Forslag til lov om ydelse af juridisk bistand samt om inkasso- og detektivvirksomhed m. v. Efter retsplejelovens § 131 er sagførerne i Danmark med enkelte uvæsentlige undtagelser eneberettigede til at udføre retssager for andre; for at faa bestalling som sagfører maa man opfylde visse krav, bl. a. med hensyn til juridisk examen og uddannelse. Derimod findes der ingen regler i dansk ret om udøvelse af enhver anden form for juridisk bistand, og saadan erhvervsmæssig virksomhed af ikke-sagførere finder sted i et stort omfang (kaldet »vinkelskriveri»). En undersøgelse fra 1937 har vist, at det findes 10 saadanne virksomheder i København og 150 udenfor København. Kun knap en trediedel ledes af personer, der ikke kan anses for ukvalificerede til det paagældende arbejde; dette var navnlig godsforvaltere og højere ansatte i pengeinstitutter. Af de øvrige vinkelskrivere var 23 forhenværende sagførere, der ved dom eller paa anden maade havde mistet bestallingen; en del personer var straffet for falsk eller bedrageri; resten var kontorister, fhv. politibetjente, mejerister, lærere, smede o. s. v., altsaa en broget samling »retskyndige». Misbrug af klienterne baade ved at tage ublu salærer, men ogsaa af anden art (uterlighed), er ofte det eneste resultat af henvendelsen til vinkelskriveren.
    Helt at forbyde vinkelskrivervirksomhed har man ikke villet, da der som sagt er en del vinkelskrivere, hvis virksomhed ikke giver anledning til klage; enkelte der har specialiseret sig paa begrænsede omraader, er endog særdeles dygtige.
    At gøre virksomheden betinget af en offentlig tilladelse har man ikke turdet, da en saadan tilladelse — med urette — af folk vil blive opfattet som en slags garanti for udøverens kvalificationer. Man nøjes derfor med et forslag om en regel, hvorefter det under en af politiet rejst sag ved dom kan bestemmes, at retten til at udøve saadan virksomhed frakendes den paagældende person.
    Foruden egentlige vinkelskrivere omfatter forslaget inkasso-, oplysnings-, detektiv- og ægteskabsbureauer.
    Det foreslaas desuden, at disse virksomheder ikke maa anvende betegnelser, der giver indtryk af offentlig godkendelse eller tilsyn; de maa ikke kalde sig »retshjælp», »retskonsulent», »juridisk kontor» eller give almenheden meddelelse om, at der ydes juridisk raadgivning.

TJ.

 

    Forslag til lov om vejvæsenet i Danmark er et meget omfattende værk, der dels giver en mængde moderne regler, dels samler et væld af ældre spredte regler. En saadan modernisering og kodification er meget tiltrængt paa grund af vejenes helt ændrede og stærkt øgede betydning efter biltrafikkens store gennembrud i tiden efter 1920. Man ønsker ikke at lægge hovedvejene under staten, men bibeholder den nuværende ordning, hvorefter

276 NORDISKT OCH INTERNATIONELLT.vejvæsenet er underlagt amtskommunerne for de store vejes vedkommende og sognekommunerne for de smaa vejes vedkommende. Derimod søger man at tilstræbe en større ensartethed navnlig i udbygningen og i afmærkningen, og for de vigtigste vejes vedkommende en forøget statskontrol.

TJ.