Dansk Rettergangsreforms praktiske Gennemførelse. I Svensk Juristtidnings Aargang 1940 Pag. 265—70 har Høyesterettsdommer ERIK SOLEM meddelt Oplysninger om de Foranstaltninger, som man i Aarene 1926—27 traf for at lette den praktiske Gennemførelse af den norske Procesreform.
    Med Henblik paa den forestaaende Ikrafttræden af den nye svenske Rättegångsbalk har man ment, at en tilsvarende Redegørelse fra dansk Side muligvis kunde have Interesse.
    Den danske Retsplejelov blev vedtaget i April 1916 og dens Ikrafttræden fastsat til 1. Oktober 1919. Man havde altsaa omtrent 31/2 Aar til Forberedelserne.
    I væsentlige Henseender var Situationen i Danmark en anden end den, der foreligger i Sverige over for den forestaaende Ændring af Procesmaaden.
    For det første var der ikke i Danmark nogen Mulighed for paa Forhaand delvis at gennemføre de nye Regler, altsaa skabe en gradvis Overgang, saaledes som det søges praktiseret i Sverige i Henhold til Kungl. Maj:ts Cirkulær af 13/10 1944.
    For det andet medførte den danske Rettergangsreform en langt mere

HENRIK SACHS. 619gennemgribende Forandring i hidtidige Procesforhold end den svenske vil gøre.
    I Danmark havde man — bortset fra Højesteret og Sø- og Handelsretten i København — baade i Civilprocessen og Straffeprocessen en rent skriftlig Procedure, der ved Reformen afløstes af en rent mundtlig. Endvidere blev Straffeprocessen lagt helt om fra en Inkvisitionsproces — under hvilken Forhørsdommeren tillige fungerede som Anklager — til en Anklageproces med en særlig nyoprettet Anklagemyndighed. Desuden indførtes som noget helt nyt et Lægmandselement i Strafferetsplejen gennem Nævningeinstitutionen, der skulde virke i Straffesager angaaende større Forbrydelser.1
    Denne radikale Ændring af Strafferetsplejen var uden Tvivl den Del af Rettergangsreformen, der mest interesserede Almenheden; den samtidigt gennemførte Omformning af Civilprocessen kom følgelig, trods sin Betydning, til at staa noget i Skyggen. Blandt de juridiske Praktikere var man dog ikke derfor blind for, hvor vigtigt det var, at de Dommere og Advokater, der skulde virke under den nye Procesmaade, i Tide nøje havde gjort sig fortrolige med de derom gældende Regler og havde planlagt den nye Teknik for Civilprocessen lige saa vel som for Straffeprocessen.
    For Civilprocessens Vedkommende havde man her en betydelig Støtte deri, at der paa et begrænset Omraade allerede praktiseredes en Procesmaade, som i det væsentlige svarede til, hvad der tilsigtedes gennemført ved Retsplejeloven, nemlig ved Sø- og Handelsretten i København, efter at denne Domstols Leder, Retsformand J. KOCH, ved sin Embedstiltrædelse i 1905 med stor Energiudfoldelse havde ændret Rettens Arbejdsmaade, saaledes at den blev i reel Overensstemmelse med, hvad der var Hensigten med den Lov af 1861, ved hvilken denne Domstol var oprettet.
    Derimod spillede den mundtlige Procedure, der praktiseredes ved Højesteret, ingen nævneværdig Rolle som Forbillede, idet den adskilte sig fra en normal mundtlig Procedure efter Retsplejeloven derved, at intet af Processtoffet tilvejebragtes under Domsforhandlingen, idet denne udelukkende baseredes paa Materiale, der var tilvejebragt forinden.
    For at fremme Bestræbelserne for i god Tid at forberede Rettergangsreformens praktiske Gennemførelse, nedsatte Justitsministeriet nogen Tid efter Lovens Vedtagelse et Udvalg bestaaende af Repræsentanter for Ministeriet, Retsvidenskaben og de kollegiale Retter og af Delegerede valgte af Den Danske Sagførerforening og Foreningen af Underretsdommere. Udvalgets Opgave blev fastsat saaledes, at det skulde drøfte Spørgsmaal af Interesse for de Vedkommende i Anledning af Retsplejelovens Iværksættelse.
    Udvalgets Forhandlinger fik udadtil det Resultat, at man arrangerede Kursus for Underretsdommerne. Disse Kursus blev holdt i København. Retsplejereformens utrættelige Forkæmper, Professor Dr. juris

 

