samt hvilke kriterier, der i bekræftende fald kan opstilles for en sådan anvendelse. Spørgsmålet har væsentlig betydning, da det åbner for en udvidet adgang for Kommissionen til at nægte godkendelse af anmeldte fusioner. For at besvare det rejste spørgsmål søges begrebet ”oligopolistisk dominans” først defineret ud fra en økonomisk synsvinkel under punkt 2 nedenfor. Herefter analyseres under punkt 3 en række afgørelser, hvor Kommissionen og Domstolen har anvendt artiklerne 85 og 86 på en kollektiv dominerende stilling. Dernæst følger under punkt 4 en analyse af det juridiske
1 Denne artikel er en forkortet og omredigeret udgave af Winckler & Hansen, Collective Dominance under the EC Merger Control Regulation, 30 Common Market Law Review
787–828 (1993). — Artiklen blev optaget til publikation i SvJT i efteråret 1993 og er således ført ajour til juli 1993.2 Nestlé/Perrier; Sag IV/M 190, Beslutning af 22. juli 1992, EFT 1992 L 356/1. Sagen er beskrevet i XXII Konkurrenceberetning, punkterne 245 og 257.3Rådsforordning 4064/89 om Kontrol med Virksomhedssammenslutninger.4Fusionsforordningens artikel 2, stk. 3 er sålydende: ”Sammenslutninger, der skaber eller styrker en dominerende stilling, som bevirker, ar den faktiske konkurrence på markedet hæmmes på afgørende måde inden for fællesmarkedet eller en væsentlig del deraf, skal erklæres uforenelige med fællesmarkedet.”5Alcatel/AEG Kabel, Sag IV/M 165, Beslutning af 18. december 1991, punkt 9.