DANSK LITTERATUR 1921.
Litterært set hører Aaret til de reciperende, ikke producerende. Bortset fra tankevækkende Afhandlinger i Tidsskrifter og Samleværker — i første Linie saaledes Professor JUL. LASSEN'S "Nogle Bemærkninger om Definitioner i Retsliteraturen" i det skønne "Festskrift för friherre R. A. Wrede" (Helsingfors 1921) — har 1921 med nogle enkelte Undtagelser saa godt som intet nyt ydet.
Som et Supplement til det i Sv. J. T. 1918 S. 144 omtalte af nuværende Politimester AXEL RAFAEL udarbejdede "Register til Anders Sandøe Ørsteds Skrifter" (København 1917) har cand. mag. HENNY GLARBO udgivet "Person- og Sagregister til Anders Sandøe Ørsteds
Skrifter og Taler af historisk, politisk og statsøkonomisk Indhold" (København, Gyldendalske Boghandel). Saavidt ses, er dette Register forfattet med stor Flid og megen Omhu og Interesse. At der f. Ex. i Personregistret findes forskellige Unøjagtigheder og Inkonsekvenser, er næsten uundgaaeligt i et Arbejde af denne Art, og de her antydede ere i hvert Fald ikke saa væsentlige, at de forringe Bogens Værdi som et særdeles nyttigt og brugbart Hjælpemiddel til Orientering i den behandlede Del af Ørsted's vældige Produktion. Jeg skal indskrænke mig til at gøre opmærksom paa, at det er en lille Smule misvisende, naar Forfatterinden som det første Schweigaard'ske Findested anfører Ørsted's "Af mit Livs og min Tids Historie" I (København 1851) S. 207 Anmærkning. Allerede ifølge Citatets Karakter burde der være henvist til S. 203 Anmærkning, jfr. ogsaa S. 205 Anmærkning. At Udgiverinden S. 4 anfører "en tysk Jurist v. Almendragen" uden de ellers angivne Fødsels- og Dødsaar, er let forstaaeligt, da en saadan Person kun existerer i Myternes Verden. Opgivelsen beror simpelthen paa en af de hos Ørsted ikke usædvanlige Trykfejl. Den Retslærer, hvortil Ørsted sigter i det ovenfor citerede Skrift S. 138 Anmærkning, er den i Strafferettens Historie velkendte LUDWIG HARSCHER VON ALMENDINGEN (1766 — 1827), Feuerbach's og Grolman's begavede Samtidige.
Af det i Sv. J. T. 1921 S. 192—93 omtalte betydningsfulde Værk "Danmarks gamle Landskabslove med Kirkelovene" (København, Gyldendalske Boghandel) er andet Hæfte udkommet. Det indeholder Slutningen af Hovedtexten af Skaanske Lov — Text 1 — og Begyndelsen af Text 2, en Redaktion af Loven, saaledes som den foreligger i et baade sprogligt og retshistorisk interessant gammelt Haandskrift (B. 69. Stockholm).
Meget værdifuldt bringer det fornemme og statelige Jubilæumsskrift "Den danske Centraladministration. Udgivet i Anledning af den danske Kancellibygnings 200 Aars Dag" (København, V. Pio's Boghandel, Povl Branner). Oprindelig havde det været Tanken, at Bogens Hovedstamme skulde dannes af en sammenhængende Fremstilling i 4 Afdelinger af Centraladministrationens Historie fra 1660 til Nutiden, omfattende henholdsvis Tiden fra 1660 — 1771, Struensee til 1848, 1848 til henimod Slutningen af det 19de Aarhundrede og Halvfemserne til Nutiden, medens et andet Bind skulde indeholde en Række Specialafhandlinger, bl. a. om særlig markante Personligheder indenfor "den røde Bygning"1. men forskellige Omstændigheder forhindrede Gennemførelsen af denne Plan og dermed ogsaa Tilvejebringelsen af et virkelig storslaaet og monumentalt litterært Foretagende. Men selv i dets foreliggende noget mere beskedne Format er Værket baade i ydre og indre Henseende et stolt og stout Mindesmærke over en af de vigtigste Stats-Institutioner og dennes vexlende Liv gennem Tiderne. Bortset fra det indledende Afsnit, Dr. phil. VILH. LORENZEN'S "Bygningshistorie", hvis For-
tjenester ligge paa andre Felter, koncentreres Skildringen om tre store Milepæle i Administrationens Historie, saaledes at der dog søges draget visse Forbindelseslinier mellem Epokerne. Mest nyt byder vistnok Professor KNUD FABRICIUS' Bidrag "Kollegiestyrets Gennembrud og Sejr 1660 — 1680", straalende af Liv, ypperlig formet og i det hele præget af sin Forfatters bedste Egenskaber baade som Forsker og Skribent. Professor Fabricius peger paa Ulemperne ved det danske Centralstyre før 1660; han forklarer Grundene til, at Landet i 1660 kun naaede en Nyorganisation paa enkelte, nemlig de nødtørftigste Omraader, og viser endelig, at den systematiske Gennemførelse af det nye Princip skyldes Griffenfeld, der tillige søgte at supplere Kollegierne ved at skyde enkelte Embedsmænd stærkt i Forgrunden, og som anvendte den lettere sammensatte Kommission ved Siden af det tungere Kollegium. Udviklingslinierne i de følgende Perioder ere optrukne henholdsvis af Underarkivar i Rigsarkivet Magister AXEL LINVALD og Landsdommer KAI FR. HAMMERICH, førstnævnte som Forfatter af Afsnittet "Struensee og den danske Centraladministration. Statsstyrelse og Statsforvaltning i det 18. Aarhundrede" med dets smukke og læseværdige Fremstilling af Tiden før Struensee, de af denne gennemførte Omvæltninger og endelig Forholdene efter den 17de Januar 1772, hvor man vel knyttede den af Struensee overhuggede Traad igen, men iøvrigt lod de praktiske Erfaringer raade, selv om de de facto vare Udløbere af de Struensee'ske Principer. Livfuldt, friskt og uden Tendens udvikler Landsdommer HAMMERICH i "Systemskiftet i 1848" Overgangen fra Kollegium til Ministerium, paa én Maade den vanskeligste Periode, allerede fordi den paa Grund af sin umiddelbare Grænsen op til vor egen Tid løber Fare for ikke at betragtes under den historiske Synsvinkel alene.