1 Domsmandsinstitutionen fandtes derimod ikke i Retsplejeloven af 1916: den er indført ved en Ændringslov af 1986.

620 HENRIK SACHS.H. PMUNCH-PETERSEN, gennemgik paa Universitetets juridiske Laboratorium den nye Retsplejeordning. Paa Politiskolen gav daværende Politiassistent, senere Politidirektør HAKON JØRGENSEN Oplysninger om Polititekniken. Den administrative Side af Retsplejelovens Regler om Domstolenes og Politiets Ordning blev foredraget af daværende Fuldmægtige i Justitsministeriet, nuværende Præsident i Sø- og Handelsretten, L. N. HVIDT.
    Et særligt betydningsfuldt Led i disse Kursus var Besøg i Sø- og Handelsretten under Vejledning af daværende Docent, nuværende Professor ved Københavns Universitet Dr. juris Kr. SINDBALLE. Disse Besøg, under hvilke der jo var Lejlighed til at studere den nye Rettergangsmaade i Praksis, afsluttedes med, at Retsformand Koch for Deltagerne holdt et Foredrag, der findes gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1919 B. Pag. 185—201, og som stadigt kan læses med Udbytte.
    Da der ved hvert Kursus kun var et begrænset Antal Deltagere — i det første, der holdtes i Begyndelsen af 1917, deltog saaledes 15 Underretsdommere1 og 10 Dommerfuldmægtige — blev der foretaget adskillige Gentagelser, in den Retsplejeloven traadte i Kraft den 1. Oktober 1919.
    De omtalte Kursus holdtes, som nævnt, for Underretsdommere. Noget tilsvarende blev, saavidt vides, ikke arrangeret for Dommerne i de kollegiale Retter, men man benyttede Sø- og Handelsretten som Skole, idet adskillige af de designerede Retsformænd (d. v. s. Ledere af en Afdeling i Landsretterne) efter Tur blev konstituerede for nogle Maaneder som Næstformænd i Sø- og Handelsretten for derved at opnaa Rutine i den mundtlige Rettergangs Teknik. Det kan sikkert antages, at adskillige andre af de kollegiale Retters Dommere end de, der saaledes opnaaede Konstitution, har søgt Belæring ved at overvære Sø- og Handelsrettens Forhandlinger.
    For Sagførerne i København blev der paa Sagførerorganisationens Initiativ arrangeret en Forelæsningsrække af Professor Munch-Petersen i Januar—Februar Maaneder 1918. Til Forelæsningerne var anmeldt ca. 250 Deltagere incl. Sagførerfuldmægtige. Da de praktiserende Sagføreres Antal i København paa daværende Tidspunkt næppe var under 500, kan Tilslutningen synes temmelig beskeden. Det maa dog herved haves in mente, at adskillige af de ældre Sagførere paa Forhaand opgav at procedere under den nye Ordning og overlod dette Hverv til yngre Medarbejdere. Endvidere maa erindres, at de københavnske Sagførere jo havde Sø- og Handelsretten som Øvelsesfelt eller dog Forbillede for Civilprocessens Vedkommende, og at det for Straffeprocessens Vedkommende kun var en snæver Kreds, der kom i Betragning som beskikkede Forsvarere.
    Hvad angaar Sagførerne uden for København, blev der paa Sagførerorganisationens Initiativ udsendt nogle formentlig særligt kvalificerede yngre Sagførere som Foredragsholdere, saaledes at de Paagældende parvis besøgte hver sit Landomraade og da saaledes, at de to Foredrags-

 

