Dommeruddannelsen i Danmark. I Følge den nugældende Lovgivning stilles der bortset fra Højesteret ikke andre Fordringer til Dommernes juridiske Kvalifikationer end, at de skal have bestaaet fuldstændig juridisk Eksamen. Retsplejeloven af 11 April 1916, der træder i Kraft den 1 Oktober 1919, gør ikke nogen Forandring heri for Underretsdommernes Vedkommende, hvorimod Loven til Beskikkelse som Højesteretsdommer og Landsdommer endvidere kræver, at vedkommende "i Reglen" skal have en vis praktisk Uddannelse. Til Beskikkelse som Højesteretsdommer udkræves saaledes i Reglen, at vedkommende i 3 Aar har været Landsdommer, Overretsassessor, Kriminalretsassessor, Rigsadvokat, Højesteretssagfører, Departementschef i Centraladministrationen eller beskikket Lærer i Lovkyndighed ved Universitetet, medens det til Beskikkelsesom Landsdommer i Reglen kræves, at den paagældende i 3 Aar har været enten i nogen af disse Stillinger eller Underretsdommer, Politimester, Statsadvokat, Overretssagfører, Landsretssagfører eller kgl. ansat Embedsmand (Kontorchef eller Fuldmægtig) i Centraladministrationen.
Denne Sondring mellem paa den ene Side Embederne som Dommer i de højere (de kollegiale) Retter og paa den anden Side Underdommerembederne er imidlertid ikke ny. Retsplejelovens Regler om Betingelserne for at kunne blive Højesteretsdommer og Landsdommer svarer i det store Hele til den Praksis, der i en længere Aarrække har været fulgt ved Besættelsen af Embederne som Assessor i Højesteret, Overretterne, Københavns Kriminal- og Politiret samt retskyndig Formand i Sø- og Handelsretten i København, medens der tidligere, ligesom efter Retsplejeloven, ikke har været