Den i Sv. J. T. 1918 S. 144 hilste gamle Kending fra Civilrettens almindelige Del, Professor H. MUNCH-PETERSEN'S "Den borgerlige Ret i Hovedtræk" (København, Gad) foreligger i femte gennemsete og ændrede Udgave. Fuldstændig nybearbejdede ere Kapitlerne om den borgerlige Retspleje, idet Forfatteren har fremstillet Hovedtrækkene af den nye Procesordning paa Grundlag af Lov om Rettens Pleje af 11te April 1916 med Tillægslove.
I et nyt, uforandret Optryk er udsendt anden gennemsete Udgave af Professor VIGGO BENTZON'S i Sv. J. T. 1917 S. 311 nævnte "Den danske Familieret paa Grundlag af J. H. Deuntzers Familieret. Under Medvirkning af H. G. Bechmann" (København, Gad). Samme Forfatter har endvidere foranstaltet anden gennemsete Udgave af sin "Den danske Arveret" (København, Gad). Særlig Opmærksomhed fortjener her Forfatterens skarpe og udprægede Stilling til Sporgsmaalet om Grundlovsmæssigheden af Lov Nr. 563 af 4de Oktober 1919 om Lens, Stamhuses og Fideikommisgodsers samt de herhen hørende Fideikommiskapitalers Overgang til fri Ejendom og hans Kritik af de tvende Højesteretsdomme af 11te December 1920,
der i Modsætning til Østre Landsret opretholdt Lovens Grundlovsmæssighed. 1
Til den i Sv. J. T. 1920 S. 286 — 87 citerede, af Professor HENRY USSING besørgede anden Udgave af Professor JUL. LASSEN'S "Lærebog i Obligationsrettens specielle Del" slutter sig et "Tillæg" (København, Gad), der bl. a. giver en ændret Affattelse af Lærebogens §§ 132—135 paa Grundlag af Lov Nr. 343 af 6te Maj 1921 om Retsforholdet mellem Husbond og Medhjælper, hvilken er traadt i Stedet for den tidligere gældende Tyendelov af 10de Maj 1854.
Paa det i Sv. J. T. 1920 S. 287 omtalte første Hæfte af Professor KRISTIAN SINDBALLE'S "Forsikringsretlige Studier" er fulgt to nye, hvoraf andet omhandler "Forsikring for fremmed Regning" (København, Gyldendalske Boghandel), og hvori Forfatteren i sin vante rolige og velovervejede Fremstilling fastslaar, at den Ret, der tilkommer den forsikrede i Kraft af en Forsikring for fremmed Regning, altid maa opfattes som en Ret ifølge et Tredjemandsløfte. Tredje Hæfte analyserer "Forsikringskontraktens Forudsætninger" (København, Gyldendalske Boghandel). Den Optakt, Forfatteren anslaar ved sine originalt skrevne indledende Bemærkninger, giver Genlyd i hele det lille Skrift.
Cand. polit. E. DEHN'S Brochure "Er det kristeligt at straffe?" (København, J. Frimodt) kan næppe nok formelt siges at vedrøre Strafferetten, men hører realiter til en ikke mindst i Nutiden grasserende Litteratur, hvor velmente Forfattere give sig i Lag med Problemer, om hvis Rækkevidde eller Betydning de i deres Naivetet eller Ensidighed intet virkeligt Begreb have, hvorfor allerede af den Grund deres Deduktioner ikke vejlede, men kun vildlede.
Fra Statsforvaltningsrettens vidtstrakte Omraade kan nævnes et Par mindre Arbejder. I en Pièce "Hvilende Erhvervelse af Forsørgelsesret" (København, Olaf O. Barfod & Co's Forlag) undersøger Retspræsident K. K. STEINCKE 1) den hvilende Erhvervelse af Forsørgelsesret som Følge af Hjælpekassehjælp, 2) som Følge af anden offentlig Hjælp, og 3) af andre Grunde end offentlig Hjælp og konkluderer derhen, at dansk Rets herhenhørende Regler ere meget indviklede og besværlige at arbejde med i Praxis. Den i Sv. J. T. 1920 S. 288 berørte af Kontorchef i Indenrigsministeriet J. BÜLOW og nuværende Fuldmægtig sammesteds E. S. SAND offentliggjorte Textudgave af Huslejeloven af 30te Juli 1918 har fundet en Afløser i den af samme Sagkyndige publicerede "Lov Nr. 150 af 1. April 1921 vedrørende Boligforholdene (Boligloven af 1921). Textudgave med Bemærkninger" (København, Gad). Af mere populær Karakter er den af Fuldmægtig under Gentofte Kommunes Huslejenævn TORBEN FREDERIKSEN forfattede "Husleje-Haandbogen Vejledning for Ejere og Lejere paa Grundlag af den nye Huslejelov af 1. April 1921" (København, Gad). Skematisk i Anlæg og Udførelse er en
af Politiinspektør HAKON JØRGENSEN, N. C. SØBY og N. C. BACH udarbejdet "Kortfattet Fremstilling af Næringsretten" (København, Arnold Busck).
Frantz Dahl.