1 Det daværende Antal af Underretsdommere var henved 100.

DANSK RETTERGANGSREFORMS PRAKTISKE GENNEMFØRELSE. 621holdere, der arbejdede sammen, havde delt Emnet mellem sig og hver holdt to Foredrag. Retningslinierne var vel aftalte ved et fælles Møde af alle de designerede Foredragsholdere, men Behandlingen var iøvrigt overladt hver enkelt. En noget fastere Plan havde formentlig været gavnlig. Overhovedet vilde det sikkert have været nyttigt, om Foredragene mere havde haft Karakter af egentlige Kursus som dem, der efter Solems Fremstilling blev afholdt i Norge.
    De omtalte Foredrag uden for København overværedes, foruden af de stedlige Sagførere og deres Fuldmægtige, af de lokale Dommere og Politimestre og disses Fuldmægtige og af andre intresserede Embedsmænd. Tilslutningen var vist overalt god. Af Betydning var det Meningsudbytte, som der blev Lejlighed til efter Foredragene, bl. a. ved de traditionelle selskabelige Sammenkomster.
    I Henhold til en Udtalelse paa Sagførermødet i Aalborg medio September 1918 af Sagførerforeningens Formand, Højesteretssagfører LIEBE, blev der ikke fra Sagførernes Hovedorganisations Side foretaget andet end den ovenfor omtalte Udsendelse af Foredragsholdere. Formanden fremhævede, at det maatte overlades til de enkelte lokale Sagførerkredse ved Afholdelse af Kursus at dygtiggøre Medlemmerne med Retsplejereformen for Øje. Saavidt det har kunnet oplyses, blev der ikke i saa Henseende fra Kredsenes Side foretaget noget nævneværdigt udover den ovenfor omtalte Forelæsningsrække i København.
    Samtidigt med det ovenfor omtalte Udvalg nedsatte Justitsministeriet endnu et Udvalg med lignende Sammensætning. Det havde til Opgave at fremkomme med Forslag til Formularer og Blanketter til Brug for Domstole og Sagførere.
    Resultatet af dette Udvalgs Virksomhed blev et saakaldt Formularsamling vedrørende Rettergangen i borgerlige Sager. Den blev udgivet i 1918 ved Justitsministeriets Foranstaltning. Trods Navnet indeholder Samlingen kun Blanketter, ikke Eksempler paa, hvorledes Dokumenterne bør affattes, dog med den ene Undtagelse, at der findes en oplysende Formular til et Svarskrift (i Samlingen betegnet som Forsvarsskrift). Samlingen indeholder desuden en Vejledning — »Uddrag af de gældende Regler for Behandling af Underretssager uden for København» — beregnet paa at vedlægges Stævningen og hovedsagelig til Oplysning for Sagsøgte. Den omtalte Formular til Svarskrift forekommer saa nyttig, at det ikke er rigtig forstaaeligt, hvorfor man har indskrænket sig hertil og ikke har udarbejdet en egentlig Formularbog svarende til den, der i 1927 blev udgivet af det norske Justitsministerium (jfr SOLEM 1. c. Pag. 270). En saadan Formularsamling vilde sikkert have været en god Støtte for de danske Praktikere og have bidraget til en hurtigere Indarbejdelse af en fast og sikker Teknik ved de paagældende Aktstykkers Udfærdigelse.
    Nogen fingeret Retsforhandling som den højst interessante, der var arrangeret af Föreningen Sveriges Stadsdomare ved Aarsmødet den 25 November 1944 (jfr. SvJT 1945 Pag. 104—05 og 106 samt 194—95) og af Föreningen Sveriges Hovrättsdomare d. 7 April 1945, blev saavidt vides ikke etableret nogetsteds i Danmark. Ej heller tilvejebragte man hos

622 DANSK RETTERGANGSREFORMS PRAKTISKE GENNEMFØRELSE.os trykte Fremstillinger svarende til de af SOLEM 1. c. Pag. 269 omtalte, af ham selv og Advokat A. GJERDRUM forfattede Gengivelser af de af dem afholdte Kursus.
    Sluttelig skal omtales det ved Retsplejelovens § 1023 Stk. 6 indførte Retsraad, der fungerede indtil Udgangen af 1924. Retsraadet skulde sammentræde mindst en Gang maanedlig, og det havde til Opgave at yde Dommere og Sagførere eller andre til Retsplejen knyttede Personer, der maatte ønske det, Raad og Vejledning ved Retsplejelovens nærmere Gennemførelse. Retsraadets Udtalelser, der som Følge af Raadets Sammensætning — det bestod af 7 Dommere, 6 Sagførere og 4 Repræsentanter for Anklagemyndighed og Politi — fremtraadte med stor Autoritet, kan sikkert antages at have haft væsentlig Betydning for Dannelse af Praksis. En Oversigt over disse Udtalelser, der findes trykt paa spredte Steder i Ugeskrift for Retsvæsen, findes optaget som Tillæg til Ugeskriftets Aargang 1924.
    Man kan — særligt naar man sammenligner med, hvad der foretoges i Norge — mene, at Forberedelserne i Danmark i visse Henseender kunde have været mere systematiske, og specielt, at man kunde have lagt mere Vægt paa at faa fastlagt en sikker Teknik paa Forhaand bl. a. ved Udarbejdelsen af en virkelig Formularsamling. Men i saa Henseende har det utvivlsomt spillet en Rolle, at man for Civilprocessens Vedkommende mente at kunne henvise til, at den nye Rettergangsmaade i det væsentlige allerede levede ved Sø- og Handelsretten i København, og at dennes Retsforhandlinger saaledes gav Mulighed for den bedst tænkelige praktiske Undervisning.
    Det er vistnok den almindelige Opfattelse, at Reformens Gennemførelse i Praksis i det store og hele lykkedes uden iøjnefaldende Vanskeligheder. Dette beroede formentlig i væsentlig Grad paa, at der i ikke ringe Udstrækning baade af Dommere og af Advokater blev gjort et selvstændigt forberedende Arbejde udover de ovenfor omtalte almindelige Foranstaltninger, og at der, da Loven traadte i Kraft, paa begge Sider af Skranken blev udfoldet betydelige Bestræbelser for, at Overgangen til det nye kunde forløbe saa gnidningsløst som muligt. Offentligheden fulgte, særligt naturligvis gennem Pressens Referater, interesseret den nye Rettergangsmaade, i første Række selvfølgelig den nye Strafferetspleje, og der herskede en udbredt Forstaaelse af, at en kyndig og loyal Gennemførelse af Reformen vilde betyde meget ikke blot for de Medvirkendes, men ogsaa for det hele Retsvæsens Prestige.

Henrik Sachs.